Send til en ven   Udskriv3/10 2011 kl. 13:49
Send til en ven

100 % dedikeret til digital print

Xeikon fastholder kursen mod at levere vindende løsninger – et nyt software plug-in, VariLane, lover fx en 30 % tid- og materialebesparelse og havde forleden verdenspremiere på Labelexpo Europe 2011

DIGITAL PRINT Xeikon har for vane at indbyde det samlede pressekorps dagen forinden Labelexpo Europe messen til en gennemgang af virksomhedens nyheder. – Vi er helt og holdent dedikeret til digital print, udtalte Wim Maes, administrerende direktør for Xeikon og BasysPrint gang på gang på den særlige pressebriefing for udvalgte europæiske journalister på deres fabrik i Lier, lige uden for Antwerpen, Belgien.

 

- I løbet af perioden 2008 til 2011 har Xeikon fordoblet virksomhedens salg af maskiner og forbrugsvarer, hvilket er en unik udvikling indenfor branchen, fortsatte Wim Maes. – Labelexpo Europe er en væsentlig satsning for Xeikon med fire stande, herunder The Technology Workshop og The Packaging Printing Zone samt repræsenteret hos ikke mindre end 18 samarbejdspartnere.

 

På messen fremviste Xeikon et imponerende line-up af hele fem løsninger dedikeret til digital udskrivning af etiketter, herunder digitale etiketpresser, konverteringslinjer og integreret software. På standen i hal 9 præsenterede Xeikon en bred etiketløsning med sin Xeikon 3500, den formentlig mest produktive digitale etiketprinter på markedet.

 

Xeikon lancerede under Labelexpo Europe messen bl.a. VariLane, et nyt software plug-in til deres X-800 DFE (Digital Front End). - Med VariLane kan printoperatøren nu nemt oprette jobplaner for ellers komplicerede etiketopgaver med forskellige referencer og med etiketter i forskellige størrelser, fortalte Jeroen Van Bauwel, produktchef Digital Front-End. - Dette giver printere den maksimale fleksibilitet til at optimere mængden af ​​materiale og til at maksimere printtid med op til 30 %, hvilket naturligvis øger deres rentabilitet og forbedre produktionskapaciteten.

 

Showet i Bruxelles markerede også lanceringen af ​​DCoat500 fra Grafisk Maskinfabrik, der blev fremvist som ’Verdenspremiere’ som in-line efterbehandlingsløsning til Xeikon 3500. DCoat500 kan placeres in-line eller off-line og giver etiketten prikken over i'et ved at påføre UV-lak eller laminering. Den indeholder også en stanseenhed til roterende eller semiroterende stans. Desuden omfatter den slice- og tilbagespolingsfunktioner.

 

- Der sker meget på messen, og vi er glade for at være en del af de mange interaktive muligheder, som giver os mulighed for at fremhæve vores real-time funktioner i et selvstændigt miljø, siger Filip Weymans, Business Development Manager Labels & Packaging hos Xeikon.

 

- På vores stand kunne de besøgende opleve en række virkelige kundecases og her lære mere om, hvordan de kan bruge vores teknologi til at forbedre deres forretning, slutter Filip Weymans.

 

-jk


Foto: Jeroen Van Bauwel, produktchef Digital Front-End (tv.) og Filip Weymans, Forretningsudviklingschef, begge Xeikon.

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900