Havvindmøller kan levere både energi - og tang
Forskere har dokumenteret, at tang kan dyrkes effektivt i havvindmølleparker ude på havet. Teknologien er klar til opskalering. Nu handler udfordringen i højere grad om at få tangen videre fra havet og ud på danskernes tallerkener
Når vi taler om havvindmøller, handler det som regel om strøm. Men mellem fundamenterne på de store havvindmølleparker kan der også vokse noget andet: Fødevarer.
Gennem de seneste 15 år har forskere og virksomheder udviklet metoder til at dyrke sukkertang i danske farvande. Forsøgene har vist, at tangen kan dyrkes i stor skala, at den stortrives under danske forhold, og at den samtidig optager næringsstoffer fra havet under væksten.
Nu peger forskningen på, at de store havvindmølleparker kan blive næste skridt i udviklingen.
- Vi har teknologien klar. Vi er klar til at dyrke i stor skala. Det, vi mangler nu, er medspillere, som kan aftage og anvende de produkter, vi kan producere, siger Annette Bruhn, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.
Plads til mere end energi
Danmark står midt i en historisk udbygning af havvind. Frem mod 2030 forventes havvindarealet at vokse markant, og store havområder bliver reserveret til produktion af vedvarende energi.
For forskerne giver det en oplagt mulighed for at tænke flere samfundsopgaver sammen.
I stedet for at etablere nye anlæg andre steder i havet kan man dyrke tang mellem vindmøllerne. Dermed producerer det samme havområde både energi og fødevarer.
- Vi tager ikke nye områder i brug. Vi bruger områder, som allerede er udlagt til noget andet. Samtidig kan vi dele infrastruktur, servicefartøjer og en række driftsopgaver, siger Annette Bruhn.
Konceptet kaldes multi-use og bygger på, at flere aktiviteter deler både plads og ressourcer på havet. Ideen er ikke kun at reducere arealkonflikter, men også at mindske omkostninger og klimaaftryk ved at bruge den samme infrastruktur til flere formål.
Forskerne peger samtidig på, at forholdene ude på havet kan være bedre, end de er tæt på kysten. Her er vandudskiftningen høj, miljøforholdene mere stabile, og forsøg viser, at både udbytte og kvalitet kan være meget høj.
- Vi får høje udbytter, høj kvalitet og højere fjernelse af kvælstof, end vi havde regnet med. Nordsøen ser ud til at være ét af de mest lovende dyrkningsmiljøer, vi har arbejdet med, siger Annette Bruhn.
En fødevare, der vokser uden landbrugsjord
Interessen for tang skyldes ikke kun, at den kan dyrkes i områder, hvor vi allerede producerer energi.
Tang kræver heller ikke landbrugsjord, kunstgødning eller kunstvanding. I stedet vokser den ved hjælp af sollys og de næringsstoffer, som allerede findes i havet.
Når tangen høstes, flyttes næringsstofferne fra havet tilbage til land, hvor biomassen kan bruges til fødevarer, ingredienser som f.eks. geleringsmidler, stabilisatorer eller antioxidanter, eller til foder eller biomaterialer, som f.eks. plast, tekstil eller isolering.
Forsøg i Danmark har dokumenteret, at dyrkning af sukkertang kan fjerne kvælstof og fosfor fra havmiljøet. Samtidig viser undersøgelser, at miljøpåvirkningen fra dyrkningen generelt er begrænset, når tangen høstes på det rigtige tidspunkt.
Tangdyrkning er ikke en løsning på problemerne med næringsstofudledninger til havet. Udledningerne skal fortsat reduceres ved kilden.
Men tang kan være et supplement, som både producerer værdifulde råvarer og bidrager til at fjerne en del af de næringsstoffer, der allerede befinder sig i havmiljøet.
Markedet skal følge med
Forskerne har også undersøgt, hvad der kan ske, hvis tangdyrkning kobles sammen med den planlagte udbygning af havvind.
Beregninger viser, at selv en begrænset udnyttelse af arealerne mellem vindmøllerne kan skabe en betydelig produktion af tang og andre marine råvarer. Potentialet er stort nok til at understøtte nye værdikæder inden for både fødevarer, foder og bioraffinering.
Men produktionen alene skaber ikke et marked.
Derfor mener Annette Bruhn, at næste skridt handler om at få flere aktører med.
- Vi skal have fødevareproducenter og dagligvarebutikkerne på banen. Vi skal have måltidskassefirmaerne, kantinerne og skolekøkkenerne med. Det er dem, der er med til at forme danskernes madvaner.
Hun sammenligner udviklingen med den forandring, der er sket omkring bælgfrugter.
- For fem-ti år siden var bælgfrugter langt mindre synlige i de fleste kantiner. I dag er de blevet en naturlig del af mange måltider. Den samme udvikling ønsker vi at se for tang.
Fra forskningsprojekt til fødevaresystem
Tangdyrkning i havvindmølleparker er stadig et ungt område, og forskerne arbejder fortsat med at optimere dyrkningssystemer, dokumentere miljøeffekter og udvikle nye produkter.
Men hvor diskussionen tidligere handlede om, hvorvidt teknologien virkede, handler den i dag om, hvordan den skal implementeres.
Derfor ser Annette Bruhn et skifte i forskningen.
- Vi ved, at vi kan dyrke tang. Vi ved, at vi kan producere store mængder biomasse af høj kvalitet. Nu handler det om at få bygget bro mellem produktionen, fødevareindustrien og forbrugerne.
Partnerne i projektet er: Aarhus Universitet, Vattenfall, Kerteminde Seafarm, DTU Aqua, Kattegatcenteret og Københavns Universitet. Mads Hecter Kerteminde Seafarm
-hawin
