Designet til genanvendelse(Foto: Lars Bech)

Designet til genanvendelse

Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, er da også steget yderligere

I Danmark er der frit emballagevalg. Det betyder, at producenterne kan designe deres emballager, som de ønsker. Det sikrer innovation i udviklingen af emballager, og gør det nemt at sætte nye produkter på markedet – også fra import. Det er godt for konkurrencen og forbrugerne.

Men designet af dåser og flasker har betydning for, hvor stor en del af dåser og flasker med pant, der kan genanvendes til nye dåser og flasker igen.

Derfor har Dansk Retursystem gennem mange år ydet målrettet rådgivning til drikkevareproducenter i pant- og retursystemet og udviklet en gebyrstruktur, der gør det billigere at sætte dåser og flasker med pant på markedet, der kan genanvendes i høj kvalitet.

Det skriver Dansk Retursystem i en pressemeddelelse, som kommer ind på, at en ny opgørelse viser, at indsatsen har virket. 

Andelen af solgte dåser og flasker med pant, der pålægges et såkaldt tillægsgebyr, fordi de er vanskeligere at håndtere og genanvende, er nemlig faldet fra 5,6 % i 2022 til 4,6 % i 2025 – et fald på ét procentpoint over fire år.

- Princippet i det danske pant- og retursystem er, at alle emballager bærer deres egen omkostning. Det giver producenten et direkte økonomisk incitament til at træffe de rigtige designvalg fra starten – og færre tillægsgebyrer vidner om generelt bedre designs. 

- Hvis en producent måske alligevel vælger materialer, farver eller komponenter, der gør en emballage vanskeligere at genanvende, eller som kræver manuel håndtering i sorteringsprocessen, pålægges emballagen tillægsgebyr, siger vicedirektør for cirkulær økonomi, Heidi Schütt Larsen, Dansk Retursystem.

Dansk Retursystem lægger eksempelvis tillægsgebyr på gennemfarvet plast, sleeves og plastflasker af PE- og PP-plast, keramikpropper på glasflasker, der ikke kan håndteres automatisk, og derfor skal fjernes manuelt. 

Dansk Retursystem kombinerer gebyrstrukturen med målrettet rådgivning og stiller desuden en gebyrsimulator til rådighed[1]. 

Ved tilmelding af nye emballager i systemet går Dansk Retursystem derudover i dialog med producenter og importører om design til genanvendelse, bl.a. støttet af en konkret designguide.

-Den tidlige dialog er afgørende. Det er langt lettere at træffe det rigtige valg i designfasen end at skulle omdesigne en emballage efterfølgende. 

- Når vi er med fra starten, kan vi hjælpe producenterne med at vælge løsninger, der både gavner genanvendelsen og sænker deres egne gebyrer på sigt, siger Heidi Schütt Larsen.

Tæt på 100 % closed loop-genanvendelse
Resultaterne af den målrettede indsats kan ses i de samlede tal for genanvendelse af pantemballager. Andelen af flasker og dåser, der genanvendes i et lukket kredsløb - såkaldt closed loop - er i samme periode steget med fem procentpoint og er i dag tæt på 100 %.

- Closed loop er den højeste kvalitet for genanvendelse. Det betyder, at en indsamlet plastflaske bliver til en ny plastflaske, og en aluminiumsdåse bliver til en ny aluminiumsdåse, som ikke downcycles til et produkt i lavere kvalitet, siger Heidi Schütt Larsen.

Føde- og drikkevareemballage er særligt krævende, da renhed og materialekvalitet skal være på niveau med helt nye materialer.

Udover bedre design bidrager også avanceret billedgenkendelse i pantautomater, automatiserede sorteringsanlæg, løbende kvalitetsovervågning og tilbagemeldinger fra europæiske og danske genanvendelsesvirksomheder til at sikre den nødvendige kvalitet i genanvendelsen.

-hawin

[1] Rådgivning om cirkulær økonomi - Dansk Retursystem


8/6 2026
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende