Bring lancerer label-fri levering mellem private

Bring lancerer label-fri levering mellem private

Over halvdelen af befolkningen i Danmark handler brugt, og distributionsvirksomheden, som i årevis har levere pakker fra webhandler til private forbrugere, tilbyder nu også levering mellem private. Startskuddet er et nyt samarbejde med Nordens førende markedsplads for brugtvaresalg, Tradera

Brings Labelfree fragtløsning gør det nemt og bekvemt at sælge dine brugte varer på markedspladser, der muliggør direkte handel mellem private. Nu lancerer Tradera en kampagne, hvor sælger gratis kan opslå annoncer og sende de solgte varer på Tradera til en ny ejer.

Sælger behøver ikke engang at printe en pakkelabel, men modtager i stedet en kode, som skrives direkte på pakken, gennem den integrerede fragtløsning med Bring.

Især kvinder køber brugt
Hvert år køber godt halvdelen af danskerne (54 %) brugt, viser en undersøgelse, som Userneeds har lavet for IDA. Og mest populært er det blandt kvinder. 66 procent af kvinderne køber brugt, mod 42 procent af mændene.

- Med vores C2C tjeneste som muliggør handel mellem private, vil vi gøre det nemmere at købe og sælge brugt i hele Danmark, ikke kun i nærområdet hvor du har mulighed for afhentning. At handle mere brugt og mindre nyt er vigtigt, set fra et bæredygtighedsperspektiv, hvor vi alle kan bidrage og gøre en stor forskel, siger Matilda Adelborg, pressechef i Bring.

1000 nye aktioner hver time
Brugtvaresalget er i kraftig vækst. I løbet af det seneste år er udbuddet hos Tradera i Norden steget med 25 procent. Hver dag er der 5 millioner brugte ting til salg på Tradera. Cirka 1.000 nye auktioner bliver lagt ud hver time, og hvert tredje sekund skifter ting hænder.

- For at fremme væksten i bæredygtigt forbrug er vores ambition at tilbyde enkel, hurtig og sikker e-handel på Tradera. Fleksible og enkle fragtløsninger, som den vi nu lancerer med Bring i Danmark, er en vigtig brik i puslespillet i den sammenhæng, siger Henrik Rasmussen, landechef for Tradera i Danmark.

-lipe

28/3 2023