Robotløsning automatiserer pakkeanlæggetFatos Topalli, senior manager production technique hos Danfoss (tv.) sammen med project manager, René Skjøt Borg fra RoboTool.

Robotløsning automatiserer pakkeanlægget

RoboTool har designet og implementeret en ny pakkeløsning hos Danfoss Drives

Danfoss’ nye pakkeanlæg i Gråsten samler hver dag 4000 poser på to skift med individuelt bestilte komponenter til VLT frekvensomformere.

Dermed er den komplicerede proces med at pakke individuelle ordrer med dette tilbehør for første gang automatiseret. 

- Automatiseringen af vores pakkelinje har ikke kun forbedret vores effektivitet og økonomi, men også skabt et mere meningsfuldt arbejdsmiljø for vores medarbejdere.

- Ved at automatisere de repetitive og ensformige opgaver har vi frigjort ressourcer, som har givet mulighed for at fokusere på andre vigtige opgaver inden for produktionen.

- Det er en investering i både vores medarbejdere og vores virksomhed, fortæller Fatos Topalli, senior manager production technique hos Danfoss.

Håndterer mere end 100 forskellige emner
Det nye anlæg fra RoboTool håndterer som standard mere end 100 forskellige komponenter, men Danfoss kan nemt tilføje flere.

På de 18 specialbaner kan komponenter udskiftes, ved blot at ændre opsamlingspunktet for den tilhørende robot. Ved en af de tre visionsbaserede opsamlingspladser kan der desuden tilføjes flere komponenter.

Det sker ved at præsentere emnet under kameraet, som tager et billede af den nye komponent. Derefter parres billedet med korrekt varenummer. Ordrerne til anlægget sendes fra Danfoss’ interne ordresystem, SAP ME.

Motorvej med komponenter
Kernen i det nye anlæg er en lille motorvej med kolonner af plastikkasser i bevægelse. Plastikkasserne styres præcist gennem en række stationer.

Robotter plukker de bestilte emner og placerer dem forsigtigt i de rigtige kasser. Fødere tilføjer forskellige skruer, bolte, beslag, stik, tyller og andre specialkomponenter.

Når plastikkassen er fyldt med de korrekte komponenter, løfter en robot kassen op og tømmer indholdet i en tragt ved en posemaskine.

Delene lander i en pose sammen med labels og posen svejses og mærkes med type, tidspunkt samt en QR-kode med ordrenummer. Poserne placeres derefter på en vægt for at dobbelttjekke, om der er det rigtige indhold i.

Bliver posen godkendt, køres den på en transportbane videre til den sidste pakkerobot. Den pakker omhyggeligt poserne i en større kasse, der sendes videre på en transportbane ud til operatøren.

Når en ordre er pakket, meldes den færdig og næste ordre eksekveres.

Anlægget er designet til at køre fuldautomatisk, men kan også betjenes manuelt. Anlægget betjenes fra en HMI med en intuitiv brugerflade. En kraftig CPU sørger for at ordrerne fra SAP ME eksekveres korrekt.

CPU’en håndterer Omron og KUKA robotter, Weber-maskiner, Vitek-maskiner, Schur posemaskine, baner med palstikkasser og transportkasser, HMI, driftsstatus, sensorer med mere.

Omkring anlægget er der monteret flere store skærme med driftsstatus som igangværende ordre, næste ordre, indhold i ordrerne, stykantal, alarm, når der skal påfyldes emner, osv.

Tilbagebetalt om max tre år
- Vi er meget tilfredse med at have fået elimineret det ensformige arbejde og samtidig fået en bedre økonomi. Vi skal hvert år forbedre vores produktivitet med 10 procent. Det kræver, at vi tænker anderledes.

- Derfor valgte vi at automatisere vores manuelle proces. Vi har allerede nået 95% af det, vi gik efter, fortæller Fatos Topalli.

Siden anlægget blev taget i brug i marts 2024, har det allerede produceret 915.000 poser. Danfoss forventer dermed, at investeringen er tilbagebetalt inden for 2,2 til 2,5 år, afhængig af markedets udvikling.

- Det nye anlæg giver Danfoss en hidtil uset fleksibilitet i deres pakning af tilbehør. Det har været en stor og super spændende opgave.

- Vi har fået lov til at gøre det, RoboTool er allerbedst til: At automatisere ekstremt komplicerede arbejdsgange, supplerer project manager René Skjøt Borg fra RoboTool.

-hawin

30/6 2025
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    maskiner ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser