Fødevarer kommer på græsAlmindeligt kløvergræs kan inden længe indgå i vores fødevarer. Foto: Anders Kjær Jørgensen, AAU)

Fødevarer kommer på græs

Indenfor få år kan protein udvundet fra almindeligt kløvergræs være en hovedingrediens i en lang række almindelige fødevarer som f.eks. is, yoghurt og proteindrikke. Smag og farve fra udtrækket har hidtil skabt forhindringer, men det har forskere på AAU arbejdet på at gøre noget ved

De fleste ved, at den almindelige ko har fire maver for at kunne fordøje det græs, som den går og gumler ude på marken.

Vores egne maver kan på ingen måde håndtere de hårdhændede fibre i græs, men det betyder ikke, at der ikke er næring i græsset, som vi kan bruge.

I mange år har man talt om, at insekter kunne være en kilde til bæredygtigt protein, men det er aldrig slået igennem på vores breddegrader.

Til gengæld kan forarbejdning af almindeligt kløvergræs nu snart indgå i en lang række fødevarer og levere det eftertragtede protein.

Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse, som kommer ind på, at forskere på AAU længe har arbejdet på at trække de rene proteinstrenge ud af græsset.

Og nu er det altså lykkedes at fjerne både smag og farve fra udtrækket. Dermed er vejen banet for en egentlig fødevareproduktion baseret på græs.

- Den store udfordring har været at fjerne farve og bismag, som er en meget forståelig bremseklods for, at vi har lyst til at spise det.

- Hvis det skal være et reelt alternativ til protein fra f.eks. den industrielle kødproduktion, så skal det først og fremmest falde i vores smag. Bogstaveligt talt, siger Mette Lübeck, professor på institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet.

På sigt er hun overbevist om, at protein fra græs kommer til at spille en større og større rolle i vores fødevareproduktion, simpelthen fordi det er sundt, nemt og kan være mere bæredygtigt.

Mange fordele
Udover potentialet til at indgå som supplement i en lang række fødevarer, har produktionen af protein fra kløvergræs en lang række andre fordele.

Kløvergræs er en robust afgrøde, der kræver minimal gødning og kan høstes fem-seks gange årligt. Kløvergræs er en flerårig plante, og binder effektivt både CO2 og nitrogen, hvilket hjælper til at beskytte vores havmiljø.

Når proteinet er trukket ud af græsset, består restproduktet af pulp, som kan bruges i vores biogasanlæg. Dermed er der intet, der går til spilde.

- Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at ændre vores fødevareproduktion, hvis vi skal imødekomme biodiversitetskrisen og hjælpe livet tilbage i fjordene og vores kystnære hav.

- Her er jeg slet ikke i tvivl om, at kløvergræs kan spille en væsentlig rolle, og på globalt plan er potentialet kæmpestort.

- Vi er allerede i kontakt med flere interesserede samarbejdsvirksomheder, så jeg er meget positiv i forhold til fremtiden, siger Mette Lübeck.

-hawin

Fakta:

  • Fødevareindustrien efterspørger alternative proteinkilder til udvikling af næringsrige plantebaserede produkter.
  • Egnet til både industriel produktion og hjemmekøkkenet.
  • Kan f.eks. bruges i plantefars, brød og mejeriprodukter.
23/6 2025
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    maskiner ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    maskiner ›Kombinationen af maskiner og materialer - og fælles forskning og udvikling - skal skabe større værdi for kunderne inden for emballageløsninger
  • Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    maskiner ›En ny analyse fra Tetra Pak viser, at mejeriproducenter kan opnå betydelige klima- og effektivitetsgevinster ved at opgradere eksisterende produktionslinjer – uden at skulle investere i helt nye anlæg
  • Nyt gennembrud for nedbrydning af PFAS

    Nyt gennembrud for nedbrydning af PFAS

    maskiner ›Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret hydrogenradikaler, som nøglen til at nedbryde "evighedskemikalierne" og åbne nye muligheder for bl.a. vandrensning
  • Erhvervsgiganter vil genbruge mere industriaffald

    Erhvervsgiganter vil genbruge mere industriaffald

    maskiner ›DSV, Danfoss og Grundfos er blandt de mange virksomheder, som sammen med bl.a. Teknologisk Institut vil undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv - eksempelvis med et fælles retursystem
  •  Anlæg sorterer 100 tons batterier om dagen

    Anlæg sorterer 100 tons batterier om dagen

    maskiner ›STADLER, weeeSwiss og Saubermacher står bag STADLERs første dedikerede anlæg til husholdningsbatterier i Ginsheim Gustavsburg i Tyskland. Det er et af Europas mest avancerede, og sætter nye standarder for sortering af husholdningsbatterier
  • Mettler-Toledo styrker sin europæiske portefølje

    Mettler-Toledo styrker sin europæiske portefølje

    maskiner ›Mettler-Toledo udvider med højeffektive røntgenfunktioner til emballerede og uemballerede fødevarer og fedtanalyseteknologier til kød- og fjerkræproducenter