Miljøgraduerede bidrag – hvad, hvorfor og hvad nu?
I efteråret træder det udvidede producentansvar, EPR, i kraft. I den anledning flytter ansvaret, økonomisk såvel som i praksis fra kommunerne til virksomheder, der sætter emballage på markedet i Danmark. Jo mere genanvendelige eller genbrugelige emballagematerialerne er jo lavere bliver taksten. Teknologisk Institut har styr retningslinjerne og opsummerer dem i følgende tekst i sit nyhedsbrev nr. 2 2025 fra maj måned:
Når det udvidede producent ansvar (EPR) for emballage træder i kraft 1. oktober 2025, flytter både det økonomiske og det praktiske ansvar for emballageaffald fra kommunerne til de virksomheder, der sætter emballage på det danske marked.
I praksis skal virksomhederne være medlem af en kollektivordning, der sikrer at emballageaffaldet reelt genanvendes. En af de vigtigste nyheder i de økonomiske mellemværender er det miljøgraduerede bidrag – en differentieret takst, som belønner de mest genanvendelige eller genbrugelige emballager og gør de dårligste løsninger dyrere.
Kort om lovgivningen
- Bekendtgørelse nr. 323 af 20/03/2025 - ”Bekendtgørelse om visse krav til emballager, udvidet producentansvar for emballage samt øvrigt affald der indsamles med emballageaffald” - stiller krav til både design, registrering af emballagemængder og finansiering af bortskaffelsen af emballageaffald.
• Allerede fra 14. januar 2025 skal alle berørte virksomheder være medlem af en kollektivordning, som sørger for indberetning, rapportering og betaling. Du kan se de godkendte ordninger i DPA-registeret [DPA].
• Miljøstyrelsens vejledning om det miljøgraduerede bidrag
• Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/40 af 19. december 2024 om emballage og emballageaffald (PPWR) skærper kravene til emballagens cirkularitet i forhold til om den overhovedet må bringes på markedet.
To ufravigelige krav i EPR-systemet
1. Årlig mængdeindberetning til producentregistret (DPA) af al emballage, der gøres tilgængelig i Danmark.
2. Finansiering af indsamling og genanvendelse af den tilsvarende mængde emballageaffald via medlemskab af en kollektivordning.
Det miljøgraduerede bidrag – hjertet i incitamentstrukturen
Kollektivordningerne beregner en grundtakst (kr./ton) for håndtering af de enkelte materialetyper.
Oven på denne grundtakst pålægges eller fratrækkes et miljøtillæg afhængigt af, om emballagen placeres i grøn, gul eller rød kategori:
*De detaljerede kriterier findes i Miljøstyrelsens vejledning om det miljøgraduerede bidrag.
Merindtægterne fra rød kategori fordeles som rabat på grøn kategori, så den samlede ordning balancerer økonomisk.
Ordningen gælder alle materialer, men plast udgør det største omkostningspres: COWI har i rapporten ”Økonomi ved behandling af emballageaffald i 2025” estimeret, at de operationelle omkostninger ved at håndtere papiraffald er næsten 10 gange lavere end for plastaffald.
I øvrigt har Miljøstyrelsen offentliggjort reviderede nøgletal på baggrund af denne rapport fornyeligt (MST 20. maj 2025).
Designguides
De detaljerede designkrav bygger på en årelang tradition med at udvikle designguides for bæredygtig emballage. Her kan især Plastindustriens arbejde med “Designguide for Genbrug og Genanvendelse af plastemballage til de private forbrugere” nævnes.
Selvom Miljøstyrelsens designkrav dækker de gældende regler, er det arbejde som organisationer, virksomheder og forsknings- og udviklingsinstitutioner lægger i udvikling af guides væsentligt, fordi de typisk vil være foran markedet og spotte trends før de kan regelsættes.
Hvad betyder det for plast- og emballagevirksomheder?
1. Design for monomaterialer: Jo renere plasttype, desto større chance for grøn kategori – eksempelvis PP- eller PE-film med få eller ingen barrierelag.
2. Data som konkurrenceparameter: I skal kunne dokumentere præcis plasttype, pigmenter, labels, lukkeanordninger m.m. til den kollektive ordning.
3. Samarbejde i værdikæden: Brand-owners, emballageproducenter og råvareleverandører må tidligt afklare, om en emballage skal optimeres til genbrug (fortæring, refills) eller genanvendelse.
4. Økonomisk styring: Simulér allerede nu, hvad en 35% tillægssats på “problematiske” produkter betyder for jeres marginer.
PPWR
Hvor det udvidede producentansvar og det miljøgraduerede bidrag sætter rammerne for den økonomiske håndtering af det emballageaffald, som virksomhederne sætter på markedet, så sætter Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR) rammerne for, hvad der overhovedet må sættes på markedet.
PPWR inddeler på samme måde som vejledningen til det miljøgraduerede bidrag emballagen i tre ydeevneklasser for genanvendelighed: A, B, og C.
I sidste ende, dvs. i 2038, vil emballage, hvor mindre end 80% af materialet i praksis ikke kan genanvendes, være forbudt at sende på markedet.
Metoden til at vurderer om emballagen genanvendes i praksis – ”reel genanvendelse” eller ”genanvendt i stor målestok” fastsættes af EU-Kommissionen i 2030, men PPWR indeholder allerede elementerne i denne vurdering fx sporbarhed og verification.
Genbrugsemballage
For virksomheder, der tilgængeliggør genbrugsemballage, er medlemskab af kollektivordninger en mulighed, men ikke et krav. Men de fleste virksomheder vil samtidig sætte engangsemballage på markedet og skal derfor alligevel være medlem af en kollektivordning.
Kravene til genbrugsemballage supplerer kravene til engangsemballage, hvor materialerne genanvendes (recycling) eller genvindes (recovery). I rigtig mange tilfælde vil genbrugs-emballage have lavere miljøaftryk end engangsemballage, hvor materialet genanvendes.
Et lille udpluk:
1. Reusable by design
• Emballagen skal kunne gennemføre flere rotationer under reelle brugs-, påfyldnings-, tømme- og rengøringsforhold.
2. Registrering af rotationsfaktor
• Producenten/ordningen skal kunne dokumentere, hvor mange gange emballagen i praksis bliver genbrugt; tallet indberettes årligt til DPA som en del af EPR-rapporteringen.
3. End-of-life-kravet
• Når emballagen ikke længere kan genbruges, skal den opfylde genanvendelses- eller anden materialegenvindingsegnethed; dvs. den skal kunne indsamles, sorteres og materialerecirkuleres efter gældende teknik uden uforholdsmæssig miljø- eller omkostningsbelastning. Det er ikke nok, at den blot kan forbrændes med energiudnyttelse; materialegenbrug er minimumskravet for at måtte markedsføres som "genbrugsemballage".
Konklusion
Det udvidede producentansvar og det økonomiske incitament i det miljøgraduerede bidrag kommer uden diskussion til at give et incitament til udvikling og nyskabelse i emballagebranchen, når det træder i kraft oktober 2025.
Teknologisk Institut hjælper gerne – både med vurderinger af materialevalg, design og certificeringer, fx efter RecyClass og lignende, og analyser af bæredygtigheden.
-hawin
