Svanemærkets og EU-Blomstens popularitet vokser

Svanemærkets og EU-Blomstens popularitet vokser

Danmarks officielle miljømærker, Svanemærket og EU-Blomsten, er populære blandt både forbrugere og virksomheder

På bare fem år er omsætningen af svanemærkede produkter og serviceydelser næsten fordoblet. Hver 3. dansker køber ofte eller meget ofte miljømærkede produkter til egen husholdning.

Miljømærkning Danmark, som i Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten, har netop opgjort omsætningen af svanemærkede produkter og serviceydelser for 2014.

Opgørelsen viser, at der i 2014 blev omsat for mere end 7 milliarder kroner svanemærkede produkter og serviceydelser i Danmark. I 2009 var tallet 3,7 milliarder kroner, og der er dermed tale om næsten en fordobling på bare fem år.

Samme positive udvikling finder man, når man ser på udbuddet af miljømærkede produkter og serviceydelser i Danmark: Mens der i begyndelsen af 2011 var færre end 6.000 produkter og serviceydelser med Svanemærket og EU-Blomsten, er tallet nu oppe på mere end 12.000. Det vil sige en fordobling på fem år.

Den udvikling glæder miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen:

- Forbrugere, som gerne vil lægge miljøvenlige produkter i indkøbskurven, skal også have nemt ved at finde dem på hylden. Derfor er det dejligt, at så mange virksomheder kan se fordelen i at bruge miljømærkerne Svanen og Blomsten, og at flere og flere forbrugere køber miljømærkede produkter. Det er positivt, at en tredjedel af danskerne er optaget af at gøre en ekstra indsats for miljøet ved at købe flere miljømærkede produkter, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

En helt ny undersøgelse fra YouGov viser, at hver tredje dansker ofte eller meget ofte køber produkter med Svanemærket eller EU-Blomsten til egen husholdning. Det er et flot tal, men der er stadig brug for at gøre opmærksom på det store udbud af produkter og serviceydelser:

- Tidligere undersøgelser har vist, at rengøringsmidler, vaskepulver, plejeprodukter, køkkenruller og toiletpapir er de områder, hvor flest danskere ved de kan finde miljømærkede alternativer. Men undersøgelserne viser også, at danskerne mangler kendskab til, at de også kan vælge miljømærkede produkter inden for mange andre produktområder, eksempelvis hygiejneprodukter, mad- og bagepapir, møbler, maling, legetøj og byggeprodukter, fortæller Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Derfor sætter Miljømærkning Danmark i løbet af februar fokus på bredden i det store udvalg af miljømærkede produkter. Det sker med kampagnen 'Dit valg i dag betyder alverden i morgen', som vil være synlig på en lang række medier, og som hele 10 dagligvarekæder bakker op om.

Den nye undersøgelse er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1011 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 15. - 17. januar 2016.

-hawin

Fakta:
• Omsætning svanemærkede produkter og serviceydelser i DK: Fra 3,7 mia. kr. (2009) til over 7 mia. kr. (2014)
• Udbud af miljømærkede produkter og serviceydelser i DK: Fra færre end 6.000 (primo 2011) til over 12.000 (primo 2016)
• Udvalget af miljømærkede produkter er bredt – lige fra sæbe, vaskepulver, husholdningspapir, legetøj, byggeprodukter, tekstiler og møbler til miljømærkede serviceydelser som fx renserier, hoteller og bilvaskehaller.
• Cirka 9 ud af 10 danskere kender Svanemærket (YouGov 2015).
• Hver 3. dansker køber ofte eller meget ofte miljømærkede produkter til egen husholdning. Yderligere en tredjedel køber af og til miljømærkede produkter (YouGov 2016).
• Svanemærket og EU-Blomsten adskiller sig fra de fleste andre mærkningsordninger ved at tage hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering med i vurderingen, når kravene til miljømærkede produkter fastsættes.
9/2 2016
  • Datomærkning skal give længere liv i kludene

    Datomærkning skal give længere liv i kludene

    etiketter-og-maerkning ›Coop vil have forbrugerne til at bruge deres tøj længere i stedet for at smide ud og købe nyt. Til efteråret vil koncernen teste, om datomærkning kan inspirere til mindre tøjspild
  • Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    etiketter-og-maerkning ›Den nye 9000-serie af DIJ-printere blevet til efter omfattende kundeundersøgelser, og er netop præsenteret på interpack i Düsseldorf
  • Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    etiketter-og-maerkning ›LD-115/LD-165 og LD-225 labeldispenserne med bl.a. trinløs hastighedsregulering er de nyeste skud på stammen med NPT's klassiker
  • Samarbejde løser klistret udfordring

    Samarbejde løser klistret udfordring

    etiketter-og-maerkning ›Avery Dennison, All4Labels og den japanske producent af skønhedsprodukter, Kao Corporation har sammen skabt en teknologisk løsning, der kan fjerne etiketter helt fra emballagen og lette genanvendelsen
  • NPT bliver en del af Lexit Group

    NPT bliver en del af Lexit Group

    etiketter-og-maerkning ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Genanvendelig blister til kosttilskud

    Genanvendelig blister til kosttilskud

    etiketter-og-maerkning ›SÜDPACK Medica vil i næste måned lancere sin NutriGuard blisteremballage, der opfylder alle PPWR-kravene til genanvendelig emballage til kosttilskud
  • Bølgepap til krævende opgaver

    Bølgepap til krævende opgaver

    etiketter-og-maerkning ›Mondi præsenterer et sortiment af semikemiske løsninger, udviklet til bl.a fødevarer og tungt gods på lange transporter, køleopbevaring og miljøer med høj luftfugtighed
  • Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    etiketter-og-maerkning ›Genanvendelse kombineret med luksus har sikret chokoladeproducenten Hotel Chocolat en innovationspris på London Packaging Week