Når kopien overgår originalen

Når kopien overgår originalen

Tetra Pak tager digitale tvillinger og AI i brug i ny produktionsløsning til producenter i fødevareindustrien

Hvis man forestiller sig en fabrik, hvor hver sensor, maskine, proces og automatisering har en nøjagtig digital kopi.

Hvor produktionen kan overvåges og optimeres i realtid – og hvor forbedringer kan testes virtuelt, inden de implementeres i den virkelige verden.

Så har man en produktion, hvis teknologiske kerne består af digitale tvillinger. Og det har potentiale til at ændre industrien fundamentalt.

Det er i hvert fald sådan emballagevirksomheden og leverandøren af løsninger til fødevareindustrien, Tetra Pak ser på teknologien og sådan man omtaler sit nyeste løsningsbidrag til producenterne i industrien.

I begyndelsen af november blev Tetra Pak Factory OS lanceret. Ifølge Tetra Pak, er det næste generation af automatiserings-, digitaliserings- og AI-baserede løsninger til fødevareindustrien.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse, hvor det om løsningen hedder, at det med udgangspunkt i en cybersikker digital platform bliver muligt at skabe sammenhæng i alle data på tværs af fabrikken, ved brug af den.

Det muliggør nemlig en datadrevet fødevareproduktion og er en forudsætning for AI-drevet produktion, hedder det videre.

Løsningerne, der er udviklet i tæt samarbejde med Accenture og baseret på teknologi fra bl.a. Siemens, Rockwell Automation og Inductive Automation, gør det lettere for producenterne at arbejde mere effektivt, reducere spild og sikre produktkvalitet.

Gennem åbne systemer og avanceret dataanalyse giver Tetra Pak Factory OS et samlet overblik over fabrikken i realtid – og skaber et fundament for den næste generation af digitale tvillinger.

- Digitale tvillinger gør det muligt at hjælpe vores kunder med at reducere forbruget af vand og kemikalier, overvåge fødevaresikkerhed og produktkvalitet løbende, samtidig med at vi reducerer spild og forbedrer ensartetheden i produktionen.

Derudover giver de operatørerne mulighed for en hurtigere kompetenceudvikling, siger Anders Andrén, global business development manager, Tetra Pak.

For industrien som helhed markerer teknologien et skift – fra reaktivt vedligehold til datadrevet og proaktiv optimering.

Kombinationen af digitale tvillinger og AI gør det muligt at træffe beslutninger baseret på realtidsdata, identificere uregelmæssigheder, før de opstår, og simulere forbedringer uden at risikere nedetid i produktionen.

En industri under forandring

Industrien står over for store udfordringer: stigende krav til bæredygtighed, kompetenceudfordringer, behov for hurtigere innovation og fortsat pres for at holde omkostningerne nede på trods af øgede råvarepriser.

Samtidig øges kravene til sporbarhed og gennemsigtighed i hele værdikæden.

Her kan AI og digitalisering spille en afgørende rolle, som Tetra Pak ser sagen.

Ved at analysere enorme datamængder kan AI nemlig identificere ineffektive processer, forudsige slitage, foreslå justeringer – og dermed bidrage til både højere produktivitet og et lavere klimaaftryk.

- Teknologien er ikke målet i sig selv, men et værktøj til at løse nogle af branchens mest presserende udfordringer – fra ressourceeffektivitet til fødevaresikkerhed, siger Anders Andrén.

Ved at kombinere digitalisering og AI mener han, at det er muligt at skabe en mere robust industri, der kan præstere en mere bæredygtig vækst, også under omskiftelige vilkår.

Digitale tvillinger og kunstig intelligens er således ikke alene fremtidens teknologi – de rummer også nøglen til en mere robust, bæredygtig og konkurrencedygtig industri.

-hawin


19/11 2025
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    maskiner ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    maskiner ›Kombinationen af maskiner og materialer - og fælles forskning og udvikling - skal skabe større værdi for kunderne inden for emballageløsninger
  • Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    maskiner ›En ny analyse fra Tetra Pak viser, at mejeriproducenter kan opnå betydelige klima- og effektivitetsgevinster ved at opgradere eksisterende produktionslinjer – uden at skulle investere i helt nye anlæg
  • Nyt gennembrud for nedbrydning af PFAS

    Nyt gennembrud for nedbrydning af PFAS

    maskiner ›Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret hydrogenradikaler, som nøglen til at nedbryde "evighedskemikalierne" og åbne nye muligheder for bl.a. vandrensning
  • Erhvervsgiganter vil genbruge mere industriaffald

    Erhvervsgiganter vil genbruge mere industriaffald

    maskiner ›DSV, Danfoss og Grundfos er blandt de mange virksomheder, som sammen med bl.a. Teknologisk Institut vil undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv - eksempelvis med et fælles retursystem
  •  Anlæg sorterer 100 tons batterier om dagen

    Anlæg sorterer 100 tons batterier om dagen

    maskiner ›STADLER, weeeSwiss og Saubermacher står bag STADLERs første dedikerede anlæg til husholdningsbatterier i Ginsheim Gustavsburg i Tyskland. Det er et af Europas mest avancerede, og sætter nye standarder for sortering af husholdningsbatterier
  • Mettler-Toledo styrker sin europæiske portefølje

    Mettler-Toledo styrker sin europæiske portefølje

    maskiner ›Mettler-Toledo udvider med højeffektive røntgenfunktioner til emballerede og uemballerede fødevarer og fedtanalyseteknologier til kød- og fjerkræproducenter