Arla investerer 300 millioner kroner i Videbæk

Arla investerer 300 millioner kroner i Videbæk

En ombygning af et tørretårn skal være med til at øge kapaciteten og reducere klimabelastningen for Arlas Arinco-mejeri i Videbæk

Arla Foods’ datterselskab, Arla Foods Ingredients, investerer knap 300 millioner kroner (39,1 millioner euro) i at ombygge et eksisterende tørretårn på virksomhedens Arinco-mejeri i Videbæk. Tørretårnet skal gå fra at producere modermælkserstatning til at producere ingredienser.

Investeringen følger i hælene på beslutningen om at omstille mejeriet til udelukkende at fokusere på ingrediensproduktion, der blev meldt ud i august 2024.

- Denne investering er strategisk vigtig for både Arla Foods og Arla Foods Ingredients. Den understøtter vores vækstplaner og muliggør kommercialisering af flere højtforædlede produkter, siger Luis Cubel, direktør for Arla Foods Ingredients.

Fører til CO2-besparelse

Projektet omfatter også et varmegenvindingssystem, der udnytter overskudsvarmen fra udsugningsluften til at opvarme indtagsluften.

Det betyder, at behovet for damp til opvarmning reduceres markant, hvilket mindsker forbruget af naturgas med cirka 4.441 MWh om året – svarende til en besparelse på knap 5 % af Arincos naturgasforbrug.

Det vil føre til en reduktion af Arlas CO2-aftryk med cirka 900 ton om året.

Den tekniske ombygning begynder i juli 2026, og de første testproduktioner forventes i januar 2027.

Investeringen er en del af Arla Foods Ingredients’ fremtidige strategi og skal sikre, at virksomheden kan imødekomme den stigende globale efterspørgsel på specialingredienser til fødevareindustrien.

- Vi ser en stærk og vedvarende efterspørgsel på vores ingredienser, og med denne investering sikrer vi, at vi også har kapacitet nok i fremtiden, tilføjer Luis Cubel.

-hawin



24/11 2025
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    emballage ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Genbrugt plast til chokoladen

    Genbrugt plast til chokoladen

    emballage ›Marabou introducerer emballage, der indeholder 75 % ISCC PLUS-certificerede kemiske og genanvendte plasttyper, tildelt gennem det såkaldte massebalanceprincip