Løft til den cirkulære omstilling

Løft til den cirkulære omstilling

Med op mod 49,5 mio. kr. til Closing Loops 2.0 fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får virksomheder i fødevare- og bioressourceklyngen et markant løft i arbejdet med at skalere den cirkulære omstilling.

Virksomheder i fødevare- og bioressourceklyngen får et markant løft i arbejdet med at skalere den cirkulære omstilling. 

Food & Bio Cluster Denmark har netop modtaget en bevilling på op mod 49,5 mio. kr. til Closing Loops 2.0 fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til en målrettet indsats, der skal styrke nye cirkulære forretningsmodeller på tværs af værdikæder – med særligt fokus på SMV’er.

Bevillingen kommer fra Virksomhedsudvikling Danmark under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og er en del af en større national satsning på cirkulær økonomi i danske SMV’er.

Virksomhederne skal i fællesskab udvikle, modne, teste og skalere løsninger, der reducerer både affald og CO2. Målet er at gøre cirkulære løsninger til en klar konkurrencefordel både for de deltagende virksomheder og for hele branchen.

- Danmark genanvender kun en brøkdel af sine ressourcer, og vi ligger helt i bund internationalt. Med denne bevilling kan vi hjælpe fødevare- og bioressourcevirksomheder med at reducere brugen af nye råvarer og skabe langt mindre affald og CO2. 

- Det er helt afgørende for både konkurrenceevnen og den grønne omstilling, siger Anette Engelund Friis, adm. direktør i Food & Bio Cluster Denmark.

Bevillingen bygger videre på erfaringerne fra Closing Loops og er en del af en samlet indsats, hvor også Webuilddenmark og Lifestyle & Design Cluster og har modtaget midler.

Partnerskaber i værdikæden skaber reel forandring
De tre klynger bygger videre på det gode samarbejde i Closing Loops, hvor også vand- og miljøklyngen Clean og produktionsklyngen Made er er partner i alle tre ansøgninger. Det samme gør sig gældende for Erhvervshus Sjælland og Erhvervshus Nordjylland.

Hvor Closing Loops samler brancher på tværs, fokuserer den nye bevilling specifikt på fødevarer og bioressourcer. 

Her bliver det afgørende at bygge bro til de andre bevillingshavere og sikre et godt samarbejde for at udnytte det samlede danske potentiale for genanvendelse og upcycling på tværs af brancher og virksomheder.

- Fødevare- og bioressourcesektoren rummer nogle af de største og mest værdifulde ressource-strømme i Danmark. 

- Med denne bevilling får vi mulighed for at sætte turbo på løsninger og samtidig skabe ny forretning for danske SMV’er, siger Anette Engelund Friis, adm. direktør i Food & Bio Cluster Denmark.

- Der er enorme mængder bioressourcer og sidestrømme i Danmark, som i dag ender som affald eller lavværdiprodukter. Hvis vi skal udnytte potentialet fuldt ud, kræver det samarbejde på tværs af brancher. 

- Kun når ressourcer kan flyde frit mellem sektorerne, kan vi for alvor reducere klimaaftrykket, siger Knud Tybirk fra Food & Bio Cluster Denmark, som er programleder for Closing Loops.

Bevillingen forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.

-hawin

Om Food & Bio Cluster Denmark
Food & Bio Cluster Denmark er en almennyttig organisation, der arbejder for en bæredygtig fremtid inden for bioressourcer. Som missionsdreven klyngeorganisation skabes rammer for videndeling, samarbejde og fælles udvikling, der understøtter grøn vækst i både land- og havbaserede bioressourcer.
Organisationen fungerer som en samarbejdsplatform for forskning og innovation og samler aktører på tværs af sektorer – fra virksomheder og forskere til myndigheder og civilsamfund.
Arbejdet er drevet af en missionsbaseret tilgang til samfundets store udfordringer – med det klare mål at positionere Danmark som global frontløber i den grønne og bæredygtige omstilling.

Mere om Closing Loops
Closing Loops er et program, som medfinansieres af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og afvikles fra 2024 til 2026. Der arbejdes med cirkulær økonomi i små og mellemstore danske virksomheders værdikæder. Programmet er meget konkret, da der på tre år skal reduceres 235.000 ton CO2e og 42.000 tons affaldstonnage. Operatørgruppen består af klynger, erhvervshuse og GTS-institut.



24/11 2025
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden