Logistikvirksomhed vil bekæmpe madspild

Logistikvirksomhed vil bekæmpe madspild

Logistik er afgørende for bekæmpelsen af madspild. Det viser nye tal fra den europæiske fødevarebank og logistikvirksomheden Chep, som har indgået et samarbejde om at nedbringe mængden af den mad, virksomheder dagligt smider ud

Bekæmpelse af madspild er blevet en international mærkesag, som får stigende opmærksomhed både blandt interesseorganisationer, staten og industrien.

Undersøgelser viser, at detailbranchen står for 23 procent af det samlede madspild i Danmark svarende til 163.000 ton, mens fødevarebranchen står for 19 procent.* Alligevel er madspild nu også blevet en sag for logistikbranchen. Og det med god grund.

Danmark spilder 715.000 ton mad om året

Optimering af logistik- og forsyningskæder er blevet et stort fokusområde for Feba – den europæiske sammenslutning af fødevarebanker – i forsøget på at gøre det lettere for organisationer at indlevere den mad, de har i overskud.

Alene i Danmark spilder vi 715.000 ton mad om året, viser tal fra bevægelsen StopSpildAfMad. Enorme ressourcer, der både skal adresseres gennem en målrettet indsats hos forbrugerne, men der ligger også et kæmpe potentiale i at optimere butikkernes forsyningskæder.

En af dem, der har indgået samarbejde med Feba, er logistikvirksomheden Chep, som stiller sin viden om forsyningskæder til rådighed samt bidrager med naturalier, frivillig arbejdskraft og donationer. Alt dette er med til at finansiere Febas arbejde i kampen mod madspild, og nu offentliggør Chep de foreløbige resultater af samarbejdet.

Samarbejde har afgørende betydning

Tre ton mad på 300 dage I løbet af det seneste år har de europæiske fødevarebanker modtaget mere end 94.000 blå paller med donerede fødevarer, og over de seneste to år har hundredvis af Chep-medarbejdere bidraget med tusindvis af timers frivilligt arbejde. Fødevarebankerne vurderer, at samarbejdet har afgørende betydning for deres fælles mission om at sikre en effektiv fordeling af den donerede mad.

- I Feba arbejder vi hele tiden på at fjerne de mange forhindringer, der står i vejen for at donere fødevarer. For eksempel ved at indføre nye retningslinjer for donation af fødevarer i EU i samarbejde med FoodDrinkEurope, EuroCommerce og Hotrec.

- Retningslinjerne sikrer en mere omfattende og sikker fordeling af overskydende varer til sårbare grupper, så de også kan få adgang til ernæringsrigtig kost. Med sin støtte til Feba gør Chep en stor logistikmæssig indsats for at vi kan nå vores mål, siger Patrick Alix, generalsekretær i Feba.

Madspild på paller
I Danmark hjælper Chep virksomheder med at levere overskudsprodukter til Fødevarebanken, som 300 dage om året kører ca. tre tons mad ud til bl.a. væresteder, herberger og kvindecentre på blå paller. En af de kunder, der donerer mad til Fødevarebanken, er industrikoncernen Unilever:

- Madspild er en global problemstilling, som vi ikke har løst optimalt endnu. Gennem en fælles indsats har vi dog mulighed for at påvirke udviklingen i en positiv retning. Unilever Danmark er en af de kunder, der har valgt at levere deres overskudsvarer på vores paller. Det er utroligt positivt og et vigtigt signal til resten af branchen, og vi håber, at endnu flere vil følge trop i kampen mod madspild de kommende år, siger Torben Lund, dansk landechef for Chep.

370.000 måltider sikret

Det er dog ikke kun i Danmark, at kampen er intensiveret. I Irland har Chep eksempelvis faciliteret samtaler mellem sine kunder og den irske fødevarebank, Cross Care. Efterfølgende er ni producenter og en detailvirksomhed begyndt at donere varer til fødevarebankerne.

Samtidig har den italienske sammenslutning af fødevarebanker, Banco Alimentare, fået hjælp af Chep til at optimere og reducere sine transportomkostninger. Initiativet har sparet Banco Alimentare over 193.00 danske kroner i transportomkostninger, hvilket svarer til over 370.000 måltider.

I Storbritannien har Chep også igangsat et projekt i samarbejde med FareShare, som netop indsamler brugbare fødevarer til hjælpeorganisationer. Her hjalp Chep FareShare med at skabe et sikkert arbejdsmiljø i logistikleddet for virksomhedens frivillige og fastansatte medarbejdere.

-hawin

 

*Kilde: Miljøstyrelsen, rapporten – ”Food waste prevention in Denmark - Identification of hotspots and potentials with Life Cycle Assessment”, 2017.

9/3 2018
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien