Økologi hitter ved morgenbordet

Økologi hitter ved morgenbordet

Danskere er verdensmestre i at købe økologi. Det kan også mærkes hos Arla, hvor økologiske mejeriprodukter tegner sig for 20 % af det samlede salg. Og særligt et måltid er blevet omdrejningspunkt for økologi, nemlig morgenmaden

Arla tror på, at denne udvikling vil fortsætte og har netop søsat en ambitiøs strategi om at øge omsætningen af økologiske produkter i Danmark med ikke mindre end 50 % de næste tre år.

På nuværende tidspunkt udgør salget af økologiske mejeriprodukter 20 % af det samlede salg. Særligt dagens første måltid er præget af økologi. Hele 40 % det samlede salg af mejeriprodukter inden for yoghurtkategorien er nemlig økologiske produkter. Det dækker over produkter som A38, yoghurt og skyr.

Økologi er blevet en del af hverdagen
Med danskernes smag for økologi på morgenbordet tyder det på, at økologiske fødevarer for alvor er blevet en fast del af hverdagen og den gode start på dagen. En udvikling, som Arla forventer vi fortsætte de kommende år.

- Økologi er blevet en del af vores madkultur. De senere år har vi set et stigende fokus på kvalitet, bæredygtighed og gode naturlige råvarer. For mejeriprodukter er det især om morgenen, at økologi har vundet indpas. Vi starter dagen ud med økologisk yoghurt eller skyr og økologisk mælk på havregrynene, i grøden og i kaffen, siger Laurent Ponty, der er kategoridirektør for mælk og yoghurt i Danmark, og fortsætter:

- Morgenmaden er et godt sted at starte, hvis man vil have mere økologi ind i hverdagen. Den består som regel af nogle enkelte basisvarer, som vi spiser meget af, og som ikke koster en formue i den økologiske udgave. Eksempelvis havregryn, mælk og A38. Et godt råd til at få mere økologi på morgenbordet er ved at bage sit eget brød, der vinder både på smag og pris.

Morgenmadsvaner under forandring
Der er to klare madtendenser, der bliver mere og mere udbredt i Danmark. Det stigende forbrug af økologi er en af dem, mens sundhed i madlavningen er en anden. En nyere undersøgelse fra Karolines Køkken viser, at hver tredje dansker går mere op i sundhed end for tre år siden. Og det kan ses på morgenmadsbordet:

- Danskernes morgenmadsvaner er begyndt at forandre sig i takt med, at der er kommet øget fokus på sundhed. Før i tiden havde det hvide brød og sukkerholdige morgenmadsprodukter en fast plads på morgenbordet. Nu er vi i stedet begyndt at spise mere protein og flere fibre til morgenmad fra eksempelvis grovbrød og skyr. Samtidig er nye morgenmadsalternativer kommet til, som smoothies, overnight oats og chiagrød. Det er gode og sunde alternativer, når morgenmaden skal varieres, siger Laurent Ponty.

Fem gode råd til en sund start på dagen

  1. Kommer du for sent ud af fjerene, bliver tiden mindre til at lave et sundt morgenmåltid. Stå op i god tid, så du når det hele eller forbered morgenmaden dagen før, eksempelvis ved at lave overnight oats.
  2. Mange danskere får ikke protein nok til morgenmaden, selvom det giver kroppen en tilfredsstillende mæthedsfornemmelse og sørger for en bedre fordøjelse. Mejeriprodukter og æg er en god kilde til protein.
  3. Varier din morgenmad ved at veksle mellem forskellige mejeriprodukter, grød af fx havregryn og grovbrød. Varier også med forskellige slags topping på dit mejeriprodukt og grød som eksempelvis bær, nødder og frugt.
  4. Det er en god ide at spise syrnede mælkeprodukter med probiotiske kulturer, da det hjælper med at holde din mave sund. Det får du eksempelvis gennem A38 og skyr. Top med mættende fibre i form af eksempelvis frugt, grønsager og kornprodukter.
  5. Planlæg dine indkøb, så du sørger for at købe ind til hele ugen og undgå at stå op til et tomt køleskab.

 

-hawin

 

Fakta

  • Salget af økologiske mejeriprodukter udgør 20 procent det samlede salg, ifølge tal fra Arla.
  • Hele 40 procent det samlede salg af mejeriprodukter inden for yoghurtkategorien er økologiske produkter. Det dækker over A38, skyr og yoghurt.
  • Økologiske produkter udgør 9,6 procent af det samlede salg af fødevarer i detailhandlen i Danmark. Det viser en ny international rapport fra det schweiziske forskningscenter for økologisk landbrug, FiBL.
  • En befolkningsundersøgelse fra Karolines Køkken viser, at danskerne går mere op i økologi og sundhed end tidligere. 34 pct. går mere op i at deres mad er sund end for tre år siden, men 31 pct. går mere op i at deres mad er økologisk end for tre år siden. Undersøgelsen er foretaget via Epinions Danmarkspanel i perioden 29. januar til 9. februar 2016 blandt 1.005 respondenter. 
7/6 2017
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien