DS Smith optimerer emballagen i kampen mod madspild
Emballagevirksomheden DS Smith er gået aktivt ind i kampen mod madspild. I en nyligt offentliggjort rapport præsenterer de en række bud på, hvordan smartere fødevareemballage kan være med til at reducere mængden af madspild
Af Malene KlarlundPapemballage er ikke bare papemballage. Det ved de alt om hos virksomheden DS Smith, der blandt andet fremstiller såkaldt sekundær fødevareemballage – de transport- eller displaykasser, som ikke direkte omslutter den enkelte fødevare.
Er emballagens design gennemtænkt og ”shelf ready”, kan det være med til at øge salget med op til 8-10 procent, hvilket nedbringer mængden af madspild på grund af øget salgsrotation og kortere liggetid på hylderne.
Sådan lyder det fra Mette Herrefoss, der er Impact Centre Manager i DS Smith.
- Det siger vi uden at blinke med øjnene, for det viser alle erfaringer og forskning fra udlandet.
DS Smith præsenterede i april en række emballageløsninger i rapporten “Idékatalog om design af fødevareemballage, som kan mindske madspild”. Løsningsforslagene har især fokus på, hvordan man styrker produkters synlighed og eksponering ude i butikkerne.
- Et af vores forslag går på at udstyre emballagen med en hældningseffekt. I rigtig mange supermarkeder ligger brødet på øverste hylde således, at kunderne ikke kan se det, og det betyder ikke overraskende, at butikkerne hver dag må smide brød ud, siger Mette Herrefoss og fortsætter:
- Med vores løsning kan varerne sættes på tophylden med en hældning, så de står, så forbrugeren rent faktisk kan se dem, og det øger salget. Det lyder banalt, men vi ved, det virker.
Optimering af hele forsyningskæden
Det er ikke kun ude på hylderne, at kampen mod madspild skal udkæmpes. Hvis det skal batte noget, er det nødvendigt at zoome ud og fokusere på flere processer i forsyningskæden, der starter med de enkelte råvarer og slutter ved genanvendelse.
- Der er mange led i det her, som kan optimeres, siger Mette Herrefoss.
Hun peger blandt andet på butikkernes lagre som et punkt, hvor sekundær emballage spiller en tydelig rolle, og hvor det giver mening at sætte ind.
- Butikkens ansatte skal nemt kunne finde en pågældende vare på lageret, og er emballagen let genkendelig og informativ, sparer det både en masse tid, og risikoen for at fødevarerne står og bliver for gamle mindskes.
Ifølge erfaringer fra udlandet, kan vareopfyldning gå tre gange hurtigere, hvis emballagen er tænkt smart.
- Ansatte på gulvet ude i butikkerne bruger ekstremt lang tid på at finde, hente, åbne og trimme varer og slå emballagen ned. Og er emballagen tilmed let at åbne, så undgår man, at fødevarerne beskadiges, når de pakkes ud, pointerer Mette Herrefoss.
Økonomisk vinding er nødvendig
Intet er gratis, heller ikke smartere emballage. Så med mindre man hæver priserne på produkterne, hvilket udfordrer forbrugernes købevillighed, er det leverandørerne, der må gribe til lommerne.
Derfor er det helt afgørende, at der er økonomi i det, siger Mette Herrefoss.
- Det er klart, at virksomheder skal kunne se en fidus i det i form af øget salg eller en besparelse i kundens forsyningskæde.
- Jeg har ofte en god diskussion med vore kunder om rentabiliteten i en ”shelf ready”-emballage. Det kan være, at de skal investere fem procent mere, men hvis gevinsten er et øget salg på 10 procent, så giver det god mening for de fleste.
Emballageløsningerne fra DS Smith er stadig blot tænkte eksempler, men går alt efter planen, vil de blive testet ude i butikkerne i løbet af det her år.
- Vi har allerede tilkendegivelse fra én supermarkedskæde, som gerne vil være med til at teste det, lyder det fra Mette Herrefoss.
Hvem står bag?
Rapporten “Idékatalog om design af fødevareemballage, som kan mindske madspild” er lavet for Miljøstyrelsen af Teknologisk Institut sammen med DS Smith og Kunstakademiets Designskole.
Den har resulteret i et idékatalog med 20 konkrete idéer til at mindske madspild ved hjælp af emballagedesign.
Overordnet er konklusionen, at mindre portioner af mad i emballagerne og en bedre udnyttelse af emballagen i hele produktets rejse fra produktion til forbruger kan være med til at nedsætte madspildet i Danmark.
