Dansk Erhverv: EU skal ikke blande sig med skat på plast

EU har præsenteret en plaststrategi, der blandt andet åbner for indførelse af en fælles EU-skat på plast

Af Dan Bjerring
Christiansborg

EU’s længe ventede plaststrategi blev i dag præsenteret i Bruxelles, og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) er glad for, ’at EU har stærke visioner for fremtidens plast’:

- Vi skal i 2030 skal genanvende mindst halvdelen af alt plastaffald og sikre, at al plastemballage kan genbruges eller genanvendes let.  I det hele taget har vi alt for meget plastaffald, og vi skal blive bedre til at genanvende det gennem et velfungerende marked for genanvendt plast. Det er et område, hvor der er enormt potentiale, som vi bedst løfter på EU-niveau, siger ministeren.

Alle kan bidrage
Han peger videre på, at det er en dagsorden, hvor alle borgere i EU har mulighed for at spille en aktiv rolle med de valg, vi træffer hver dag som forbrugere:

- Det er derfor vigtigt, at vi kan foretage oplyste valg, når vi bruger plast i dagligdagen, så det ikke unødigt ender som affald, siger Esben Lunde Larsen.

Ministeren har tidligere fortalt, at regeringen ønsker en national plasthandlingsplan som opfølgning på EU’s plaststrategi. Det arbejde sættes der nu turbo på:

- EU lægger op til en række indsatser fra medlemslandenes side. Jeg har hele tiden ment, at det er nødvendigt, at vi fra dansk side følger op med en national handlingsplan. Det giver mening at gå i gang nu, hvor den europæiske strategi er på plads, siger Esben Lunde Larsen og glæder sig også over, at der er bred opbakning til den dagsorden i Folketinget.

Ingen grund til skat
Dansk Erhverv er positiv i forhold til, at EU vil se på genanvendelse af emballage og mærkning af plast i elektronik. Men samtidig advarer miljøchef i Dansk Erhverv, Jakob Lamm Zeuthen, mod planer om indførelse af en plastskat:

- Op til lanceringen har flere åbnet for at EU skal arbejde for at indføre en egentlig plastskat i Unionen, men det er der ingen grund til. Det er at blande tingene sammen. Plast håndteres bedst ved, at vi har en samlet strategi, som gælder alle. Så må det være op til de enkelte medlemslande at sikre, at den overholdes i stedet for at EU skal blande sig i hvilke skatter og afgifter, der skal udskrives, siger Dansk Erhvervs miljøchef.

Fisk forurenede med plast
4-12 millioner tons plastik ender i havet hvert år, og en fordobling af det tal forventes inden for 10 år.
Undersøgelser viser, at cirka en tredjedel af de fisk, der fanges i Nordsøen, er forurenede med plast. Derfor bakker Dansk Erhverv op om, at EU skal have en effektiv plaststrategi, der målrettet kan sætte en stopper for plastsvineriet:

- Det er positivt, at EU kommer en strategi i forhold til, hvordan vi undgår, at plastik ender i havene, i jorden eller andre steder, hvor det ikke hører hjemme. Strategien skal holde fokus på at få bremset oplagring af plast og skødesløs forbrugeradfærd, der er væsentlige kilder til den miljøbelastning, som vi oplever i dag. Strategien skal også tage højde for, at det langt fra er alle medlemslande, der plastsviner, og den skal fremhæve de lande, der gør det godt – herunder Danmark, siger Jakob Lamm Zeuthen.

Ikke klassens slemme dreng
Han påpeger i øvrigt, at genanvendelsen af plast i EU er for lav, idet kun omkring 30 procent bliver genanvendt, mens de resterende 70 procent enten ryger til forbrænding, deponi eller i havet:

- Plast er et praktisk og nødvendigt materiale – og mindst lige så miljømæssigt forsvarligt at anvende som eksempelvis pap eller bionedbrydeligt plast. Plast er tit blevet udråbt som ’klassens slemme dreng’, når det kommer til miljøet – men det er en misforståelse. Sørger vi for, at erhvervslivet har de rette forudsætninger til at håndtere plast, for eksempel fuld tilgang til plastressourcer og nødvendig politisk opbakning i form af støttepuljer til teknologiudvikling, vil den cirkulære økonomi udvikle sig, og plast kan være en gevinst fremfor en belastning for samfundet, slutter siger Jakob Lamm Zeuthen.
 
Fakta om EU’s plaststrategi
EU’s plaststrategi opstiller en række hovedmål for 2030 og deler indsatserne op i tiltag fra Kommissions side og tiltag fra medlemslandenes side. Hovedmålene er:

Genanvendelse
- Inden 2030 er alle plastemballager designet, så de kan genbruges eller let genanvendes.
- I 2030 indsamles plastaffald overvejende separat og minimum 50% af alt plastaffald genanvendes.
- Der er sket en markant forøgelse af investeringer i EU´s kapacitet til genanvendelse af plast, og 203o er genanvendelseskapaciteten firdoblet i Europa.
- EU bliver førende inden for genanvendelsesteknologi, og eksporten stiger som følge af global efterspørgsel. 
- Der er etableret et velfungerende marked for genanvendt plast, baseret på en væsentligt forøget efterspørgsel fra en industri, hvor genanvendt plast udgør en stigende del af råvareinputtet.
- Mere genanvendelse af plast bidrager til at reducere EU's samlede CO2 udledning i tråd med Parisaftalen.  
- Øget genanvendelse mindsker EU's efterspørgsel på importeret fossilt olie.
- Der er udviklet alternativer til oliebaseret plastik. 
 
Forurening
- Dannelsen af plastaffald er afkoblet fra den økonomiske vækst, og problemstillingen er vendt til et forretningspotentiale. 
- Der er iværksat en væsentlig indsats over for plastforurening af vore omgivelser med særlig vægt på at modvirke plastforurening af havene fra både land- og havbaserede kilder.
- Der er truffet særlige foranstaltninger for at modvirke forurening med mikroplast.
- EU engagerer sig i at sætte en stopper for global plastforurening