Cellestrukturen sikrer kundernes varerEmballagen af honeycombplader sørger for at varer og produkter bliver fikseret i hylsteremballagen. Dermed bliver ikke beskadiget under transport og håndtering.

Cellestrukturen sikrer kundernes varer

Honeycomb Cellpack udvider og optimerer sine faciliteter for at kunne leve op til stigende efterspørgsel på stødabsorberende emballageløsninger af miljøvenlige honeycombplader

Af Hans Windeløv


Der er stort fokus på miljørigtige løsninger i emballageindustrien. Og også når det handler om stødabsorberende materiale sker der noget.

I rigtigt mange år har EPS-materiale (Ekspanderet Polystyren), skum og bobleplast fyldt godt i landskabet. Det gør det såmænd stadig væk. Men papirprodukter tager udfordringen op, og budskabet om bæredygtighed og muligheden for at genanvende materialerne, efter de har udført deres mission, er noget, man er opmærksom på ude i de forskellie industrier og handelsbrancher.

Bæredygtig stødabsorbtion

Man kender stødabsorberende emballage fra de utallige gange, man har købt en reol, et bord, køkkenskabe eller andre ting i møbelvarehuset. Man støder på dem, når man pakker kaffemaskinen ud af emballagen. For ikke at snakke om lamperne eller de utallige elektroniske dimser og det digitale udstyr man erhverver sig.

'Der er tale om blandt andet de små klodser af enten pap eller EPS-materiale, som ligger inde i pakken mellem produktet og selve emballagen. Eller mellem de forskellige dele, som reolsystemet eller lampen består af. Det er klodser, som fikserer produkterne og sørger for, at de ikke rasler rundt og bliver stødt under transport og håndtering på lageret eller hos kunderne.

En af de virksomheder, som designer og producerer den stødabsorberende emballage af papirbaserede honeycombplader, er Honeycomb Cellpack. Virksomheden fra Thorsø i Østjylland har oplevet pæne vækstrater de seneste par år.

Direktøren, Thomas J. Bladt, er da heller ikke i tvivl om, at større fokus på bæredygtige løsninger og brug af genanvendeligt materiale i emballageindustrien er en af årsagerne til, at det går rigtigt godt.

IKEA som drivkraft

- Flere af de store spillere i møbelindustrien er gået over til papirbaserede løsninger, når det handler om både hylsteremballagen og de stødabsorberende løsninger. IKEA stillede for to år siden krav om, at de klodser, man benytter i forbindelse med emballering af de mange forskellige varer, skal være baseret på papir.

- Her er der tale om en kæmpe stor spiller på markedet, som er en uvurderlig drivkraft, når det handler om at ændre adfærd og strategi på markedet. Rigtig mange virksomheder i møbelindustrien kigger efter næste udspil fra IKEA. Og vi kan faktisk mærke, at det her træk fra IKEA’s side har skabt interesse for vores produkter hos en lang række virksomheder, siger Thomas J. Bladt.

Honeycomb Cellpack er da også leverandør direkte til en af IKEA’s fabrikker i Sverige og leverer også løsninger til mange af møbelgigantens underleverandører.

- EPS materiale er svært nedbrydeligt og er ikke altid nemt at håndtere og bortskaffe, efter at det har opfyldt sin mission. Her er vores produkter, som er lavet af honeycomb plader, nemmere at have med at gøre. Det genanvendelige papirmateriale maser man nemt sammen. Dermed reducerer man volumen med op til 75 %. Det gør bortskaffelsen meget nemmere, fastslår Thomas J. Bladt.

Otimale faciliteter til udvikling og produktion

Thomas J. Bladt overtog virksomheden for tre år siden. På de tre år har man som sagt opnået solide vækstrater. Det er faktisk gået så godt, at man har investeret i en udvidelse af virksomheden.

Det er en udvidelse som betyder, at man får mere optimale forhold for både produktionen og udviklingsafdelingen. Samtidig rykker man også administrations- og salgskontorerne ind i den nye bygning, som også kommer til at rumme en del af lageret.

- Med den nye bygning på ca. 1700 kvadratmeter har vi udvidet det eksisterende areal med godt og vel 50 %. Vi tog faciliteterne i brug i januar i år, og vi kan mærke, at investeringen er godt givet ud.

- Vi er i kontakt med en bred vifte af kunder, som alle ser et stort potentiale i at samarbejde med os om de ofte meget kundespecifikke løsninger. Her styrker de nye faciliteter i den grad alle de processer, som ligger forud for og er en del af løsningerne, siger Thomas J. Bladt.

Store industrikunder, som Danfoss og Grundfos, får leveret emballage, som er specialdesignet til en lang række af deres produkter. Ligeledes sørger Honeycomb Cellpack for, at lamper fra producenten Louis Poulsen når sikkert gennem logistikkredsløbet fra producent til logistikvirksomheder, forhandlere og slutkunder.

Udstansning og komplekse løsninger

Det er bicellestrukturen i honeycombpladerne (deraf navnet honeycomb), som afgør, hvor meget kompression emballagen holder til. Jo tættere cellestruktur, jo større tryk holder pladen til. Honeycomb Cellpack laver emballageløsninger i 10 til 110 millimeters tykkelse.

Med stanseværktøj er man i stand til at lave lige præcis den løsning, kunderne efterspørger. I udviklingsafdelingen analyserer man opgaverne og de funktioner den stødabsorberende emballage skal have.

Alt efter om det er klodser, der skal stabilisere produkterne inden i emballagen, eller det er plader, hvor hele produktets form er udstanset i eksempelvis en over- og en underdel, ja, så klarer man det.

- Der er rigtig mange muligheder for at lave løsninger. Vi laver både de helt enkle og de noget mere komplekse. Vores produktion med stanseværktøj og skæremaskiner laver de præcise udskæringer.

- Stanseværktøjet er i den forbindelse utroligt vigtigt, da det følger de enkelte produktserier. Uanset om det er klodser til hjørnebeskyttelse, emballage der skal sikre transport af vinflasker, eller det er pumper og ventiler, som emballagen skal fiksere, ja, så følger stanseværktøjet produktserien.

- Udbygningen af vore faciliteter optimerer også lagerfaciliteterne for stanseværktøjet, så vi hurtigt kan producere emballagen af honeycombpladerne. Det giver os en rigtig hurtig reaktionstid i forhold til at producere, når ordrerne tikker ind, og skaber et sikkert flow og en høj leveringssikkerhed, siger Thomas J. Bladt.



 




 




 




 

15/4 2016
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien