Bæredygtige løsninger kræver mere dialog
Leverandøren af emballageløsninger, NNZ, ønsker øget dialog og mere fælles ansvar for udvikling af bæredygtige emballagekoncepter og løsninger til håndtering af brugt plastemballage. Krav om mærkning af emballager med symboler, der fortæller, hvad de er produceret af, kunne være et godt sted at starte, mener direktør i NNZ’s skandinaviske afdeling, Lene Hultén
Af Hans Windeløv
Pakkerier, frugt- og grøntavlere, brandowners og detailhandelen bruger kollosale mængder plast til emballering af fødevarer. Det er emballage, der både beskytter varerne, øger deres holdbarhed, og som samtidig fortæller hvilke varer, der er tale om. Emballage, og særligt den af plast, fylder rent fysisk meget både før og efter, den har været i anvendelse.
Derfor fylder emballage også rigtigt meget i medierne, hvor bortskaffelse, genanvendelse, kompostering og forbrænding af de forskellige former for plast og emballage er til debat ligesom de bæredygtige løsninger og hele den cirkulære økonomi, som plast indgår i.
Det er dog diskussioner, som også fylder godt i landskabet på de indre linjer i brancheorganisationer, hos myndigheder, politikere, forbrugere, detailkæderne og hos producenterne og leverandørerne af emballage. Flere af de store detailkæder har for nyligt proklameret, at de nu går målrettet efter at minimere mængden af plast til emballagen af de varer, de sælger. Samtidig ønsker man at anvende mere miljøvenlig og bæredygtigt emballage.
På forkant med udviklingen
En af de virksomheder, der leverer emballageløsninger til industri og fødevarer, er virksomheden, NNZ. Kernekompetencen er emballage til frugt og grøntsager, og hos virksomheden har man i mange år fulgt debatten og udviklingen i brugen af emballage.
Lene Hultén, administrerende direktør i NNZ’s skandinaviske afdeling, der ligger i Odense, forklarer, at den hollandsk ejede virksomhed i mange år har været helt på forkant med tiltag, som fremmer beskyttelsen af miljøet samt tiltag med emballage, som sørger for at forlænge holdbarheden af de fødevarer, den emballerer.
- Når det handler om bæredygtighed, er plast et fantastisk materiale, men man skal omgå plasten med omhu. Plast er billigere og ikke nær så miljøbelastende at producere som papir og pap. Samtidig øger det holdbarheden for fødevarer i forhold til papirbaseret emballage. Problemet er naturligvis. at plast efter endt anvendelse risikerer at havne i naturen i stedet for at blive genanvendt, siger Lene Hultén.
- Forbrugt plastik ophober sig i vore verdenshave eller havner i dyrenes maver, for slet ikke at tale om mikroplast, som vi først for nyligt har fundet teknikker til at spore. Det er ikke uden grund, at vi i stigende grad er blevet ’plastik forskrækkede’, og det er altafgørende for vores fælles klode, at vi finder holdbare og ansvarlige løsninger til borskaffelse samt genanvendelse af plastik, så vi med god samvittighed kan høste alle fordelene af plastiks geniale egenskaber.
Administrerende direktør i NNZ’s skandinaviske afdeling, Lene Hultén.
Hun peger på. at vi herhjemme - blandt andet via pant på plastposer og en større indsats med affaldssortering i husholdningerne - er kommet i gang med en mere effektiv måde at sortere plast og øge mulighederne for at bortskaffe den på så korrekt vis som muligt.
Præcis sortering ved kilden
- Skal vi i mål med endnu bedre resultater for bæredygtige løsninger, kræver det dog endnu mere dialog mellem de forskellige aktører i kredsløbet af plastemballagen og hele vareforsyningen. Der er behov for. at vi kan sortere vores plastemballage og andet affald langt mere præcist ved kilden.
- Det betyder, at forbrugerne skal kunne se, hvad emballagerne er lavet af, således at man let kan sortere bionedbrydeligt plast, almindelig PP/PEplast, pap og papir hver for sig. Har man en kommunal sorteringsordning, giver det mulighed for at få bortskaffet, brændt, komposteret og genanvendt de forskellige materialer i de anlæg, hvor de hører hjemme, siger Lene Hultén.
For at det skal fungere, er krav om materialedeklaration på emballagerne, som er symboler til vejledning om bortskaffelse, alfa og omega, vurderer Lene Hultén.
- Herhjemme er mærkning ikke et krav fra myndighederne, som det er i eksempelvis Norge og Sverige. Det mener vi burde være tilfældet, men det kræver et langt mere bredt og fælles initiativ sammen med detailkæderne. Forbrugerne har i hvert fald behov for reel information for at kunne sortere, og derfor bør vi tage et fælles ansvar i hele vareforsyningen for, at det sker, siger Lene Hultén.
Bionedbrydelige elastikker
Ud over konsekvent at mærke sine emballager har NNZ stort fokus på brugen af naturråvarer i de emballageløsninger, man leverer. Samtidig forsøger virksomheden at benytte løsninger fra producenter tæt på de lokale markeder.
NNZ tilbyder eksempelvis ”Elastitag” i biologisk nedbrydeligt materiale. Dette er en papiretiket på biologisk nedbrydelig gummielastik som et fornuftigt alternativ til film eller anden emballage omkring grøntsager som fx porrer og radisser. Desuden er NNZ meget opmærksom på at kombinere plast og pap på en måde, så man nemt kan skille plastdelen og papirdelen med henblik på den rette affaldssortering.
Både kød pakket på pap med en vakuumplastlukning ovenpå og papæsker med plastlåg til tomater og andre grøntsager er med til at minimere plastforbruget. Samtidig med at plasten i disse løsninger gavner varernes holdbarhed, gør papæsken og låget det muligt at stable flere lag både under transport og på hylderne i butikken. Det kan være med til at reducere CO2-udledningen i forbindelse med transporten.
- Vi leverer endvidere poser som en kombination af papir og bionedbrydeligt plast, som muliggør en nem adskillelse af materialerne i vand. Og så kigger vi også på både vandbaseret tryk og miljøvenlige lim- og etikettyper, så samspillet med emballagen bliver så bæredygtig som muligt, forklarer Lene Hultén.
Videndeling er vejen
Som hun kommer ind på, kræver det mere information og bredere dialog mellem aktørerne i vareforsyningen samt forbrugerne og myndighederne at få gang i optimale og effektive emballagekoncepter.
- Der er blevet langt større fokus på genanvendelse og kompostérbare løsninger blandt forbrugerne. Vi ønsker dog stadig at beskytte varerne og øge holdbarheden for produkterne, så vi undgår madspild og ikke-bæredygtige emballageproduktioner. Derfor skal vi være bedre til at dele viden om vore behov samt de idéer og krav, vi har til emballageløsninger. Større gennemsigtighed i alle led af vareforsyningen kan være med til, at vi får skabt nogle holistiske løsninger, som alle kan acceptere. Også selv om priserne på emballagen bliver lidt højere, kommenterer Lene Hultén.
