Begavet udvikling med refleksion

Begavet udvikling med refleksion

Med stor brugerfokus og bred fortolkning af bæredygtighedsbegrebet underviser Designskolen i Kolding virksomheder i holdbar innovation

Af Lisbeth Petersen

Alle taler om innovation, men på Designskolen i Kolding vil de mere end det. Med det fireårige projekt ’Bæredygtig fremgang’, som har været afsættet for emballagevirksomheden Plus Packs nye måde at udvikle en tapasemballage på, underviser skolens lærere og udviklere virksomheder i at anvende design og designmetoder i udviklingsarbejdet.

I projektet gennemfører virksomheder af forskellige typer og størrelser et seks måneders forløb med bl.a. fem workshops og mellemliggende hjemmeopgaver.

- Det handler om, hvordan man kan bruge designprocessen til – ud over at skabe nye produkter – også at kunne designe langsigtede strategier for sin virksomhed, og på den måde øge kvaliteten af innovationsarbejdet, fortæller Lykke Bloch Kjær, som er leder af Lab for Bæredygtighed på Designskolen.

Projektet er ejet af designklyngen D2i – Design2Innovate - og en fortsættelse af det tidligere ’Bæredygtige forstyrrelser’. Det viste bl.a., at små og store virksomheder mangler overblik over deres eget potentiale, og at de ofte opfatter begrebet ’bæredygtighed’ som en forstyrrelse – eller decideret trussel - mod virksomhedens sædvanlige praksis, og derfor har svært ved at komme i gang med bæredygtige initiativer.

Mere end genbrug og CO2-udslip

Når designerne arbejder med bæredygtighed, er det i et bredere perspektiv end eksempelvis måling af CO2-udslip og mulighed for genanvendelse.

- Ifølge en international undersøgelse fra Dansk Industri er op til 70 procent af alle nye produkter ikke længere på markedet efter to år. Samtidigt ved vi, at op til 80 procent af det miljøaftryk, et produkt sætter med sin produktionsmetode, materialevalg, transportform mv., bliver besluttet i udviklingsprocessen.

Derfor kan vi ikke tillade os at blive ved med bare at designe og designe og designe og producere nye ting ud i det blå, pointerer Lykke Bloch Kjær og fortsætter:

- Når en virksomhed har svært ved at bedømme kvaliteten af sin innovation, er den jo heller ikke i stand til at identificere baggrundene for succeser og fiaskoer, og noget af det, vi kan hjælpe med, er at udvikle begavet med refleksion.

Netop refleksionen er en af særkenderne i designtænkningen, hvor fokus på brugerne er langt større end i andre innovationsprocesser.

- Som designere er vi vant til at tage udgangspunkt i det enkelte individ, for det er dét, vi gør, når vi designer en kjole, en taske eller et andet produkt, som skal opfylde en række specifikke behov hos en kunde.

- Den dybde, vi får i researchen hos den enkelte, kan vi så skalere op i forhold til flere og mere generelle behov, og derefter bruge denne viden til at udvikle et nyt produkt. Når man – som mange virksomheder gør – tester et produkt på store målgrupper, taber man kontakten til de enkelte brugere og deres tilbagemeldinger på en ønsket værdiskabelse. Derfor gør vi meget ud af for eksempel at sende produkterne helt ud i private hjem, hvor brugerne kan teste dem. Og ud over at de så giver virksomheden nogle væsentlige input om produktet, er det også en proces, som kvalificerer virksomhedens medarbejdere til at kommunikere langt mere præcist med både hinanden, kunderne og samarbejdspartnerne, siger Lykke Bloch Kjær.

Om projektet Bæredygtig Fremgang

Projektet får støtte fra bl.a. EU og Region Syddanmark og gennemføres løbende frem til og med 2019. Indtil nu har 10 virksomheder deltaget i det seks måneder lange forløb, udover Plus Pack eksempelvis Peter Larsen kaffe, LauRie mode, dyneproducenten Dykon samt akustikspecialisten Troldtekt

Bæredygtig Fremgang er et delprojekt under designklyngen D2i – Design2Innovate – som er etableret som et samarbejde mellem virksomheder og offentlige institutioner i Region Syd og Kolding Kommune. Region Syd har Design som et ud af fire fokusområder i sit udviklingsarbejde.

 

6/4 2017
  • Biobaseret barrierekoncept til fødevareemballage

    Biobaseret barrierekoncept til fødevareemballage

    emballage ›UPM Specialty Materials og Paramelt har i fællesskab udviklet et biobaseret og papirbaseret emballagekoncept til fødevarer, som har stærk fedtbeskyttelse og forbedrede egenskaber for holdbarheden
  • Heidelberg fokuserer på systemintegration

    Heidelberg fokuserer på systemintegration

    emballage ›Nøglefærdig end-to-end-emballageproduktion, der rækker ud over trykproduktionen er efterspurgt. Derfor er transparente og effektive produktionsprocesser i fokus på Heidelbergs stand på Interpack
  • Nyt bud på papirwrap

    Nyt bud på papirwrap

    emballage ›På interpack i maj præsenterer Hugo Beck en kompakt maskine til papirbaseret transport- og sekundær emballage
  • EU-krav bliver dyrt for forbrugerne

    EU-krav bliver dyrt for forbrugerne

    emballage ›Bryggeriforeningen melder sig i koret, som kritiserer EU's krav om brug genpåfyldelige flasker, idet det koster flere milliarder kroner at opfylde, fører højere priser i detailhandlen og har ringe miljømæssig effekt
  • Limproducent styrker salgsorganisationen

    Limproducent styrker salgsorganisationen

    emballage ›Dana Lims nye salgsprofil har erfaring fra både malerfaget og tømmerhandlen og kan dermed bygge bro mellem produkt, forhandler og håndværker
  • EU-krav om genbrugsflasker hjælper ikke klimaet

    EU-krav om genbrugsflasker hjælper ikke klimaet

    emballage ›Dansk Retursystem opfordrer til EU-undtagelse for det danske pantsystem, da en ny analyse viser, at genbrugsflasker ikke er mere klimavenlige end genanvendelige drikkevareemballager
  • Svensk snus i fiberdåser

    Svensk snus i fiberdåser

    emballage ›Over en million svenskere bruger hver dag snus fra plastikdåser. Men nu er snusproducenten Yoik gået sammen med PulPac og en start-up om at udvikle en dåse af fiberbaseret materiale
  • Direktørskifte i vækstvirksomhed

    Direktørskifte i vækstvirksomhed

    emballage ›Henrik Husted, har overdraget direktøransvaret til Christian Hoffmeyer i Husted Emballage, som oplever markant fremgang med en årlig vækst på omkring 25 procent