Bæredygtig emballage hitter

Bæredygtig emballage hitter

Der er et generelt øget fokus på bæredygtige fødevareprodukter og deres emballage. PEFC Danmarks system gør det nemmere for emballageproducenter af finde de bæredygtige råvarer

Af Hans Windeløv

’Food to go’, convinience madprodukter og i det hele taget muligheden for at gøre det nemmere at købe og indtage færdiglavede måltider er et område, som vokser og vokser i detailhandelen. Og der er kamp om kunderne. Producenter og brandowners lægger mange kræfter i at producere produkter, som er sunde og også er til at betale. Samtidig med at man i den forbindelse bruger mange ressourcer på at lancere dem i attraktiv emballage, er der også kommet større bevågenhed om bæredygtighed.

- Både brandowners og slutkunder fokuserer langt mere på bæredygtighed nu end tidligere. Det er blandt andet, fordi det er hele den samlede pakke, med pris, sundhed og bæredygtighed, som er i spil. Det er med til at generere en øget bevidsthed om, at både fødevarer og emballage skal være produceret af bæredygtige råvarer. Forbrugerne stiller krav om varedeklaration og indholdsfortegnelse, både hvad fødevarerne og emballagen angår. Det forplanter sig bagud i produktionsfødekæden, hvor de forskellige underleverandører skærper fokus i forhold til de materialer, de anvender, uanset om det er til de populære ’Food to go’-produkter eller til andre varer.

Sådan siger Morten Thorøe, som er sekretariatsleder hos foreningenPEFC Danmark, der ejer det danske skovcertificeringssystem PEFC.

Et troværdigt system
Foreningen står for udvikling, administration og vedligeholdelse af det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift. I PEFC-systemet samler man informationer om de producenter, som lever op til kravene om bæredygtig skovdrift. Og der er rigtig mange leverandører, som har fået styr på deres produktioner, og dermed kan levere træ, som er bæredygtigt produceret.

- Det, mener vi, er meget vigtigt at få kommunikeret ud. Det store fokus på bæredygtighed betyder jo blandt andet, at emballage- og etiketproducenter skal være meget opmærksomme på, hvordan de materialer, de bestiller hjem, er produceret, hvis de vil leve op til de krav, som flere og flere brandowners og forbrugere stiller. Vi har skabt et troværdigt system, som er meget nemt og overskueligt at bruge. Det er ikke gratis at bruge systemet, men koster heller ikke en formue. Til gengæld kan man søge information om træleverandørernes råvarer. Det gør det muligt at krydstjekke referencerne og forvisse sig om, at de varer, grossisterne leverer, er i orden, siger Morten Thorøe.

Med i prisen får man så mulighed for at benytte det mærke, som tydeliggør, at man benytter bæredygtigt materiale i sin produktion.

Ikke alle materialer er bæredygtige
Som han kommer ind på, er der mange emballageproducenter, som forventer, at de varer, de køber, er i orden med henblik på bæredygtighed. Det er de dog ikke nødvendigvis.

- Det kan skabe problemer, når det længere fremme i produktcyklussen handler om at skulle dokumentere slutprodukternes bæredygtighed. Mangler der informationer om, hvordan træbaserede råvarer til emballageproduktionen er produceret, eller fortæller de data, man skal videreformidle, at råvarerne ikke er produceret på bæredygtig vis, risikerer man at stå i en uheldig situation. I dag forventer mange brandowners og slutkunder, at de færdige produkter er produceret af bæredygtige råvarer, og at man kan dokumentere det bagud i produktionsleddene. Derfor er det en rigtig god ide at kende ophavet til de materialer, man benytter. Og derfor giver det rigtig god mening, at både emballageproducenter og trykkerier, og andre leverandører for den sags skyld, er på forkant og tjekker de materialer, de køber hjem. Og altså både kan dokumentere og signalere, at alt er i orden, siger Morten Thorøe.

Alle kender Svanemærket
De fleste kender da også Svanemærket, der er et miljømærke, som vurderer hele produktets livscyklus, og som altså både fortæller om råvarerne i produktet, om produktionen og om affaldshåndtering og recirkuleringen af det.

- Det er et mærke, der lige som ’fair trade’-mærket befinder sig i sidste led i fødekæden. Det samler op på og formidler data om den færdigproducerede vare, hvormed det er meget forbrugervenligt. Her bidrager aktørerne i produktionsleddene altså med de informationer, som danner det samlede billede af færdigvarerne. Her er vores system rigtigt smart, da man får mulighed for dels at tjekke i de træbaserede råvarers beskaffenhed og videreformidle informationerne, så der kommer sporbarhed af indholdet i de færdige produkter, siger Morten Thorøe.

Stort udbud af certificerede materialer
Da der er rigtig mange leverandører med i PEFC-systemet, er der også et rigtig stort udbud af materialer. PEFC systemet, som er udbredt i hele verden og har eksisteret 18 år i Danmark, giver dermed emballage- og etiketproducenter gode kort på hånden. Både når det handler om selv at finde certificerede leverandører, og når det handler om at indgå i samarbejder, hvor der bliver stillet krav om bæredygtighed, om sporbarhed og altså om brug af certificerede råvarer.

- Ofte benytter emballageproducenter materiale, som de bearbejder, hvorved de færdige produkter indeholder forskellige materialer. Mælkekartoner indeholder eksempelvis både karton, plast, trykfarve og lim. Her kan man benytte mærkningsordningen og sporbarheden til at fortælle, at de træbaserede råvarer kommer fra en bæredygtig træleverandør. Samtidig er det dog også muligt at producere emballage af materiale, som i sig selv er bæredygtigt, uden at man tilsætter andre elementer. Her er reglen, at den mængde færdigvarer, man producerer, skal bestå af samme mængde materiale, man benytter i produktionen. Her har man så en færdigvare, som er produceret udelukkende af bæredygtigt materiale, forklarer Morten Thorøe, som ser frem til at kunne hjælpe mange af de emballageproducenter, som ønsker at fokusere mere på bæredygtige materialer til deres emballageproduktion.

20/11 2017
  • Borgmestre ønsker nationalt genbrug af take-awayemballage

    Borgmestre ønsker nationalt genbrug af take-awayemballage

    emballage ›Borgmestrene i Danmarks tre største byer opfordrer i et fælles brev regeringen til at indføre et nationalt genbrugssystem for emballage fra take-awayprodukter
  • Top-cover sparer 920.000 kilo plastik om året

    Top-cover sparer 920.000 kilo plastik om året

    emballage ›JYSK stopper med at rulle plastfolie om toppen på de paller, der sendes ud til butikkerne. I stedet skal der bruges genanvendelige covers, som butikkerne har mulighed for at benytte sig af ved behov
  • Unge skal lære at pante mere

    Unge skal lære at pante mere

    emballage ›WWF Verdensnaturfonden og Coca-Cola vil med bl.a. en 'pant-koncert' støtte de unge forbrugere til gode pantvaner og sikre, at mindre emballage ender i naturen. Selv om vi her i langt er gode til at pante, ender 170 millioner pantflasker og dåser uden for det danske retursystem
  • Endelig udsigt til pant på tyske dåser

    Endelig udsigt til pant på tyske dåser

    emballage ›Danmark har i 20 år kæmpet for at sikre pant på drikkevarer, der sælges i Tyskland. Det bliver nu en realitet, efter Europa-Parlamentet har vedtaget emballageforordningen. Ordningen vil dog først træde i kraft om fem år
  • Forskere: Reducér plastikforbrug før genanvendelse

    Forskere: Reducér plastikforbrug før genanvendelse

    emballage ›-Det er vigtigere at få reduceret forbruget af plastik og skabe produkter, der holder længere, end at se på genanvendelse, hvis vi skal problemet med plastikforurening til livs. Det skriver lektor Kristian Syberg fra RUC sammen med en række internationale forskere i anerkendt tidsskrift
  • København skal have mere genbrugelig mademballage

    København skal have mere genbrugelig mademballage

    emballage ›Mindst 200 ton brugt emballage fra take-away ryger hvert år i - eller ved siden af - byens skraldespande. Det er et forfærdeligt ressourcespild, mener kommunen, som nu vil støtte flere genbrugsinitiativer
  • DS Smith ser ud til at komme på amerikanske hænder

    DS Smith ser ud til at komme på amerikanske hænder

    emballage ›Virksomheden International Paper - IP - bliver ifølge flere kilder den nye ejer af den europæiske emballagevirksomhed. Konkurrenten Mondi er dermed ude af billedet
  • Genanvendeligt låg kan fuldende cirkulariteten

    Genanvendeligt låg kan fuldende cirkulariteten

    emballage ›Future Disc Top er navnet på en fuldt genanvendelig og låsbar lukkeløsning til bl.a. skønhedsprodukter. Men den vil producenten, Apter Closure afhjælpe problemerne med emballage af blandede produkter, hvor kun beholderen kan genanvendes