Unge skal lære at pante mereFoto: Dansk Retursystem

Unge skal lære at pante mere

WWF Verdensnaturfonden og Coca-Cola vil med bl.a. en 'pant-koncert' støtte de unge forbrugere til gode pantvaner og sikre, at mindre emballage ender i naturen. Selv om vi her i langt er gode til at pante, ender 170 millioner pantflasker og dåser uden for det danske retursystem

I Danmark anser vi os selv for at være verdensmestre i at pante, og hele 92 procent af vores brugte flasker finder vej tilbage i vores retursystem. Alligevel ender otte procent, det vil sige 170 millioner flasker og dåser hvert år uden for retursystemet, fordi de ikke afleveres i flaskeautomaten, og antallet er over de seneste år stagneret.

Det er et problem, lyder det fra Coca-Cola og WWF Verdensnaturfonden, der sammen sætter fokus på vigtigheden af, at panten kommer i retursystemet og ikke ender i naturen.

På Jordens Dag den 22. april stod de bag en konference på Københavns Erhvervsakademi (KEA), for at stille skarpt på natur, biodiversitet og cirkulært forbrug med oplæg fra blandt andre Alexander Holm fra Den Dyriske Time og Anders Morgenthaler.

 Konference på KEA den 22. april. Foto: Mads Tranæs

Udover de deltagende studerende på KEA blev konferencen live streamet for flere hundrede gymnasieelever i landet.

-Vi er glade for at bidrage til støtte de unge forbrugere, så de får en forståelse for vigtigheden af genbrug og genanvendelse. Uden den forståelse blandt de nye forbrugere vil vi ikke lykkes med at skabe en cirkulær økonomi for vores emballage, der udgør 40 procent af vores CO2-udslip, siger Annette Spanggaard, public affairs, kommunikations- og CSR-direktør hos Coca-Cola Danmark. Coca-Cola Danmark har et mål om at opnå 100 procent returrate inden 2030.

Mette Boye, miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden, understreger vigtigheden af, at ingen emballage ender i naturen:

-Affald i naturen er et enormt problem i Danmark og globalt. Det påvirker vores drikkevand, havmiljø og dyr. Heldigvis ved vi, at de unge er opmærksomme på at passe på vores fælles planet, og derfor håber vi, at vi sammen med Coca-Cola kan være med til at sikre, at vi i fremtiden får endnu mindre emballage i naturen, siger hun.

I skraldespanden, på gaden eller i det offentlige affald
Dansk Retursystem har kortlagt forbrugernes adfærd og bekræfter, at panten uden for retursystemet risikerer at ende i naturen:

-Fra vores kortlægning af forbrugernes pantadfærd, har vi erfaret, at noget af den pant, der ikke kommer retur, så det kan blive genanvendt, ryger i skraldespanden derhjemme, eller ender på gaden eller i det offentlige affald, når især de unge færdes i bybilledet med flasker on-the-go, på vej til og fra uddannelsesinstitutioner eller når de er i byen, forklarer Anne-Mette Bundgaard, kommunikations- og brandingchef i Dansk Retursystem.

Kendte danskere og pant-koncert skal flytte de unges pantvaner
Foruden konferencen på KEA fortsætter WWF Verdensnaturfonden og Coca-Cola med sammen at sætte fokus på vigtigheden af at pante med en 'pant-koncert' den 13. maj i Byhaven i København, hvor adgangsbilletten er en pantkupon på mindst 50 kroner. Koncertgæsterne her kan se frem til optrædener fra de danske musiktalenter Mina Okabe og Mumle.

Derudover sætter kendte danskere i uge 17 fokus på pant-initiativet via Instagram med en opfordring til de unge om at indsamle og ikke mindst indlevere deres pant. Beløbet fra den indleverede pant kan man donere til WWF Verdensnaturfonden og organisationens arbejde for blandt andet at sikre en plastikfri natur.

-lipe

 

 

26/4 2024
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag
  • Prisvindende emballageløsning

    Prisvindende emballageløsning

    emballage ›ITP, Industria Termoplastica Pavese har bidraget til den løsning, Graphic Packaging International har udviklet og som har vundet en WorldStar Global Packaging Award 2026
  • Første svanemærkede festival i Norden

    Første svanemærkede festival i Norden

    emballage ›Som den første festival i Norden har Roskilde Festival pnået det officielle nordiske miljømærke ved at leve op til Svanemærkets 35 obligatoriske miljø- og klimakrav til events
  • Papiremballage bestod termotest

    Papiremballage bestod termotest

    emballage ›Transport- og logistikvirksomheden, Geodis har gennemført en række internationale forsøg med papirbaserede termiske emballager til luftfragt af lægemidler 
  • Genbrugt plast til chokoladen

    Genbrugt plast til chokoladen

    emballage ›Marabou introducerer emballage, der indeholder 75 % ISCC PLUS-certificerede kemiske og genanvendte plasttyper, tildelt gennem det såkaldte massebalanceprincip