Teknologisk Institut: 5G giver robotter helt nye muligheder

Teknologisk Institut: 5G giver robotter helt nye muligheder

Den nye trådløse teknologi vil styrke automatiseringen i mange virksomheders betydeligt. Især når det gælder placering, styring og fjernstyring af flere enheder, fortæller seniorkonsulent i robotteknologi

-5G handler om meget mere, end blot at danskernes SMS’er kommer hurtigere frem. Det kommer til at have stor betydning for mulighederne inden for robotteknologi. Det siger seniorkonsulent i Teknologisk Institut Rune Hahn Kristensen om 5G-nettet, som fremover vil betyde, at den trådløse kommunikation i Danmark vil blive mere stabil og 100 gange hurtigere kommunikere trådløst i forhold til 4G.

Rune Hahn Kristensen er specialist i robotteknologi, og fremhæver tre områder, hvor 5G vil forbedre virksomhedernes udnyttelse af robotter:

Find Robert
Når selvstyrende robotter erstatter manuelt betjente truck på produktionsgulvene, kan et ustabilt, indendørs GPS-signal ofte betyde, at man ikke kan se, hvor enhederne befinder sig mellem de tykke betonmure.

- I dag lokalitetsbestemmer man ved, at robotten først tegner sit eget kort for eksempel ved hjælp af laserscanning, som den derefter navigerer rundt efter. 5G er ikke som udgangspunkt designet til lokalitetsbestemmelse, men med de rigtige frekvenser, basestationer og antenner kan positionen trianguleres meget nøjagtigt, fortæller Rune Hahn Kristensen.

-En anden fordel er, at man også kan bevæge robotterne frem og tilbage mellem ude- og indemiljøet, hvilket ikke er muligt i dag uden at kombinere mange forskellige teknologier, tilføjer han.

Flere enheder og hurtigere beregning
I mange produktionshaller bruges wifi-netværket til at sende data mellem robotterne og den styring, der bruges til at planlægge og strukturere robotternes opgaver.

- Men mange steder rundt omkring i produktionerne er der udfordringer med dækningen, fortæller Rune Hahn Kristensen og fortsætter:

- 5G-teknologien understøtter, at flere enheder er på nettet samtidigt, og det er i den grad effektivt efterhånden som flere robotter og enheder kobles på nettet uden at gå på kompromis med hastighed og kort latenstid.

Men den helt store gevinst kommer, når processeringskraften flyttes over i skyen, forklarer han:

- Robotter kan gøres mere simple, fordi man kan fjerne meget af teknikken og i stedet montere et 5G-modem på selve robotten. Når data behandles i den lokale sky fremfor på hver enkelt robot, opnår man bedre koordinering og ’flådestyring’ og selve konstruktionen af hver robot bliver billigere, fortæller Rune Hahn Kristensen.

- Når man så skal opdatere robotternes software eller give dem ordrer, kan man gøre det fra en central computer over 5G-netværket uden problemer. Derved kan man opnå hurtigere omstilling og en dynamisk tilpasning af robotterne i realtid, fordi man ikke er låst af at skulle tilgå dem enkeltvis for at kunne programmere dem.

Fjernstyring af robotterne
Mobile robotter og selvkørende enheder, for eksempel førerløse trucks, har et sikkerhedssystem, der sikrer, at robotten navigerer uden om forhindringer. Disse robotter er afhængige af, at der ikke er huller i data.

- Indtil den autonome teknologi, som for eksempel førerløse biler, er stabil nok, vil der være behov for overvågning af robotten, og det kan man ved hjælp af 5G, fortæller Rune Hahn Kristensen.

- Wifi og 4G-netværket kan egentlig godt bruges til at overvåge, at robotter udfører opgaver i kendte omgivelser. Men hvis noget ændrer sig – en medarbejder eller andre uforudsigelige elementer forstyrrer robotten – så kan det være nødvendigt at overtage eller fjernstyre processen. Der vil 5G gøre en forskel, slår han fast.

Femte generations trådløse netværk, 5G, er dog ikke at finde i toppen af din mobiltelefons skærm eller implementeret i robotternes hverdag fra i morgen af, hvis du spørger Rune Hahn Kristensen.

- Selvom der i starten af september officielt blev tændt for det nye mobile netværk, så er der lidt vej igen. Men i løbet af næste år bliver mulighederne med 5G udrullet, og det bliver meget interessant – ikke mindst for robotteknologien, fortæller seniorkonsulenten hos Teknologisk Institut.

-lipe

7/10 2020
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    maskiner ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    maskiner ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    maskiner ›Kombinationen af maskiner og materialer - og fælles forskning og udvikling - skal skabe større værdi for kunderne inden for emballageløsninger
  • Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    maskiner ›En ny analyse fra Tetra Pak viser, at mejeriproducenter kan opnå betydelige klima- og effektivitetsgevinster ved at opgradere eksisterende produktionslinjer – uden at skulle investere i helt nye anlæg