Dansk milepæl i TaiwanWan Long og Nilpeter fejrer partnerskabet på Labelexpo Europe 2025 i Barcelona.

Dansk milepæl i Taiwan

Nilpeter anser det som en milepæl, at man har solgt sin første trykmaskine i Taiwan. FA-17 10-farve er installeret hos Wan Long Printing, der producerer etiketter og emballage

Wan Long Printing blev grundlagt i oktober 1991 i Nantou i det centrale Taiwan og startede med blot en enkelt trykmaskine, men er siden vokset til et trykkeri med avancerede flexo-, digitale og fulde/SR-bogtryksmaskiner.

Det familieejede selskab ledes nu af tre medlemmer i anden generation. Trykkeriet er udstyret med de nyeste digitale, flexografiske, screen- og rotationsbogtryksteknologier.

Man tilbyder en bred vifte af tryk- og efterbehandlingsmuligheder, herunder kold- og varmprægning, embossing, stansning og en lang række efterbehandlingsprocesser.

Derudover er virksomheden både ISO 9001- og G7-certificeret, hvilket sikrer de højeste standarder inden for kvalitetsstyring og produktionskonsistens.

Det er ønsket om kontinuerlige forbedringer, som har ført til at Wan Long investerer massivt i forskning og udvikling. Og det sker også for at være på forkant med en branche i hurtig udvikling.

Det store fokus på innovation, tilpasningsevne og kundetilfredshed ligger da også bag alle beslutninger – fra investering i maskiner til lanceringen af en ny fabrik, der i øjeblikket er under opførelse.

Fælles forpligtelse
Partnerskabet mellem Wan Long og Nilpeter understreger en fælles forpligtelse til kvalitet og innovation, lyder det i Nilpeters omtale af Wan Long Printings nyerhvervede Nilpeter FA-17.

Hos den danske producent af trykmaskiner ser man investeringen i den højtydende flexo-trykmaskine, som udtryk for at Wan Long viser både tillid til samarbejdet og et klart fokus på langsigtet produktion af høj kvalitet.

For Nilpeter er installationen også lidt af en milepæl. Det er det første salg af en trykmaskine i Taiwan og et vigtigt strategisk skridt i udvidelsen af virksomhedens positionering i regionen.

Gennem et nyt lokalt partnerskab med Chimeng, ledet af Kimer Lee, er Nilpeter klar til at styrke sin lokale support og udvide sin tilstedeværelse på det taiwanske marked.

- Samarbejdet med Wan Long Printing repræsenterer den perfekte synergi mellem håndværk og banebrydende teknologi, siger Erik Blankenstein, salgsdirektør for Nilpeter Asia Pacific.

Han fortsætter:

 - Vi er stolte af at fejre denne milepæl sammen og ser frem til at forme fremtiden for premium-etikettrykkerier i Taiwan.

-hawin

18/11 2025
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    maskiner ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser