Robotindustrien får millionstøtte til global vækst

Robotindustrien får millionstøtte til global vækst

Industriens Fond og Odense Robotics har indgået aftale om et 3-årigt projekt, der skal accelerere udviklingen af den danske robotindustri. Industriens Fond bevilliger hermed 8,1 mio. kroner til et branchespecifikt vækstprogram; Global Growth Robotics

Programmet lanceres fra årsskiftet og kommer til at udbyde skræddersyede accelerationsforløb til danske robot-, drone- og automationsvirksomheder med særligt fokus på global vækst.

- Danmark har skabt en global førerposition indenfor robotter og automation – særligt indenfor de kollaborative robotter og integrerede automationsløsninger. Hvis vi skal indfri det enorme vækstpotentiale som branchen rummer, så er det helt afgørende, at danske robotvirksomheder får de bedst mulige vækstvilkår, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, og fortsætter:

- Med projektet Global Growth Robotics ønsker fonden at styrke robotbranchens konkurrencekraft og dermed give robotindustriens spirende eksporteventyr et positivt rygstød.

Per definition en global industri, der kræver ressourcer
Den danske robotindustri har indenfor de sidste 10 år udviklet sig til et af Danmarks mest lovende eksporteventyr, der i dag tæller mere end 300 virksomheder og beskæftiger 8.500 medarbejdere. Analyser fra Damvad Analytics viser desuden, at robotindustrien har potentiale til at skabe op mod 25.000 arbejdspladser i Danmark frem mod 2025.

Robotindustrien er per definition en global industri og kendetegnet ved, at det kræver tid og risikovillig kapital at udvikle nye teknologier og løsninger. Men erfaringerne viser også, at det kræver, at virksomhederne har ressourcer og fokus på en omfattende udvikling af agile strategier, organisation og kompetencer i et hastigt voksende marked, hvor robotteknologien kontinuerligt introduceres i nye og flere industrier.

 Klyngedirektør i Odense Robotics, Mikkel Christoffersen siger:

- Skal vi lykkes med at skabe endnu flere internationale robotsucceser, er det ikke nok, at vi er dygtige til at udvikle nye banebrydende produkter og løsninger; det kræver også et skarpt fokus på udvikling af organisationer og de rette strategier i de hurtigt-voksende virksomheder. Derfor er det en særdeles vigtig bevilling som Industriens Fond tildeler robotindustrien, som vi ser meget frem til at tilbyde til virksomheder i hele landet.

Fra start-ups til etablerede
Global Growth Robotics-programmet er målrettet virksomheder i hele robot- og automationsindustriens værdikæde; fra start-ups til etablerede virksomheder; fra komponentudviklere til producenter i hele landet. Gennem Global Growth Robotics får virksomhederne plads på specialdesignede forløb med fokus på strategisk forretnings- markeds- og organisationsudvikling og får tilknyttet en personlig mentor og coach med solid og demonstreret brancheerfaring.

Global Growth Robotics bliver et topstrategisk og skræddersyet vækstforløb for ambitiøse teknologivirksomheder, der ønsker at blive en del af et eksklusivt robot- og dronenetværk og lære fra de allerbedste i branchen samtidig med at de udvikler deres virksomhed, siger Mikkel Christoffersen, klyngedirektør i Odense Robotics.

Det er Odense Robotics, der i praksis står i spidsen for Global Growth Robotics, som i første omgang kommer til at forløbe fra 1. januar 2021 og cirka tre år frem. Senere på efteråret kan virksomheder hente yderligere information og melde sig som aktive deltagere i projektets mange aktiviteter.

Fakta om programmet
Projektnavn: Global Growth Robotics
Bevilling: 8,1 mio. kroner
Projektstart: Januar 2021
Mål: 50 virksomheder

-lipe

 

 

2/10 2020
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring