Fynsk teknologi kan være med til at sikre FN-mål

Fynsk teknologi kan være med til at sikre FN-mål

Visionsteknologi fra TriVision halverer fødevarespild i produktionen, og kan dermed være en afgørende faktor i opfyldelsen af FN’s verdensmål om at nedsætte madspild hele vejen fra jord til bord. TriVisions teknologi sparer hvert år omkring 10.000 tons madspild globalt, fordelt på over 25 lande

Visionsteknologien tager og analyserer billeder ud fra forud bestemte karakteristikker, så fejl i fødevarer, emballage eller etiketter opdages med det samme, og produktionen straks kan rettes til. Det betyder væsentligt mindre madspild, ikke mindst fordi tilbagekaldelser undgås.

Samtidig opsamler teknologien data, der gør, at fødevarevirksomheder på én gang optimerer produktionen og samtidig gør den langt mere bæredygtig. Den fynske teknologi står klar til at hjælpe virksomheder, når de nye EU-regler om mere bæredygtig produktion begynder at træde i kraft i 2021.

- Med det øgede fokus på CSR hos virksomheder er det helt centralt at vores visionsteknologi kan halvere både spild af mad, af emballage og af den CO2, som indgår i såkaldt beskyttet atmosfære i fx pakker med kød. Virksomhederne investerede tidligere typisk i teknologien for at kvalitetssikre fødevarer og emballager, så de for eksempel undgår, at hele containere med kød bliver afvist i Kina, fordi der er et skrifttegn, der står forkert på etiketterne. Eller at fejl i svejsningen i plastemballagen opdages så hurtigt, at svejsemaskinen kan rettes til med det samme. Men med det øgede fokus på at undgå fødevarespild bruges den mere og mere til også at indsamle data fra produktionen og optimere den. Disse Industri 4.0-muligheder sparer betydelige summer og giver på en gang højere kvalitet og bæredygtighed allerede på produktionsniveau, fortæller Jesper Bach, CEO i fynske TriVision.

TriVision har skabt en række teknologier, som kan kvalitetstjekke emballage og etiketter og dermed opdage fejl i fødevareindustrien. Med en kombination af kameraer og software på højt niveau opdages fejl i god tid og afslører, hvor i produktionen tingene halter og skal rettes op.

- Jeg vurderer, at TriVisions teknologi har sparet mindst 100.000 tons madspild, siden den kom på markedet. Det er vi stolte af. Og så sparer den naturligvis også rigtigt mange penge for store fødevarevirksomheder som f.eks. Arla eller Danish Crown, men giver også langt mindre spild af gode fødevarer og emballage, fortsætter Jesper Bach.

Færre og kortere produktionsstop i Arla
Arla bruger TriVisions visionsteknologi til at sikre, at fejl i emballagen på for eksempel små pakker økologisk smør ikke spænder ben for godt indhold. Teknologien identificerer utætheder i svejsningen, kvalitetsfejl og forkert mærkning. Dermed opdages problemer så tidligt, at de kan afhjælpes, før skaden bliver stor. Efter implementering af teknologien har Arla fået færre og kortere kvalitetsrelaterede produktionsstop. Samtidig er antallet af kundeklager faldet, og det samme er mængden af affald.

- Det nye system har afhjulpet mange fejl i alle dele af vores produktion, og antallet af kundeklager er faldet meget, bekræfter Bjarne Randrup Nielsen, produktionslinjeansvarlig, Arla Foods.

- At reducere fødevarespild i produktionskæden er helt centralt i kampen om at skære ned på det globale madspild, som desværre p.t. udgør 1,3 milliarder ton om året. Det er fantastisk, at vi har virksomheder som TriVision i Danmark, der kan hjælpe i den kamp, siger Louise Dolmer, formand i Verdens Bedste Fødevarer.

Alene i Danmark står fødevareindustrien ifølge Miljøministeriet for 19 procent af vores årlige madspild, på i alt 700.000 ton.

-lipe

14/8 2019
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring