Gerresheimer udvider kapaciteten til vaccineglas

Gerresheimer udvider kapaciteten til vaccineglas

En af verdens største producenter af glas til vacciner vil være DEN største. Virksomheden sætter produktionen i vejret på fabrikker i Kina, USA og ikke mindst Wertheim i Tyskland, som årligt skal fremstille 150 millioner hætteglas

Af Lisbeth Petersen

Indtil nu har Gerresheimers produktionsanlæg i Boleslawiec i Polen og Chalon i Frankrig stået for størstedelen af produktionen af rør- og hætteglas.
Med en investering i anlægget i SydTyskland bliver Wertheimfabrikken til et af de førende hætteglasproduktionssteder i Europa.

Gerresheimer vil her øge kapaciteten til en produktion på 150 millioner om året og skabe 70 nye arbejdspladser, og Forbundsministeriet for økonomi og klimaaktiviteter i Barden-Württemberg støtter investeringen inden for rammerne af føderal finansiering af produktionsudstyr.

Førende producent i slutningen af 2022
Dietmar Siemssen, administrerende direktør i Gerresheimer AG, understreger vigtigheden af
produktionsudvidelsen:

-Vi producerer allerede næsten en tredjedel af alle verdens hætteglas. Med udvidelsen af vores globale kapaciteter gennemfører vi konsekvent vores vækststrategi. Så ved afslutningen af 2022 vil vi være verdens førende producent af hætteglas, og fremstille den højste kvalitet og de mest innovative produkter, siger han.

Teknologien, der bliver brugt i Wertheim gør det muligt at fremstille hætteglas i GX-Elite kvalitet. Det har ifølge producenten fremragende, kosmetiske og dimensionelle egenskaber, højere styrke og er lettere at fylde i forhold til standard hætteglas.

Øget efterspørgsel på injektionsmedicin i fremtiden
Siden corona-pandemien satte ind, er Gerresheimers produktionskapacitet på hætteglas øget med næsten 50 procent.

På længere sigt forventer Gerresheimers ledelse en stigende efterspørgsel på lægemidler, som skal injiceres, og dermed også en større efterspørgsel på hætteglas.

Den globale pandemi har understreget vigtigheden af pålidelig og høj kvalitet i leveringen af injektionsløsninger, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

 

 

28/1 2022