Verdens første mærke for digital ansvarlighed er taget i brug

Verdens første mærke for digital ansvarlighed er taget i brug

Den første mærkningsordning i verden for digital ansvarlighed er nu på gaden, og flere virksomheder har allerede fået mærket. D-mærket, som Industriens Fond sammen med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk står bag, skal gøre it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse til en styrkeposition for danske virksomheder, og interessen for det nye mærke er allerede stor

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, så vi skal også være i top, når det gælder it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Det er nødvendigt, hvis forbrugerne skal bevare tiltroen og tilliden til digitaliseringen, og virksomhederne skal forblive konkurrencedygtige. Med D-mærket får danske virksomheder nu, som de første i verden, en unik mulighed for at sende et klart signal til omverdenen om, at de prioriterer datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik- og det skal skabe værdi for virksomhederne og tryghed til forbrugerne, siger direktør for D-Mærket, Mikael Jensen.

-Forbrugere og virksomheder bruger allerede mærker, når de beslutter sig for at købe produkter inden for f.eks. fødevarer, miljø, legetøj, elektronik, bygninger, nethandel og underholdning. D-mærket er det første mærke af sin art i verden, der kobler it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse i ét og samme mærke. Med D-mærket giver vi virksomhederne mulighed for at vise deres kunder og samarbejdspartnere, at de tager digitalt ansvar.

Der er ét mærke, men antallet af kriterier, som virksomhederne skal leve op til, varierer afhængig af virksomhedens størrelse og dens anvendelse af data og it, og derfor er D-mærket relevant for alle virksomheder, fra den lille selvstændige til de allerstørste med flere tusind ansatte. D-mærket guider virksomhederne til nemmere at få overblik over, præcis hvad de skal leve op til.

Styrket konkurrenceevne er et kerneområde
Gevinsten ved at have D-mærket er den samme for alle virksomheder, det handler om at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige, forklarer programchef for Industriens Fonds cyberprogram Malene Stidsen:

-Det vi gerne vil med D-mærket, er at gøre digital tryghed og tillid til et positivt konkurrenceparameter og en dansk og europæisk styrkeposition. At styrke danske virksomheders konkurrenceevne er et kerneområde i Industriens Fonds cyberindsats, og derfor er vi også rigtig glade for, at det er lykkes at samle så mange stærke aktører bag D-mærket. Med D-mærket får virksomheden nogle væsentlige fordele i en verden, hvor det i stigende grad betyder noget for os som individer og som organisationer, at der er styr på data, systemer og processer.

Flere virksomheder har fået mærket
Før D-mærkets officielle lancering har over 50 virksomheder taget hul på processen med at leve op til D-mærkets kriterier. En af de virksomheder, der arbejder på at få D-mærket, er designvirksomheden ViSSEVASSE. Deres motivation til at blive D-mærket er at få styr på processer og arbejdsgange indenfor datasikkerhed, for at sikre virksomhed og kunder bedst muligt:

-Det er min overbevisning, at mange virksomheder ikke har nok fokus på området og som derfor kan lære af denne proces og få en øget opmærksomhed på datasikkerhed, siger direktør i ViSSEVASSE Karsten Noel Poulsen.

Softwareudviklingsvirksomheden Lexoforms, er en af de første, som er tildelt D-mærket, og som ser mærket som en mulighed for at skabe merforretning, da det blåstempler virksomheden som en troværdig og seriøs leverandør, siger partner og CIO for Lexoforms Jacob Overby:

-Vi har hele tiden ment, at god dataetik skal ses som et konkurrenceparameter, bl.a. i forbindelse med at man som virksomhed har styr på de persondata man opbevarer og behandler. Det kan D-mærket være med til at signalere og underbygge endnu mere.

Bredt samarbejde er vigtigt
Industriens Fond står bag D-mærket i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk. D-mærket støttes af Erhvervsstyrelsen og er en uafhængig privat organisation.

Netop det brede samarbejde er vigtigt for at sikre, at virksomhederne tager mærket til sig, siger Mikael Jensen:

-D-mærket er et godt eksempel på et tværgående samarbejde om konkrete løsninger og den fortsatte opbakning fra den stærke gruppe af samarbejdspartnere bliver helt central, nu når vi går i gang med at udbrede mærket og bidrage til et løft i it-sikkerheden og den ansvarlige dataanvendelse i dansk erhvervsliv, hvor potentialet for forbedring er stort, ikke mindst blandt de små og mellemstore virksomheder.

Læs mere om D-mærket

-lipe

22/9 2021
  • Valg-øl på bordet

    Valg-øl på bordet

    etiketter-og-maerkning ›"Tuborgen" er en særlig kampagnevariant. som fem studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole står bag. På etiketterne er der trykt en række spørgsmål, som skal opfodre unge til at tage del i den politiske samtale
  • Ny ceo for Nilpeter UK

    Ny ceo for Nilpeter UK

    etiketter-og-maerkning ›Nilpeter ændrer ledelsen i sin engelske afdeling, Nilpeter Ltd. Fra den 1. februar 2026 har David Kitson overtaget rollen som adm. dir. efter Nick Hughes, der har ledet den britiske organisation i mere end tre årtier
  • Prisbelønnet indkig uden plast og net

    Prisbelønnet indkig uden plast og net

    etiketter-og-maerkning ›Ulrich Etiketten og Securikett modtager World Star for papirbaseret emballage med fin produktsynlighed og mindre klæbemiddel
  • Danmark er ikke længere økologisk foregangsland

    Danmark er ikke længere økologisk foregangsland

    etiketter-og-maerkning ›Siden årtusindeskiftet har Danmark kunnet kalde sig verdens bedste i økologisk forbrug. Men nu er vi slået af Schweiz, og det kalder på politisk initiativ mener øko-chef i Landbrug og Fødevarer
  • Drop-in løsninger styrker værdikæden

    Drop-in løsninger styrker værdikæden

    etiketter-og-maerkning ›Henkel og Sekab samarbejder om at skabe højtydende industrielle klæbemidler med biobaserede råmaterialer
  •  2D-stregkoder vinder frem

    2D-stregkoder vinder frem

    etiketter-og-maerkning ›Den britiske supermarkedskæde Tesco har siden 2024 testet brugen af 2D-koder, som kan gøre emballagen til et helt informationscenter. Årets Interpack-messe sætter fokus på teknologien
  • Navigering i det lovgivningsmæssige landskab

    Navigering i det lovgivningsmæssige landskab

    etiketter-og-maerkning ›Den europæiske etiketbrancheforening, FINATgiver en række gode råd til at komme i gang med overholdelse af EU’s fororning om emballage og emballageaffald, PPWR
  • Herma stempler ind på LogiMAT

    Herma stempler ind på LogiMAT

    etiketter-og-maerkning ›Herma viser for første gang sin nye etiketteringsløsning, Herma eco med stempelfunktion, på LogiMAT 2026. Løsningen er velegnet til etikettering ovenfra på kasser og gør processen både enkel og omkostningseffektiv