Danske erfaringer kan bruges til EU-dyrevelfærdsmærke

Danske erfaringer kan bruges til EU-dyrevelfærdsmærke

EU's fødevareministre mødes i disse dage for blandt andet at drøfte et fælles europæisk dyrevelfærdsmærke. Fødevareminister Mogens Jensen er glad for fokus på at højne dyrevelfærden i EU og vil arbejde for, at man bruger erfaringerne fra det danske dyrevelfærdsmærke som grundlag

Kommissionen har med offentliggørelsen af jord-til-bord strategien i maj 2020 sat fokus på at højne dyrevelfærden i EU. Ét af initiativerne er blandt andet, at Kommissionen vil overveje, hvordan man kan indføre et fælles europæisk dyrevelfærdsmærke. Det er den bold, som det tyske formandskab har grebet og sat på dagsordenen for det uformelle møde mellem EU's fødevareministre i Koblenz den 30. august til 1. september.

- Danmark var det første land i EU, der etablerede et statsligt dyrevelfærdsmærke. Derfor har vi gjort nogle os vigtige erfaringer, og dem ser jeg frem til at dele med kollegerne, så vi får en fælles EU-ramme for et dyrevelfærdsmærke. Det er en vigtig drivkraft for at få et højere niveau af dyrevelfærd i hele EU, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Danmark etablerede som det første land i EU et statsligt kontrolleret dyrevelfærdsmærke i 2017. Dyrevelfærdsmærket der i første omgang omfattede kød fra gris findes i dag på slagtekyllinger, kalve- og oksekød samt mælk og mejeriprodukter og forarbejdede produkter heraf. Danskerne har taget godt imod mærket og undersøgelser viser, at en stor andel af danskerne kender til mærket og har tillid til det.

Forbrugerundersøgelser viser, at 94 % af europæerne finder dyrevelfærd vigtigt. Netop dette gør det ifølge fødevareminister Mogens Jensen oplagt at se på at etablere et fælles EU-dyrevelfærdsmærke som en motor for bedre dyrevelfærd i hele EU.

- Efter tre år producerer omkring 1000 ambitiøse danske landmænd nu under dyrevelfærdsmærket. Vi har fået skabt en ordning, som landbruget og detailhandlen bakker op om. Derfor er det også vigtigt, at vi på EU-niveau arbejder videre med en tilgang baseret på partnerskaber og frivillighed. Og så skal vi have nogle klare og ambitiøse kriterier, der betyder, at mærket selvfølgelig kun går til dem, der yder en ekstra indsats ud over minimumsreguleringen på dyrevelfærdsområdet, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Handling hurtigst muligt
Kommissionen har initiativretten i forhold til nye EU-forslag, men har endnu ikke fastlagt en tidsplan for et forslag om et EU-dyrevelfærdsmærke. Kommissionen har annonceret, at et forslag om en generel opdatering af dyrevelfærdsreguleringen i EU ventes i slutningen af 2023. Fra dansk side skubber fødevareministeren på for, at der sker noget hurtigst muligt.

- Det er positivt, at Kommissionen med jord-til-bordstrategien sætter fokus på dyrevelfærd. Jeg ser dog gerne, at der kommer et forslag fra Kommissionen hurtigst muligt. Det gælder både for nye regler om dyrevelfærd og et EU-dyrevelfærdsmærke, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Tyskland har i 2. halvår af 2020 EU-formandskabet, og den tyske fødevareminister Julia Klöckner er derfor vært for et uformelt ministermøde i Koblenz, hvor dyrevelfærd er et af de centrale emner på dagsordenen.

-lipe

31/8 2020
  • Datomærkning skal give længere liv i kludene

    Datomærkning skal give længere liv i kludene

    etiketter-og-maerkning ›Coop vil have forbrugerne til at bruge deres tøj længere i stedet for at smide ud og købe nyt. Til efteråret vil koncernen teste, om datomærkning kan inspirere til mindre tøjspild
  • Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    etiketter-og-maerkning ›Den nye 9000-serie af DIJ-printere blevet til efter omfattende kundeundersøgelser, og er netop præsenteret på interpack i Düsseldorf
  • Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    etiketter-og-maerkning ›LD-115/LD-165 og LD-225 labeldispenserne med bl.a. trinløs hastighedsregulering er de nyeste skud på stammen med NPT's klassiker
  • Samarbejde løser klistret udfordring

    Samarbejde løser klistret udfordring

    etiketter-og-maerkning ›Avery Dennison, All4Labels og den japanske producent af skønhedsprodukter, Kao Corporation har sammen skabt en teknologisk løsning, der kan fjerne etiketter helt fra emballagen og lette genanvendelsen
  • NPT bliver en del af Lexit Group

    NPT bliver en del af Lexit Group

    etiketter-og-maerkning ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Genanvendelig blister til kosttilskud

    Genanvendelig blister til kosttilskud

    etiketter-og-maerkning ›SÜDPACK Medica vil i næste måned lancere sin NutriGuard blisteremballage, der opfylder alle PPWR-kravene til genanvendelig emballage til kosttilskud
  • Bølgepap til krævende opgaver

    Bølgepap til krævende opgaver

    etiketter-og-maerkning ›Mondi præsenterer et sortiment af semikemiske løsninger, udviklet til bl.a fødevarer og tungt gods på lange transporter, køleopbevaring og miljøer med høj luftfugtighed
  • Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    etiketter-og-maerkning ›Genanvendelse kombineret med luksus har sikret chokoladeproducenten Hotel Chocolat en innovationspris på London Packaging Week