Virksomheder får nyt værktøj til at tjekke skadelig kemi

Ny database der rummer mere end 600.000 stoffer, giver danske virksomheder mulighed for hurtigt at få overblik over skadelige virkninger ved nye stoffer, de overvejer at bruge

Når en virksomhed gerne vil erstatte et skadeligt stof i sin produktion, er det ofte en stor udfordring, at de mulige alternativer ikke er testet for skadelige egenskaber i tilstrækkelig omfang.

Men en ny QSAR database, som DTU Fødevareinstituttet og Miljøstyrelsen står bag, gør det nu muligt at lave en søgning på et stof og hurtigt finde ud af, om der er tegn på kræftfremkaldende- eller andre miljø- og sundhedsskadelige egenskaber ved stoffet.

- Når virksomhederne hurtigere kan få et fingerpeg om, hvorvidt de stoffer, de ønsker at bruge, er skadelige, kan det spare en masse tid og ressourcer, og de kan undgå at foretage investeringer i blinde.

- Eksempelvis kan en producent af maling bruge QSAR databasen til at vælge de mindst skadelige stoffer, når han skal teste og udvikle et nyt produkt. Det er dermed også lettere for industrien, at have fokus på miljø og sundhed, og det kommer jo i sidste ende forbrugerne til gode, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.

QSAR forudsigelserne er baseret på avancerede computermodeller, som tager udgangspunkt i, om stoffets struktur ligner andre stoffer, der er testet for f.eks. hormonforstyrrende eller allergi- og kræftfremkaldende effekter.

Hvis et nyt stof har en lignende struktur som et kendt skadeligt stof, er der stor sandsynlighed for, at det nye stof også er skadeligt.

- Dette avancerede ekspertsystem er frugten af en lang forsknings-indsats her på DTU. Det har et stort anvendelsespotentiale for innovative virksomheder, myndigheder og andre som ønsker at øge sikkerheden i forbindelse med brug af kemikalier, siger direktør for DTU Fødevareinstituttet Christine Nellemann.

Tilgængelig for alle virksomheder

QSAR databasen, som nu gøres offentligt tilgængelig for bl.a. virksomheder, rummer information om mere end 600.000 stoffer.

Virksomheder kan nemt søge et kemisk stof frem i databasen og derved få en oversigt med QSAR forudsigelser for en lang række skadelige effekter.

- Danske virksomheder arbejder allerede målrettet på at sikre, at de kemikalier, de bruger ikke skader forbrugerne. QSAR kan hjælpe virksomhederne til en første vurdering af, hvilke stoffer det giver mening at arbejde videre med i produktudvikling, og hvilke det ikke kan betale sig at bruge mere tid på. Det sparer både penge og bidrager samtidig til bæredygtig kemi, siger miljøpolitisk chef i Dansk Industri, Karin Klitgaard.

QSAR databasen er udviklet af en forskergruppe på DTU Fødevareinstituttet i samarbejde og med finansiel støtte fra Miljø- og Fødevareministeriet (Kemikalieindsatsen og Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram – MUDP) og Nordisk Ministerråd.

-hawin

QSAR databasen er tilgængelig på http://qsar.food.dtu.dk fra den 23. november i år.

 

23/11 2015
  • Unge skal lære at pante mere

    Unge skal lære at pante mere

    emballage ›WWF Verdensnaturfonden og Coca-Cola vil med bl.a. en 'pant-koncert' støtte de unge forbrugere til gode pantvaner og sikre, at mindre emballage ender i naturen. Selv om vi her i langt er gode til at pante, ender 170 millioner pantflasker og dåser uden for det danske retursystem
  • Endelig udsigt til pant på tyske dåser

    Endelig udsigt til pant på tyske dåser

    emballage ›Danmark har i 20 år kæmpet for at sikre pant på drikkevarer, der sælges i Tyskland. Det bliver nu en realitet, efter Europa-Parlamentet har vedtaget emballageforordningen. Ordningen vil dog først træde i kraft om fem år
  • Forskere: Reducér plastikforbrug før genanvendelse

    Forskere: Reducér plastikforbrug før genanvendelse

    emballage ›-Det er vigtigere at få reduceret forbruget af plastik og skabe produkter, der holder længere, end at se på genanvendelse, hvis vi skal problemet med plastikforurening til livs. Det skriver lektor Kristian Syberg fra RUC sammen med en række internationale forskere i anerkendt tidsskrift
  • København skal have mere genbrugelig mademballage

    København skal have mere genbrugelig mademballage

    emballage ›Mindst 200 ton brugt emballage fra take-away ryger hvert år i - eller ved siden af - byens skraldespande. Det er et forfærdeligt ressourcespild, mener kommunen, som nu vil støtte flere genbrugsinitiativer
  • DS Smith ser ud til at komme på amerikanske hænder

    DS Smith ser ud til at komme på amerikanske hænder

    emballage ›Virksomheden International Paper - IP - bliver ifølge flere kilder den nye ejer af den europæiske emballagevirksomhed. Konkurrenten Mondi er dermed ude af billedet
  • Genanvendeligt låg kan fuldende cirkulariteten

    Genanvendeligt låg kan fuldende cirkulariteten

    emballage ›Future Disc Top er navnet på en fuldt genanvendelig og låsbar lukkeløsning til bl.a. skønhedsprodukter. Men den vil producenten, Apter Closure afhjælpe problemerne med emballage af blandede produkter, hvor kun beholderen kan genanvendes
  • Sorteringsanlæg skal sikre genanvendelse af 120.000 ton plastaffald

    Sorteringsanlæg skal sikre genanvendelse af 120.000 ton plastaffald

    emballage ›Holbæk bliver epicentrum for sortering og genanvendelse af plastik, når en dansk-tysk alliance opfører Sjællands første sorteringsanlæg til plastaffald i kommunen
  • DS Smith indgår partnerskab om papirposer til e-handel

    DS Smith indgår partnerskab om papirposer til e-handel

    emballage ›Emballageproducenten har indgået europæisk leverandøraftale med den svenske virksomhed, Jonsac der producerer de genanvendelige transportemballager af FSC®-certificerede træråmaterialer