Hver tredje tager fejl af holdbarhedsdatoer

Hver tredje tager fejl af holdbarhedsdatoer

Selvom der er afgørende forskel, tror én ud af tre danskere, at 'Bedst før' og 'Sidste anvendelsesdato' betyder det samme. To relancerede kampagner skal rydde ud i misforståelserne

Hver tredje dansker tror, at "Sidste anvendelsesdato" og "Bedst før" betyder det samme. Det viser en ny undersøgelse foretaget for Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med Stop Spild af Mad og Landbrug & Fødevarer. Det giver problemer med både fødevaresikkerhed og madspild, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Mange danskere er gode til at undersøge madvarer, der har overskredet datomærkningen, inden den ryger i skraldespanden. Det er rigtig positivt for at komme madspild til livs. Men det er vigtigt, at folk er bevidste om, at der er forskel på ’Bedst før’ og ’Sidste anvendelsesdato’, så man har styr på, hvilke madvarer der kan spises efter datoen. Der er behov for en oplysningsindsats, siger miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen.

Derfor relancerer ministeriet sammen med Forbrugerrådet Tænk nu  'Tjek Datoen'-kampagnen og samtidig en forbedret version af madspilds-app’en 'For Resten', der nu også fortæller om forskellen på datomærkninger.

Alle kan blive bedre
Forbrugerrådet Tænks formand Anja Philip mener, at vi alle kan blive bedre til at bekæmpe madspild.

 - Undersøgelser har vist, at en stor del af madspildet i Danmark sker hos forbrugerne. De fleste er bevidste om, at de i dagligdagen kasserer mad, der kunne spises, men de mangler måske viden om, hvordan de undgår det. Derfor indeholder den nye version af For Resten app’en - udover gode opskrifter der tager udgangspunkt i ens egne rester - også oplysning om de forskellige holdbarhedsmærkninger og tips til, hvordan vi bedst opbevarer maden, så den holder sig bedst, og til hvordan man får mest muligt ud af sine indkøb, siger Anja Philip.

En ny version af For Resten app’en kan  downloades gratis fra Google Play eller App Store.

Fakta om holdbarhedsdatoer

'Sidste anvendelsesdato' betyder, at maden altid skal smides ud efter denne dato.
'Bedst før' betyder, at maden også kan bruges efter datoen, hvis bare den lugter og smager fint.

Forbrugerrådet Tænk har i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og bevægelsen Stop Spild af Mad fået gennemført en spørgeundersøgelse blandt 1.180 danskere om holdbarhed og madspild. Undersøgelsen viser blandt andet:

    • 32 % svarer, at 'Sidste anvendelsesdato" betyder det samme som "Bedst før' (det gør det ikke).

    • 44 % svarer, at 'Bedst før' ikke betyder det samme som 'Mindst holdbar til' (det gør det).

    • 55 % svarer, at 'Jeg glemmer at 'rydde op' i køleskabet og i fryseren' er én af de tre største hindringer for, at undgå madspild.

    • 85 % svarer, at de spiser madvarer, som virker i orden, selvom 'Bedst før'-datoen er overskredet.

    • 74 % svarer, at de spiser madvarer, som virker i orden, selvom 'Sidste anvendelsesdato' er overskredet (dette kan udgøre en sundhedsrisiko).
-lipe

5/4 2017
  • Unge skal lære at pante mere

    Unge skal lære at pante mere

    emballage ›WWF Verdensnaturfonden og Coca-Cola vil med bl.a. en 'pant-koncert' støtte de unge forbrugere til gode pantvaner og sikre, at mindre emballage ender i naturen. Selv om vi her i langt er gode til at pante, ender 170 millioner pantflasker og dåser uden for det danske retursystem
  • Endelig udsigt til pant på tyske dåser

    Endelig udsigt til pant på tyske dåser

    emballage ›Danmark har i 20 år kæmpet for at sikre pant på drikkevarer, der sælges i Tyskland. Det bliver nu en realitet, efter Europa-Parlamentet har vedtaget emballageforordningen. Ordningen vil dog først træde i kraft om fem år
  • Forskere: Reducér plastikforbrug før genanvendelse

    Forskere: Reducér plastikforbrug før genanvendelse

    emballage ›-Det er vigtigere at få reduceret forbruget af plastik og skabe produkter, der holder længere, end at se på genanvendelse, hvis vi skal problemet med plastikforurening til livs. Det skriver lektor Kristian Syberg fra RUC sammen med en række internationale forskere i anerkendt tidsskrift
  • København skal have mere genbrugelig mademballage

    København skal have mere genbrugelig mademballage

    emballage ›Mindst 200 ton brugt emballage fra take-away ryger hvert år i - eller ved siden af - byens skraldespande. Det er et forfærdeligt ressourcespild, mener kommunen, som nu vil støtte flere genbrugsinitiativer
  • DS Smith ser ud til at komme på amerikanske hænder

    DS Smith ser ud til at komme på amerikanske hænder

    emballage ›Virksomheden International Paper - IP - bliver ifølge flere kilder den nye ejer af den europæiske emballagevirksomhed. Konkurrenten Mondi er dermed ude af billedet
  • Genanvendeligt låg kan fuldende cirkulariteten

    Genanvendeligt låg kan fuldende cirkulariteten

    emballage ›Future Disc Top er navnet på en fuldt genanvendelig og låsbar lukkeløsning til bl.a. skønhedsprodukter. Men den vil producenten, Apter Closure afhjælpe problemerne med emballage af blandede produkter, hvor kun beholderen kan genanvendes
  • Sorteringsanlæg skal sikre genanvendelse af 120.000 ton plastaffald

    Sorteringsanlæg skal sikre genanvendelse af 120.000 ton plastaffald

    emballage ›Holbæk bliver epicentrum for sortering og genanvendelse af plastik, når en dansk-tysk alliance opfører Sjællands første sorteringsanlæg til plastaffald i kommunen
  • DS Smith indgår partnerskab om papirposer til e-handel

    DS Smith indgår partnerskab om papirposer til e-handel

    emballage ›Emballageproducenten har indgået europæisk leverandøraftale med den svenske virksomhed, Jonsac der producerer de genanvendelige transportemballager af FSC®-certificerede træråmaterialer