’Sukkerplast’ kan skade genanvendelsen
Biobaseret plast lavet af sukker vil blive en større del af fremtiden, men indtil da er det en god idé at klappe hesten, da det kan gøre mere skade end gavn, lyder det fra brancheforening
Af Malene Klarlund
Plastik har revolutioneret vores verden gennem de sidste mere end 100 år. Det er i vores mobiltelefoner, køkkenredskaber og om vores fødevarer i form af emballage.
Men problemet med herligheden er, at plastik er lavet af olie, og olie er både forurenende, svært nedbrydeligt og en begrænset ressource.
Derfor er der de senere år kommet mere og mere fokus på at finde et biobaseret alternativ, og netop nu forskes der målrettet i at gøre biobaseret plast, lavet af noget så dagligdags som sukker, prismæssigt konkurrencedygtig med den oliebaserede.
Det er dog ikke noget, de behøver at skynde sig alt for meget med, for der er endnu for mange udfordringer forbundet med brugen af biobaseret plast, som vi skal finde løsninger på.
Sådan lyder det fra brancheforeningen Plastindustrien, der, set fra oven, er positivt stemt over for ideen om alternative plasttyper.
Ifølge foreningens miljøkonsulent Jakob Clemen kan dét, der på tegnebrættet ser ud som en god idé, risikere at gøre skade andre steder i plastkredsløbet – for eksempel i forbindelse med genanvendelse.
- Biobaseret plast har typisk et andet smeltepunkt end traditionel plast. Molekylemæssigt er det svært at se forskel på de to plasttyper, og derfor bliver bioplasten ikke opdaget i genanvendelsesanlæg. Når man så smelter plastaffaldet om til nye plastråvarer, klumper det helt sammen som en stor ubrugelig tyggegummibold.
Biobaseret plastik kan også være bionedbrydeligt, og selvom det umiddelbart lyder som et plus, skal man tænke sig rigtigt godt om, siger Jakob Clemen:
- Vi mener, det gælder om at sikre, at ressourcerne cirkulerer længst muligt i kredsløb. Hvis plasten bare bliver nedbrudt i stedet for genanvendt, forsvinder alle ressourcerne og går i stedet bare til spilde.
En forkert opfattelse kan opståPlastindustrien er desuden bekymret for, at der kan opstå en uheldig adfærdsændring blandt borgerne, hvis der bliver talt alt for meget om plast som værende bionedbrydeligt.
Der er nemlig brugt rigtig mange år på at lære folk, at plastaffald skal i skraldespanden og ikke bare smides eller efterlades tilfældigt i naturen.
- Og netop nu, hvor vi sætter alle sejl ind på at øge genanvendelsen af plast, er det et skridt i den helt forkerte retning, siger Jakob Clemen, der understreger, at langt det meste bionedbrydelige plastik ikke kan nedbrydes, før det kommes i industrielle komposteringsanlæg under meget kontrollerede forhold.
Forskningsprojekt skal øge konkurrencedygtigheden
I februar gik en gruppe forskere fra DTU Kemi og det private firma Haldor Topsøe A/S sammen med det svenske firma Perstorp om projektet ‘Cat2BioChem’.
Projektet er sat til at vare 3,5 år, og formålet er at gøre det billigere at fremstille bioplastik ud fra sukker, så det prismæssigt kan konkurrere med den oliebaserede.
Det er nemlig en forudsætning for den biobaserede plasts videre udbredelse, siger Robert Madsen, projektansvarlig og professor på DTU Kemi.
- Du får ikke forbrugerne til at betale mere for et biobaseret produkt, hvis de har et billigere alternativ. Teknologien skal være konkurrencedygtig, og det er den i mange tilfælde ikke endnu.
Plastbranchen har udviklet sig over især de sidste 50 år, og oliebranchen som helhed har haft over 100 år til at udvikle sig. Derfor skal vi ikke forvente, at bioplasten inden for en kort tidshorisont overtager det traditionelle plastmarked, siger Robert Madsen.
- Det kræver en teknologisk udvikling over, måske ikke ligefrem 100 år, men mange år.
Ikke nok værdi i emballage
Selvom plastemballagemarkedet i omfang er stort, er det ifølge Robert Madsen ikke det, der ligger først for.
- Det har typisk en for lav værdi, siger han og fortsætter:
- Vi er især interesserede i højværdi-plastikprodukter til for eksempel bilindustrien, fodtøj eller mobiltelefoner, hvor folk er villige til at betale prisen for det. Især hvis man kan udvikle en bioplastik med bedre egenskaber, så man kan undgå, at mobiltelefonen går i stykker eller bliver ridset, hvis den ryger på gulvet.
Både Jakob Clemen og Robert Madsen er overbevidste om, at biobaseret plastik vinder mere indpas i fremtiden.
De henviser begge til LEGO, som for nylig har afsat 1 milliard kroner til udvikling af klodser af biobaseret plast.
- Det ville de (LEGO red.) ikke gøre, med mindre de virkelig mente, der var et potentiale. De udfordringer, vi har med biobaseret plast nu, skal nok blive løst. Kigger vi ud i fremtiden, tror jeg, biobaseret plast har erstattet en stor del af de traditionelle plasttyper, siger Jakob Clemen.
Biobaseret plast er et område, der høster både national og international opmærksomhed. Senere på året, den 29.-30. november, afholdes en europæisk konference om netop biobaseret plastik med undertitlen ”Rethinking Plastics” i Berlin.
Hvad er biobaseret plastik?:
Fremstillet af fornybare ressourcer som fx sukkerroer, affald fra sukkerrør, majs, celloluse. Bruges til at fremstille polymere som vi kender, fx. bio-PE, bio-PET og bio-PA. Disse plasttyper kan ikke nedbrydes.
Hvad er bionedbrydeligt plastik:
Kan nedbrydes af mikroorganismer (bakterier eller svampe) til vand, biomasse, CO2 og/eller metan. Kan være fremstillet af biomasse eller olie/gas eller en blanding heraf.
Kilde: plast.dk
