Verdens største miljømærke for bæredygtigt fiskeri, MSC fylder 25 år

Verdens største miljømærke for bæredygtigt fiskeri, MSC fylder 25 år

Trods globale udfordringer er marked for fisk og skaldyr i vækst. De nye tal fra MSC's 25 års jubilæums årsrapport viser, at bl.a. antallet af MSC-certificerede fiskeri- og forsyningskædevirksomheder stiger

Mellem april 2021 og marts 2022 steg antallet af MSC-certificerede fisk fra 499 til 539. Disse fiskerier udgør 15% af den globale fangst for vildtfangede fisk og skaldyr, en stigning fra 14 procent fra året før. Antallet af virksomheder, der er certificeret til at sælge MSC-certificerede fisk og skaldyr, er også steget med 5% til 5.985.

MSC's årsrapport viser også klare tegn på genopretning indenfor de sektorer, der blev påvirket af covid-19-pandemien. Ophævelsen af restriktionerne medførte en stigning på 39% i salget MSC-mærket take away-mad, målt på mængde. Der er også sket dynamisk vækst i Nordamerika, Sydeuropa, Japan og Sydkorea med nye produkter og partnerskaber.

Tunen er tilbage men makrellen mangler
Salget af MSC-mærket tun steg med 24% globalt i løbet af det seneste år, og salget af certificeret dyrefoder steg med næsten 50% til 95.000 tons, da en række mærker opfyldte deres løfter om at købe certificerede, bæredygtige fisk og skaldyr.

Rapporten fremhæver også de udfordringer, der er forbundet med tabet af MSC-certificeringen af makrel, atlanto-skandinavisk sild og blåhvilling fra det nordøstlige Atlanterhav, fordi regeringerne ikke kan blive enige om bæredygtige kvoter. Tabet af disse fisk fra MSC-programmet har påvirket salget af dåse- og røgede produkter i hele Europa.

-De sidste 25 år har været en utrolig rejse for MSC og vores partnere. En kollektiv interesse i fremtiden og i vores oceaner har knyttet organisationer fra naturbeskyttelse, industri, regering, videnskab og handel sammen. Alle involverede bør være utrolig stolte af det, vi sammen har opnået. Vi har lært i løbet af disse 25 år, at når virksomheder og forbrugere arbejder sammen, kan der gøres stærke, positive fremskridt, siger Linnéa Engström, programdirektør for MSC i Skandinavien og Østersøregionen.


Ambitiøse 2030-mål
Det næste årti bliver dog afgørende for at klare de enorme udfordringer, som verdenshavene står over for. Ved at bidrage til de overordnede mål, der er fastsat i FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling, har MSC sat et ambitiøst mål om at engagere en tredjedel af verdens fangst af fisk og skaldyr i programmet inden 2030. I de kommende år håber vi at støtte flere fiskerier i deres overgang til MSC-certificering, og fortsætte med at øge markedsefterspørgslen efter bæredygtige valgmuligheder for at opmuntre og belønne dem, der investerer i bæredygtigt fiskeri.

Andre fakta:

  • Den samlede mængde fisk og skaldyr, der blev solgt med MSC's blå mærke, lå stabilt på 1,25 millioner tons i året frem til 31. marts 2022 sammenlignet med året før.

  • MSC-certificerede fiskerier fangede 12 mio. tons vilde fisk og skaldyr mellem april 2021 og marts 2022.

  • Til dato er der blevet tildelt 2,8 mio. dollars i tilskud til 64 projekter gennem MSC's Ocean Stewardship Fund, som støtter fiskeriet i at forbedre bæredygtigheden af deres fiskeri.

  • MSC har en ambition om at rejse i alt 11 mio. dollars til fonden inden udgangen af 2022 og har allerede set generøse bidrag fra MAVA Foundation og Walton Family Foundation.

  • I de kommende år vil MSC åbne sit In Transition to MSC (ITM) program for alle fiskerier. Programmet er i øjeblikket åbent for småskala fiskerier samt fiskerier, der arbejder hen imod at blive MSC-vurdereret indenfor fem år, så de kan måle og demonstrere deres præstationer mod MSC-standarden.

-lipe

 

29/10 2022