Luxe Pack Monaco hylder glasset

Luxe Pack Monaco hylder glasset

Fra parfumeflakoner til whiskyflasker. Glas har været et skattet materiale i århundreder. Og i år, som af FN er erklæret 'Internationalt år for glas' bliver det fejret på emballagemessen Luxe Pack med udstillingen Age of Glass den 3. - 5. oktober

Fra sin enkleste form til det mest udsmykkede flaskedesign bliver glas ved med at opfylde menneskers og samfunds behov, mens det stadigt udvikler både kunstnerisk, teknologisk og miljømæssigt.
I Monaco vil udstillerne vise, hvad glas i dag kan tilbyde for mærkevareemballage.

Age of Glas er støttet af den europæiske 'Container Glass'-sammenslutning, som samler en bred kreds af de fineste europæiske glasfremstillingsvirksomheder med speciale i skønhed, parfumeri eller spiritus og Centdegrés, som er et internationalt, kreativt bureau for mærkevarer.

-Samarbejdet vil kombinere kreativitet med kunstekspertise for at demonstrere, hvordan kollektiv intelligens kan løse den nuværende komplekse udfordring med at tiltrække krævende forbrugere og samtidig reagere på de nye etiske rammer for bæredygtig udvikling, hedder det i en pressemeddelelse fra arrangøren som også lover parfume til alle, udstilling af de mest nyskabende glasproduktioner og adgang til gode råd fra koncept- og produktionseksperter om udfordringer med det særlige materiale.

-lipe

7/9 2022