Tetra Pak tester, om fiber kan erstatte aluminiumsbarriere

Tetra Pak tester, om fiber kan erstatte aluminiumsbarriere

Efter en vellykket gennemførelse af en 15-måneders kommerciel teknologivalidering af en polymerbaseret barriere, bevæger Tetra Pak sig nu til næste udviklingsniveau: test barrieren til steril fødevareemballage

Af Lisbeth Petersen
Dette trin markerer endnu et gennembrud i virksomhedens langsigtede køreplan mod udvikling af en steril indpakning, der pakke, der er fuldt genanvendelig, nedbrydelig og CO2-neutral.

Det lag af aluminium, der i øjeblikket anvendes som barriere i fødevarekartoner spiller en afgørende rolle for at sikre fødevaresikkerheden; og selvom det er tyndere end et menneskehår, bidrager det til en tredjedel af de drivhusgas-udslip, der kommer fra de basismaterialer, Tetra Pak anvender i produktionen.

For at reducere denne klimapåvirkning er der fra slutningen af 2020 gennemført en kommerciel teknologivalidering i Japan, hvor der er anvendt en polymerbaseret barriere som erstatning for aluminiumbarrieren.

Dette har hjulpet med at forstå, hvordan ændringen af materialet påvirker værdikæden reducerer CO2-aftrykket. Det bekræftede også, at fibermaterialet yder tilstrækkelig iltbeskyttelse for grøntsagsjuice, samtidig med at kan øge genanvendelsen i lande, hvor genbrugsvirksomheder foretrækker aluminiumsfri kartoner.

Med disse erfaringer tester virksomheden nu en ny fiberbaseret barriere i tæt samarbejde med nogle af sine kunder. Et første pilotparti af enkeltserveringspakker med det helt nye materiale er i øjeblikket på hylden til en kommerciel forbrugertest, med yderligere teknologivalidering planlagt senere i 2022.

Gennembrud i forhold til klimapåvirkning
Initiativet understreger Tetra Paks tilgang til "design til genbrug", hvor det er afgørende at øge papirindholdet, og understøtter også slutbrugernes forventninger. I en nyere, global forskningsundersøgelse bekræftede cirka 40 % af forbrugerne, at de ville være mere motiverede til at sortere til genbrug, hvis emballagerne udelukkende var lavet af pap og ikke indeholdt plastik eller aluminium.

Gilles Tisserand, som er vicepræsident for Klima & Biodiversitet i Tetra Pak, siger:

-De første resultater tyder på, at emballagen med en fiberbaseret barriere vil tilbyde en betydelig CO2-reduktion sammenlignet med traditionelle sterile kartoner med sammenlignelig holdbarhed og fødevarebeskyttelsesegenskaber. Vi mener derfor, at denne udvikling vil fungere som et gennembrud i forhold til at reducere klimapåvirkningen.

Tetra Pak investerer 100 millioner om året og vil fortsætte med at gøre det over de næste 5 til 10 år for yderligere at forbedre fødevarekartonernes miljøprofil, herunder forskning og udvikling af emballager, der er fremstillet med en forenklet materialestruktur og øget vedvarende indhold.

10/6 2022