RPC Superfos i højeste kategori

RPC Superfos i højeste kategori

Fabrikken i Mullsjö i Sverige har fået tildelt tre certifikater: ISO 9001:2015, ISO 14001:2015 og BRC i den højeste hygiejne kategori.

Følger produktionsforholdene retningslinjer og 'best practice'?

Lever virksomhederne op til international anerkendte standarder?

Det er parametre, fremstillings og detailhandelsvirksomheder bør være opmærksomme på, når de vælger emballageleverandør.

RPC Superfos Mullsjö fabrikken i Sverige har fået tre nye certifikater, ISO 9001:2015, ISO 14001:2015 og BRC Global standards i den højeste hygiejne kategori.

 Josef Björck, Site Manager, RPC Superfos Mullsjö, siger:
- Vi er glade for at kunne fortælle om det nye sæt certifikater, og vi er meget tilfredse med de resultater, vi har opnået. Vi arbejder regelmæssigt med interne og eksterne audits for at kunne blive certificeret i de områder, der er centrale for vores procedurer. På den ene side betyder certificering, at vores kunder får let adgang til væsentlig information, på den anden side fører standardiserede og lean arbejdsgange til fordele for os selv i form af større effektivitet og arbejdsglæde. Det er en win-win situation.

De tre certificeringer gælder:

ISO 9001: 2015 Kvalitetsledelse
RPC Superfos Mullsjö er nu opgraderet til den nye standard for kvalitetsledelse, ISO 9001:2015, og har klaret den uvildige audit med udmærkelse. Det nye certifikat er udstedt af det akkrediterede certificeringsorgan DNV GL og er gyldigt for en ny periode på tre år.

ISO 14001:2015 Miljøledelsessystemer
Fabrikken i Mullsjö arbejder desuden grundigt med sine miljømæssige forpligtelser ved at måle og forbedre miljømæssige påvirkninger i hele forsyningskæden. Alle emballageprodukter fremstilles af polypropylen (PP). Det giver den positive sidegevinst, at produkterne efter brug er lette at affaldssortere og dermed nemt kan genanvendes. Fabrikken i Mullsjö er blevet re-certificeret for de kommende tre år af DNV GL, hvilket bekræfter, at Mullsjö fabrikken lever op til krav fra både kunder og de svenske myndigheder.

BRC Global Standard for Packaging and Packaging Materials Issue 5: July 2015
Med intet mindre end karakteren AA har auditører fra BRC certificeringsorganet SAI Global for nylig konkluderet, at RPC Superfos Mullsjö lever op til de krav, der er i BRC Global Standard i den højeste hygiejne kategori.

RPC Superfos Mullsjö ligger i Sydsverige, beskæftiger 170 medarbejdere og producerer primært sprøjtestøbt plastemballage til forskellige typer fødevarer.

På sin hjemmeside informerer RPC Superfos om alle gyldige certifikater inden for hygiejne, miljø, energi og kvalitet, så enhver kan se, at der er styr på standarderne.

-lipe

16/3 2018