Større kommunikationsflade til runde beholdere

Større kommunikationsflade til runde beholdere

August Faller udvider sit produktsortiment med en wrap around-bookletetiket og skaber ekstra plads til farmaceutiske informationer

I dag transporterer farmaceutiske emballager meget mere end produktoplysninger. Nutidens farmaceutiske producenter ønsker at placere omfattende kliniske undersøgelser, beskrivelser på mange sprog og vejledning i forhold til den korrekte anvendelse på emballagerne.

For at tilbyde dem flere muligheder til det, udvider August Faller  deres brede sortiment med et helt nyt produkt: den flersiders wrap around-bookletetiket til runde beholdere.

Omfattende oplysninger på emballager fra lægemiddel- og healthcareprodukter er en stor hjælp for læger, apoteker og patienter. Spektret dækker her beskrivelser på flere sprog og udførlige kliniske undersøgelser samt markedsføringskampagner, som opfordrer til køb af produkter, der sælges på det frie marked.

Især på små flasker og digler er den direkte kommunikationsflade som oftest meget begrænset. Med den nye flersiders wrap around-bookletetiket fra August Faller, kan farmaceutiske producenter mangedoble den flade, som står til rådighed. Den store fordel er her: Oplysningerne er anbragt direkte på den primære emballage eller beholderen og er således altid lige ved hånden.

Mange forskellige muligheder

Emballagespecialisten producerer denne kombination mellem etiket og indlægsseddel med et omfang på mellem 2 og 32 sider, alt afhængig af kundens ønske. En gennemsigtig folie, som beskytter etiketten og samtidig giver den et eksklusivt look, skaber etikettens udvendige finish.

Oversiden kan derudover udstyres med blindskrift. Basisetiketten består ligeledes af en PP-folie, her i hvid. Til bookletten benyttes der bestrøget papir med 90 g/m². Hvis kunden ønsker det, så kan der også printes variable data, fx en 2D DataMatrix-kode.

fleksibel og nem at åbne

I forhold til applikation og åbningsmuligheder, tilbyder farmaeksperten ligeledes attraktive løsninger til sine kunder med wrap around-bookletetiketten.

Den kan anbringes på runde beholdere, enten permanent hæftende eller aftagelig. Hvis dele af etiketten er relevante for patienters journaler, kan de udformes, så de kan tages af.

Der er ved alle en åbningsflap og en forkortet basisetiket, som sørger for, at alle generationer af brugere nemt og komfortabelt kan finde og læse oplysningerne.

Til runde beholdere af glas og plast

For at både små og store producenter inden for den farmaceutiske industri og healthcareindustrien får fordel af denne nye løsning, kan etiketten enten anbringes manuelt eller maskinelt på beholdere af glas eller plast.

Ved den maskinelle anbringelse anbringes etiketten med samlingen forrest direkte fra rullen.

-hawin

 

27/11 2018