Sikker transport af skrøbelige hætteglas

Sikker transport af skrøbelige hætteglas

Faller Packaging er klar med komplette, skræddersyede emballager til de COVID-19 vaccinedoser, hele verden venter på

Utallige virksomheder inden for den farmaceutiske industri fokuserer lige nu på udviklingen af en vaccine mod COVID-19. Det vides endnu ikke, hvornår den er klar, men det er helt sikkert, at vaccinedoserne skal være klar til forsendelse, så snart de er til rådighed. Vacciner leveres ofte i såkaldte hætteglas, små injektionsflasker fremstillet af specialglas. Både under opbevaring og transport skal de være godt beskyttet mod brud og skader.

Genanvendelige og rummelige foldeæsker
Til dette formål anvendes ofte flerstykspakninger fremstillet af karton, det vil sige foldeæsker, der indeholder flere hætteglas. Indeni sikrer perfekt tilpassede indlæg, at alle produktkomponenter er sikkert fastgjort, og at de er nemme at tage ud af emballagen. Vaccinedoserne kan placeres på meget lidt plads og er nemme at stable - det sikrer en optimal opbevaring. Kartonemballagerne er desuden modstandsdygtige over for temperatursvingninger, og de kan genanvendes. Indersiden af foldeæsken kan anvendes til at trykke individuelle informationer til læger, apoteker og patienter.

Faller Packaging hjælper vaccineproducenter med skræddersyede løsninger til enkeltstyks- og flerstyksemballager, der er optimeret til transport af de skrøbelige hætteglas.
Virksomheden med hovedsæde i Waldkirch i tyske Baden Württemberg har i mere end 30 år været specialiseret i farmaceutiske emballager og leverer som totalleverandør af sekundær emballage komplette løsninger inden for foldeæsker, selvklæbende etiketter og indlægssedler.

Løsninger, der indgår i alle linjer
Samtlige emballagekomponenter fra Faller Packaging er fremstillet på en måde, der sikrer, at de integreres optimalt og problemløst i emballeringsprocessen. Dermed kan de indgå problemfrit i forskelligartede emballeringslinjer - det er specielt en fordel ved automatiseret masseproduktion. Slutbrugerne har desuden glæde af en let og bekvem håndtering. For at opfylde lovmæssige krav om en ubrudt emballage kan denne specialist forsyne emballagerne med en såkaldt tamper-evidence-forsegling. Det gør det nemt at se, om æsken allerede har været åbnet.

-lipe

2/10 2020