Lille maskine med store fordele

Lille maskine med store fordele

Travtec, som er specialist inden for håndtering og kodning af farmaceutiske produkter har lanceret en omkostningseffektiv offlineløsning til at sætte sikre og tydelige etiketter på æsker

Travtec TinyTampino er primært designet til farmaceutiske æsker. Derfor opfylder de de gældende FMD-regler, der sikrer produktet mod forfalskninger. Men maskinen er også egnet til at give sikker lukning af andre produkter med høj værdi.

Den nye Travtec TinyTampino vil blive demonstreret på Label & Print Show, en specialiseret del af Packaging Innovations Show i Birmingham den 26. & 27. februar.

TinyTampino er ideel til mindre mængder og prøvekørsler. Maskinens kompakte dimensioner betyder, at den let kan placeres på ethvert bord eller en disk. Den leverer en ensartet og nøjagtig placering af etiketten på tværs af kartonlukningen, og håndterer etiketter op til 25 mm brede og 30 mm lange til en lang række pakketyper og -størrelser med en hastighed på op til 20 etiketter pr. Minut.

Maskinen har et vedligeholdelsesfrit design og en robust konstruktion i rustfrit stål. Den er hurtig i opsætningen, og nem at betjene og skifte etiketter på.

- TinyTampino lukker hullet i markedet med en effektiv mærkningsløsning, der leverer maksimal fleksibilitet til minimal pris, forklarer Travtecs tekniske salgschef Jake Barnes, og tilføjer:

- Udover dens egnethed til mindre operationer eller testpakker er den også en ideel løsning til at holde pakkeprocessen i gang i tilfælde af ikke-planlagte stop på linjen.

-lipe

19/2 2020