Grafiket bliver en del af Asteria Group

Grafiket bliver en del af Asteria Group

Efter flere års konstant vækst på det danske marked har Grafiket valgt at blive en del af Asteria\r\nGroup

Indlemmelsen i Asteria Group åbner ikke blot op for nye forretningsområder for Grafiket A/S, men giver også kunderne en række fordele.

Ud over at udvide porteføljen af emballageprodukter gennem Asteria Group, får Grafiket en endnu større produktionskapacitet, idet gruppens øvrige virksomheder vil være i stand til at hjælpe og supplere hinanden indbyrdes, hvis det er nødvendigt.

Brugen af den nyeste teknologi er idag en selvfølge i den grafiske branche og med Asteria Groups løbende investeringer i nye trykmaskiner m.v., vil man kunne håndtere stort set enhver emballageopgave internt i gruppen. Med højeste kvalitet og de rigtige priser som en for øje.

Kontinuitet har været et vigtigt parameter for Grafiket at fastholde i forbindelse med at blive en del af Asteria Group. Også i relation til virksomhedens videre vækst.

Derfor vil kunderne fortsat møde de samme medarbejdere, ligesom Grafiket’s hidtidige eneejer, Claus Kunckel-Hansen, fortsætter som administrerende direktør. Der er med andre ord tale om ”Business as usual”.

2020 tegner endvidere til at blive endnu et rekordår for Grafiket A/S. Derfor flytter virksomheden til nyt domicil i Kolding i begyndelsen af 2021.

-hawin

17/12 2020