Intelligent data skal forbedre dyrevelfærd

Intelligent data skal forbedre dyrevelfærd

Alle aktører fra producenter til transportører skal inddrages i nyt, international projekt på Teknologisk Institut. INSTAR vil anvende både kendte og nyudviklede måledata til at efterkomme såvel forbrugernes ønsker som myndighedernes krav om bedre forhold for slagtesvin

Teknologisk Institut har i samarbejde med en lang række øvrige virksomheder og institutioner søgt EU midler til projektet, som har fået navnet INSTAR. Det skal favne alle aktører i svinebranchen fra landmændene og transportørerne til slagterier.

Målinger ved hjælp af kameraer, mikrofoner og kemiske sensorer skal kombineres i et webbaseret og brugervenligt system, så man automatisk kan overvåge og dokumentere dyrevelfærden for grise i hele produktionskæden - fra faring til slagtning. At udvikle sådan et webbasseret system er netop det overordnede mål med et internationalt samarbejdsprojekt INSTAR, som Teknologisk Institut har koordineret og ansøgt.

Det nye ved INSTAR systemet er, at det bygger dels på solid forskning af grises velfærd, og dels på forbrugernes forventninger til, hvad god dyrevelfærd er. Hvad der også er nyt, er, at systemet favner alle aktører i svinebranchen fra landmændene og transportørerne til slagterier. Alle får, med INSTAR, et redskab til både at overvåge og dermed give mulighed for at forbedre dyrevelfærd, og samtidig til at dokumentere efterlevelse af såvel lovkrav som branche- og forbrugerkrav i en langt højere grad end man er i stand til i dag.

- Med INSTAR vil vi kombinere data fra fx svinetransporter med forskningsbaseret viden om mulighederne for at forbedre dyrevelfærden. Sammenholdt med forbrugernes stigende ønske om at kunne købe fødevarer, hvor der er fokus på hensynet til dyrene, er der hermed skabt et solidt grundlag for at fremme bedre dyrevelfærd, siger teamleder Dorte Schrøder-Petersen, Teknologisk Institut.

Målinger af dyrenes lyde
INSTAR vil udvikle og tilpasse såvel kendte som nye teknologier til at overvåge miljøet og dyrenes velfærd. For eksempel automatisk videoovervågning af grisene, vision-analyse af slagtekroppene, målinger af dyrenes lyde og støj samt miljøsensorer. Disse data vil blive opsamlet i et nyt, webbaseret datasystem, som er i stand til at omdanne måledata til et letforståeligt udtryk for, hvordan dyrenes velfærd er lige her og nu - og har været gennem hele dets opvækst.

- Mange svineproducenter foretager allerede i dag elektroniske registreringer af fx vandindtag, temperatur i staldene. Disse data vil kunne suppleres med bl.a. lyd- og videoovervågning. Mere støj kan fx være et tegn på, at dyrenes velfærd er udfordret af øget stress. I det udviklede datasystem kan man derfor indbygge et automatisk varselssystem, der reagerer hvis lydniveauet overstiger en vis grænse. Dermed kan der gribes hurtigt ind med afhjælpende foranstaltninger, siger Dorte Schrøder-Petersen.

Dyrevelfærd skal dokumenteres
De indsamlede data vil også kunne bruges til en generel og kontinuerlig måling af parametre, der kan anvendes som dokumentation af dyrevelfærden i hele kæden overfor såvel myndigheder som fødevareproducenter, detailhandel og forbrugere.

- Mange store detailkæder stiller i dag klare krav om, at dyrevelfærd skal kunne dokumenteres. Det forlanger deres kunder, og det forventes at være en stigende tendens, siger Dorte Schrøder-Petersen.

Tilsvarende som for dyrevelfærd vil INSTAR analysere emissioner af stoffer som ammoniak, metan og kuldioxid i luften fra bedrifter og slagterier. Ud over at have en positiv effekt på det omkringliggende miljø vil en reduceret udledning nemlig også kunne forbedre dyrevelfærden i staldene.

EU's rammeprogam
INSTAR involverer alle med interesse for dyrevelfærd - fra forbrugere, til detailhandel og foodservice, transportvirksomheder, landmænd, slagterier, offentlige myndigheder, teknologiudviklere, universiteter

Teknologisk Institut har sammen med universiteter og virksomheder i Danmark, Tyskland, Frankrig, Sverige, Polen, Spanien, Irland og Grækenland indsendt INSTAR ansøgningen til EU's rammeprogram for forskning og innovation, Horizon2020 ultimo januar 2019. Der forventes svar i juni måned.

-lipe

 

25/4 2019