Snap Pack er klar i danske butikker

Snap Pack er klar i danske butikker

Carlsbergs nye 6-pack med øldåser, som holdes sammen af lim i stedet for plastik, vil ifølge bryggeriet spare miljøet for 150 tons plast om året alene i Danmark. WWF Verdensnaturfonden og miljøorganisationen Plastic Change ser den nye metode som et stærkt eksempel på, hvordan man reducerer brugen af plastik

Nu kan danskerne gøre noget, de aldrig har gjort før: Snappe dåserne fra hinanden i en 6-pack, der er limet sammen i stedet for at være samlet med den sædvanlige plastikfolie. Det er Carlsberg, der lancerer den nye 6-pack, og dermed kan Carlsberg sammen med forbrugerne spare miljøet for 150 tons plast om året alene i Danmark.

Den ny teknologi har fået navnet Snap Pack, og i disse dage er Snap Pack-forpakningerne på vej ud til kunderne. Carlsberg er den første bryggerikoncern i verden, der lancerer teknikken med at lime dåserne sammen, som har taget tre år at udvikle. Formålet er at minimere miljøbelastningen fra den meget populære Carlsberg pilsner 6-pack, som bryggeriet hvert år sælger mere end 26 millioner af herhjemme.

- Med Snap Pack kan vi nu give danskerne en virkelig god mulighed for at forbedre miljøet og spare store mængder plastik, når de nyder deres øl. Samtidig tror vi, det vil være en anderledes og sjov oplevelse at stå med en 6-pack, hvor man ikke umiddelbart kan se, hvordan dåserne hænger sammen, siger Jeppe Boel, Marketing Manager for Carlsberg i Danmark.

Ved at erstatte den traditionelle plastikindpakning med en lille smule lim mellem aluminiumsdåserne reducerer Carlsberg plastikforbruget med op til 76 procent. Når den nye 6-pack er fuldt udrullet, vil den på verdensplan spare miljøet for 1.200 tons plastik om året, svarende til 60 millioner plastikposer.

- Vi stræber altid efter at gøre tingene lidt bedre; hvad enten det handler om det, der er inden i, eller det, der er uden om øllen. Vi vil gerne hjælpe forbrugerne med at leve mere bæredygtigt, og det er jo de konkrete handlinger, der tæller. Nu håber vi, at danskerne vil være med til sammen med os at reducere brugen af plastik på en helt ny måde, siger Jeppe Boel.

Miljøorganisationer: Et stort fremskridt
Undersøgelser viser, at det er blevet en topprioritet for danskerne at begrænse mængden af plastik i naturen. I en spørgeundersøgelse lavet af Analyse Danmark for Plastic Change svarer 99 procent, at de finder det vigtigt eller meget vigtigt at begrænse mængden af plastik i naturen; hele 77 procent svarer 'Meget vigtigt'.

I miljøorganisationen Plastic Change understreger stifter og direktør Henrik Beha Pedersen, at netop det at reducere unødigt plastikforbrug er den bedste måde at forebygge, at plastik ender i naturen og i havet:

- Det er et rigtig godt initiativ, Carlsberg nu har taget. Med den nye måde at holde øl sammen på vil Carlsberg spare sig selv, forbrugerne og ikke mindst naturen for tonsvis af plastik. Vi håber, at Carlsberg hermed vil inspirere andre virksomheder til at reducere deres plastikaffald, for det er den vej, vi er nødt til at gå, hvis vi ikke skal drukne i plastik, siger Henrik Beha Pedersen, direktør i Plastic Change.

WWF Verdensnaturfonden har i en årrække rådgivet Carlsberg i arbejdet med at gøre virksomheden mere bæredygtig, og Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i Verdensnaturfonden, glæder sig over, at de nye forpakninger nu kommer ud til danskerne.

- Vi skal ændre vores plastikforbrug, så vi bruger mindre. Både som enkeltindivider og som virksomhed. I dag er vi nærmest afhængige af plastik, og naturen og dyrene lider under det. Virkeligheden er, at der findes 150 millioner tons plastik i verdenshavene i dag, og hvert år kommer der millioner af tons mere til. Derfor er det et stort fremskridt, at Carlsberg med sin Snap Pack viser retningen for en grønnere fremtid med mindre plastikforurening. Kloden har brug for nye og bedre løsninger, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Brugsanvisning på håndtaget
Da Carlsbergs Snap Pack aldrig er set tidligere, er hver forpakning forsynet med en kort brugsanvisning på håndtaget. Det er for eksempel vigtigt først at dele 6-packen ned gennem midten, så man står med to rækker, før man klikker øllene af, fortæller Jeppe Boel.

- Man skal lige øve sig, men det er faktisk super let, og det er ikke første gang, vi lærer forbrugerne nye veje. Tilbage i 30'erne, da vi kom med de første flasker med metalkapsler, indrykkede vi annoncer, der fortalte, hvordan man bruger en øloplukker. Det lykkedes jo meget godt, så det tror vi også, dette vil. Især fordi vi sammen kan gøre en stor og positiv forskel for miljøet, siger Jeppe Boel, Marketing Manager for Carlsberg i Danmark.

-lipe 

21/1 2019
  • Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    andet ›For nylig blev en ny nordisk rapport om verdens plastikforurening præsenteret i forbindelse med FN´s 78. generalforsamling i New York, men rapporten mangler de nødvendige løsninger, mener miljøorganisationen
  • Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    andet ›Descartes Systems Group har udgivet sin nye globale forbrugerrapport. Blandt de norske respondenter er 57 procent interesserede i CO2-neutral hjemmelevering, mens kun 17 procent mener, at det er vigtigt, at leveringerne sker med elkøretøjer
  • Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    andet ›Dansk Retursystem åbner og tester en pantstation ved siden af AffaldPlus’ genbrugsplads i Næstved
  • Affald fra showroom bliver genanvendt

    Affald fra showroom bliver genanvendt

    andet ›Körber Supply Chain i Arden lancerer et nyt initiativ med fokus på genanvendelse af store mængder affald fra deres showroom, der ellers ville være blevet destrueret. I samarbejde med den landsdækkende miljøvirksomhed, Marius Pedersen, vil Körber nu tackle denne udfordring
  • Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    andet ›Torsdag den 14. september inviterer Scanpack Pop-up 2023 til engdagssmesse i Göteborg under overskriften: Forbrugernes påvirkning/indflydelse på udviklingen af emballage. Dagen byder på oplæg og debatter om bl.a. hvordan forbrugerne agerer i købsøjeblikket, hvilken rolle, emballagen spiller og hvordan producenter kan opnå kundeloyalitet samtidigt med øgede miljø- og bæredygtighedskrav
  • Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    andet ›Med lige knap 15 mio. kr. i tilsagn og en gammel, asiatisk fermenteringsteknik vil GUDP-projektet SOLID-PRO give frasorterede grøntsager en ny chance for at blive et eftertragtet og klimavenligt måltid
  • Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    andet ›Den nye formand, som er udpeget af regeringen, bliver medlem af Grønt Erhvervsforum, som på vegne af sektoren leverer input og rådgivning til regeringen om den grønne omstilling. Michael Bayer Thomsen, bestyrelsesformand i Letbek og næstformand i Plastindustrien overtager fra CEO i Danfoss, Kim Fausing
  • Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    andet ›Emirates introducerer i denne måned et nyt tiltag for at håndtere luftfartsselskabets millioner af plastbakker, skåle, emballage til snacks og madvarer m.m. ombord. Fremover vil de mange typer af plastik blive håndteret lokalt og genanvendt til nye skåle, bakker og flasker i stedet for at blive kasseret