Design som forebyggelse mod mental slidgigtDesignpsykolog Søren Skov (tv) er en af i alt seks medarbejdere i designvirksomheden HarritSørensen i Holte. - Selv om vi er vant til at arbejde med brugerinddragelse, er vi på mange måder autodidakt

Design som forebyggelse mod mental slidgigt

Følelser, oplevelser og omverdenens reaktioner er væsentlige faktorer, når en af Danmarks få designpsykologer, Søren Skov udvikler produkter med kollegerne i HarritSørensen. Emballage til kommunale madordninger kan være på tegnebordet

Af Lisbeth Petersen

Det var et praktikforløb på B&O, som blev afgørende for, at Søren Skov i dag har titel af Designpsykolog.

På psykologistudiet på Aarhus Universitet var der i en årrække tradition for forskningssamarbejde med teknologivirksomheder, og for Søren Skov var det en oplagt studieretning som naturlig fortsættelse af nørderiet med brødrene i hele opvæksten.

Det er et par år og mange forklaringer siden, han forlod universitet med en cand. psych. eksamen og lysten til at blive designpsykolog.

Søren Skov, Designpsykolog

- Findes det? lyder spørgsmålet fra mange, når de hører stillingsbetegnelsen. Men i den industrielle designvirksomhed, HarritSørensen, havde partnerne allerede gode erfaringer med at inddrage psykologiske metoder i produktudviklingen, og i dag er Søren Skov en af de i alt seks mænd på kontorerne i Holte.

- Vi synes, det er vigtigt for et design, at alle aspekter er med, og selv om vi er vant til at arbejde med brugerinddragelse, er vi på mange måder autodidakte, så vi ville gerne have en medarbejder, som ved, hvad han snakker om, fortæller designmanager i HarritSørensen, Jens Trolle. Han har det overordnede ansvar for alle virksomhedens projekter, som bl.a. tæller prisbelønnede produkter som knagerækken Knax, den rullende kabeltromle NKT Qaddy og det transportable røntgenudstyr Yxlon.

Brug-og-smid-væk tendens
Når det handler om emballageudvikling har flere af designerne mangeårige erfaringer, som de gerne vil udvide, men de oplever, at det er vanskeligt at få især små og mellemstore virksomheder til at prioritere de grundige forundersøgelser med indsamling af viden og inddragelse af brugere, som netop er designpsykologiens speciale.

- Måske skal vi også selv være bedre til at sælge funktionen ind, men for mange virksomheder er emballage mest en ’brug-og-smid-væk-ting’, som ikke bliver tænkt sammen med – og prioriteret i forhold til – produktet, og det er ærgerligt, siger Jens Trolle.

- Ud over de rent tekniske og praktiske forhold som funktionalitet, materiale og udseende er brugernes følelser og oplevelser med et produkt en væsentlig del af et design, og det er her, min psykologiske viden kommer ind, fortæller Søren Skov, og uddyber:

- Alle kender til ergonomi, og de overvejelser man gør sig i udviklingen af et bord eller et redskab for at forhindre, at brugerne udvikler f.eks slidgigt. Jeg arbejder med den mentale del ud fra psykologiens viden om den måde, vi mennesker er indrettet på, og er på den måde med til at forhindre en slags ’kognitiv’ slidgigt’.

Brugerens følelser for et produkt har ikke mindst været væsentlig i udviklingen af urinposen Conveen Active, som HarritSørensen har designet i samarbejde med Coloplast.

Posen bruges typisk af mandlige sportsudøvere med stress-inkontinens, som gør, at de ’drypper’ under fysisk udfoldelse. I modsætning til tidligere versioner er urinopsamlingsposen her integreret i et elastikbånd, som sidder fast med velcro på låret og ligner ethvert andet sportsbind. Og den diskrete emballage er en lige så vigtig detalje.

 

-  Ved sygdomme og skavanker er folks følelser for alvor på spil, siger Søren Skov og uddyber: Det handler både om egne følelser og andres opfattelse af én som person, og for mange vil det være afgørende for deres liv som aktive sportsudøvere, at de kan tage sådan en lille, diskret pakning op ad lommen og påføre sig noget, der ikke ligner et sygdoms-hjælpemiddel.

Flystyrt og bilulykker skabte designpsykologi
Metoderne med designpsykologi er måske stadig nye i Danmark, men velkendte i bl.a. Tyskland, hvor Søren Skov i en periode studerede på det tekniske universitet i Berlin. Her er der – som følge af landets mange tunge virksomheder inden for bil- og flyindustri - en lang tradition for forskning i ’Human Factor’, som oprindelig tog afsæt i fatale flystyrt og bilulykker, som ikke kunne forklares i tekniske svigt og mangler.

- I stedet begyndte man at interessere sig for, hvad der var sket i de involverede mennesker i de givne situationer, hvordan den menneskelige hjerne interagerer med maskiner, hvordan og hvor længe mennesker kan være årvågne, hvordan de oplever situationen og så videre. Og den viden kan virksomheder lære meget af, når de skal have udviklet nye produkter, siger Søren Skov.

Da en portion grønkål med kartofler, pølse og hamburgerryg til en hjemmehjælpsmodtager i Gribskov kommune i de første dage af året ramte forsiderne, facebook og de elektroniske nyhedsmediers tophistorier og skabte stor debat om, hvor trist et ’nytårsmåltid’ i en kommunal madordning kan tillade sig at være, gav det straks anledning til både tanke og handling i Holte.

Historien om anretningen fik regeringen til at afsætte en pulje penge til at arbejde med udvikling af måltider, hvor det måske ikke er selve madens kvalitet, der er noget galt med, men ofte dét, modtagerne ser, smager, føler og oplever, når anretningen ender på spisebordet.

- Det er netop et område, der matcher vores styrker, og vi har derfor kontaktet en række kommuner i hovedstadsområdet og håber, vi kan være med til at udvikle nye emballager – måske i samarbejde med både producenter og madleverandører – og finde frem til nogle løsninger, hvor modtagerne af maden får en helt anderledes og positiv oplevelse, siger Jens Trolle.

 

 

 

 

 

 

22/9 2017