Danmark har sparet en million tons CO2 på returpant

Klink, klonk, klirr. Inde i hallen på Dansk retursystems fabrik i Hedehusene er der gang i produktionen. Flasker og dåser bliver hældt på transportbåndet og sorteret og presset sammen, inden turen går videre til omsmeltning, så de kan blive til nye flasker og dåser og andre fødevareemballager. Går man udenfor bliver man mødt af en lind strøm af biler, som hver dag kører rundt i landet og samler tomme flasker og dåser ind for så at køre dem enten til fabrikken i Hedehusene på Sjælland eller den i Løsning i Jylland. Det er en travlt virksomhed, og det er en virksomhed i vækst. For siden Danmark indførte frit emballagevalg i 2002 har mængden af tomme flasker og dåser, som sendes til genanvendelse via Dansk Retursystem vokset og vokset.

 - Det første år Dansk Retursystem træder ind på markedet, gik der 41,2 mio. dåser og flasker gennem systemet. I dag afleverer danskerne hver eneste dag 3,5 mio. dåser og flasker. Det giver omkring 1,2 milliarder dåser og flasker, der kommer retur hvert år fortæller administrerende direktør Lars Krejberg Petersen og fortsætter:

 - I starten af 2018 har vi så ramt en milepæl med 10 mia. genanvendte flasker og dåser. Det er noget, vi fejrer, for det er et tydeligt bevis på, at danskerne har taget pantsystemet til sig. Det er blevet en del af deres hverdag. Dermed er Danmark også blevet et land, hvor den cirkulære økonomi er blevet en integreret del af vores fælles hverdag. Det er vi stolte af at have været med til.

I begyndelsen var der hvide vægge og stilhed
Men sådan var det ikke altid. For før Danmark indførte frit emballagevalg i 2002 var der kun genpåfyldelige glas- og plastflasker til øl og sodavand. I 2002 indførte Danmark så frit emballagevalg, og med det frie valg kom engangsemballagen. Det blev derfor besluttet fra både markedets parter og politisk side, at engangsemballagen skulle understøttes af et pantsystem, ligesom der havde været et for de genpåfyldelige flasker.

I 2000 blev Dansk Retursystem stiftet af bryggerierne i Danmark, hvor handlen sidder i bestyrelsen, og som siden 2002 er reguleret af miljøstyrelsen. I begyndelsen bestod selskabet af seks mennesker, som fik til huse i et tomt kontorlejemål i Høje Taastrup. Det var meget langt fra den store arbejdsplads med 460 medarbejdere fra 29 lande, som det er i dag. Nuværende finansdirektør, Thomas Lange, som har været med fra starten, husker det sådan her.

 - Vi sad seks mennesker i det der tomme kontor i Høje Taastrup, heriblandt den tidligere direktør, Benny Rasmussen, og mig. Der var ingenting endnu udover hvide vægge og tom gulvplads. Ingen PC’er og ingen møbler. Kun de her mennesker som skulle i gang med at føre ideen om et nyt pantsystem ud i verden. Og jo, så var der en rammeaftale, der var indgået mellem bryggerierne og detailhandel, som gav målsætningen for selskabet. Heri stod der også, at Dansk Retursystem skal fungere som en nonprofit virksomhed.

Som at bygge Storebæltsbroen af cykelstier
Og det viste sig at være en bæredygtig idé. For i dag synes 92% af danskerne, at det er en god idé med pantsystemet, som er et af verdens mest velfungerende. Ikke mindste, fordi danskerne har taget det til sig. Vejen dertil blev taget et skridt af gangen. Eller som Thomas Lange formulerer det:

 - Vi har bygget Storebæltsbroen, men vi har bygget den i cykelstier ved siden af hinanden.

Og når man hører ham fortælle om de første år, forstår man hvad han mener. I begyndelsen antog man, at engangsemballager ville få en andel af markedet på 15%. I dag er andelen 85%, og væksten i selskabets aktivitet har oversteget alle forventninger.

Dertil kom så arbejdet med at hente de indsamlede emballager. I begyndelsen blev systemet drevet ved, at der blev placeret 20 containere rundt omkring i landet. Herefter blev der lavet et udbud, og så var der en ekstern leverandør, som vandt opgaven og hentede flaskerne og dåserne ude i butikkerne og kørte dem til containerne.

 - Der gik måske en uge, før de her containere blev skiftet. Det ville være helt utænkeligt at køre systemet på den måde i dag, siger Thomas Lange, som også husker tilbage på sommeren før logistikken blev ændret, hvor de havde støvsuget landet for den særlige type containere, der blev anvendt.

Systemet kørte fra 2002 og fem år frem. Herefter blev der etableret en struktur med 10 indsamlingscentre, som ligeledes holdt i ca. fem år. I dag kører egne chauffører ud fra fabrikkerne i Hedehusene og Løsning samt fra Svenstrup i Nordjylland og henter pant 1000 forskellige steder hver eneste dag, hvorefter det afleveres til genanvendelse på fabrikkerne.

Efter megen dialog og mange forhandlinger, blev 2002 også året, hvor der kom et bud forbi Dansk Retursystem med en kuvert, med selskabets første eneret til at drive pantsystemet.

Den første bekendtgørelse træder i kraft primo 2002.

Returprocenten
Det første år det danske pantsystem kører, afleverer forbrugerne 83% af deres tomme emballager tilbage. I dag er returprocenten på 90%. Det vil sige 9 ud af 10 emballager kommer tilbage.

Den store returprocent er afgørende for, hvor meget CO2, der er blevet sparet gennem de seneste 15 år ved at genanvende dåser og flasker frem for at udvinde nye råstoffer fra naturen.

”Det er fantastisk, at vi i pantsystemets levetid har sparet 1 million tons CO2 i kraft af den store opbakning fra forbrugerne,” siger adm. direktør i Dansk Retursystem Lars Krejberg Petersen. Han understreger, at vi alle sammen bidrager positivt, hver gang vi afleverer vores tomme flasker og dåser i flaskeautomaten eller på pantstationen.

”Det danske pantsystem er baseret på en lang tradition, og pante er jo ikke noget vi holder op med,” afslutter han.

Nye forbrugervenlige tiltag
I dag er butikkerne er de primære steder, hvor der afleveres flasker og dåser. Der er 2.897 butikker med flaskeautomater og ud af dem har 2.091 komprimatorer, som presser dåser og plastflasker sammen. Derudover indsamles der emballage i sække fra 12.000 mindre butikker, kiosker, kontorer, restauranter mm.

Men der udvikles hele tiden på pantsystemet for at finde ud af, hvilke afleveringsmuligheder forbrugerne foretrækker med henblik på at fastholde den høje returprocent på 90%. Senest er der opstillet pantstationerne til masseaflevering 12 steder i landet, og der testes nu en ny Drop & Go-løsning til masseaflevering og øjeblikkelig udbetaling.

Så hvem ved, måske kan den høje danske returprocent på engangsemballage endda blive endnu højere?

Fakta om Dansk Retursystem
Pantsystemet er politisk reguleret i en bekendtgørelse til miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelsen præciserer bl.a. hvilke drikkevarer og emballager, producenter skal sætte pant på. Hvem der er forpligtet til at tage imod forbrugernes tomme flasker og dåser. Og hvordan Dansk Retursystem skal forvalte arbejdet.

Siden 2002 har Dansk Retursystem haft eneret på at drive det danske pantsystem, hvor man henter, tæller og sorterer tomme dåser og flasker og sender dem til genanvendelse. Med eneretten følger derfor en forpligtelse til altid at være effektiv og sørge for, at udgifterne er så lave som muligt, samt at Dansk Retursystem ikke tjener på systemet.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med Dansk Retursystems arbejde. Det bliver evalueret, før en ny periode med eneret kan blive tildelt.

Dansk Retursystem har en omsætning på 2 mia. kr. hvor indtægterne kommer fra 1) salg af aluminium, glas og plast 2) pantindtægter fra udbydere 3) gebyrer fra bryggerierne.

Dansk Retursystem er en nonprofit virksomhed og skal derfor sænke gebyrerne, hvis der er overskud i virksomheden.

• Dansk Retursystem sendte 50.000 tons glas, plast og aluminium til genanvendelse i 2016
• Dansk Retursystem har 460 medarbejdere ansat
• Dansk Retursystem henter tomme dåser og flasker hos 1.000 kunder hver dag
• 15.500 butikker, restauranter og kontorer er tilmeldt pantsystemet