CO2-aftryk er på menuen på Roskilde Festival

CO2-aftryk er på menuen på Roskilde Festival

Det ikke kun pris og ingredienser som gæsterne på Roskilde Festival skal tage stilling til, når de skal købe et måltid. Et nyt samarbejde på festivalen giver festivalgæsterne overblik over klimabelastningen for hver enkelt af de cirka 400 forskellige retter som serveres på tværs af de mere end 130 madboder

40 % af festivalens samlede CO2-aftryk kommer fra de cirka 1 million måltider som spises i løbet af Roskilde Festivals otte dage. Denne andel ønsker festivalen at reducere de kommende år, og som en del af den indsats, har Roskilde Festival i år startet et helt nyt samarbejde der skal sætte fokus på klimabelastningen af den mad der serveres.

I 2018 vil festivalgæster derfor kunne finde en klima-menu sammen med den mere klassiske menu-oversigt ved hver madbod. Menuen viser med farvekoder varierende fra rød over orange og til grøn, hvor stor eller lille en CO2-udledning den enkelte ret har. På den måde kan man som spisende på Roskilde Festival i højere grad få et indblik i klimakonsekvenserne ved den mad man spiser.

Ifølge Lars Orlamundt, divisionschef for Salg & Partner på Roskilde Festival, handler det ikke om at eliminere særlige festivalretter, eller gøre fx oksekød til synderen. Det handler i stedet om at arbejde med alternative proteinkilder, og de rette former for kød.

- Ved Arena har Birthesminde i år en bod hvor de serverer retter med kød fra en særlig, langsomt voksende griserace. Grisene går frit i en skov lidt uden for Holbæk, og bliver blandt andet fodret med restprodukter fra Herslev Bryghus. Produktionsmetoden hos Birthesminde betyder, at CO2-aftrykket fra denne type gris er lavere end andre, mere konventionelt producerede grise. Så for os handler det ikke om, at kød er forbudt, men om at sætte fokus på, at vi altid kan gøre det lidt bedre i måden vi udvælger boder, råvarer og sammensætter menuer, forklarer Lars Orlamundt og fortsætter:

- Vi prøver løbende at udfordre vores gæsters forventninger til klassisk festivalmad og her er klima-menuen en oplagt måde at starte en samtale om, hvad den mad man spiser, betyder for vores samfund og natur.

Sidste år nåede festivalen ambitionen om 90 % økologi hos hver enkelt madbod. Dette mål fastholdes i år og fremadrettet. Samarbejdet med CarbonCloud er festivalens måde fortsat at blive klogere på, hvordan festivalen i fremtiden kan arbejde endnu mere med et madudvalg, der ud over at være varieret og af høj kvalitet, også kan være en mindre miljøbelastende.

-hawin

 

Fakta om projektet

Projektet sker i samarbejde med svenske CarbonCloud. På baggrund af opskrifter indsendt af alle 130 madboder har CarbonCloud beregnet CO2-udledningen for hver enkelt ret. I løbet af festivalen indsamler CarbonCloud data fra kasseapparaterne i hver enkelt madbod. Så når den sidste burger er spist, og Roskilde Festival 2018 er slut, har CarbonCloud data på, hvor stort CO2-aftrykket fra festivalens madudbud har været, og hvor der er de største udfordringer.

4/7 2018
  • Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    andet ›For nylig blev en ny nordisk rapport om verdens plastikforurening præsenteret i forbindelse med FN´s 78. generalforsamling i New York, men rapporten mangler de nødvendige løsninger, mener miljøorganisationen
  • Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    andet ›Descartes Systems Group har udgivet sin nye globale forbrugerrapport. Blandt de norske respondenter er 57 procent interesserede i CO2-neutral hjemmelevering, mens kun 17 procent mener, at det er vigtigt, at leveringerne sker med elkøretøjer
  • Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    andet ›Dansk Retursystem åbner og tester en pantstation ved siden af AffaldPlus’ genbrugsplads i Næstved
  • Affald fra showroom bliver genanvendt

    Affald fra showroom bliver genanvendt

    andet ›Körber Supply Chain i Arden lancerer et nyt initiativ med fokus på genanvendelse af store mængder affald fra deres showroom, der ellers ville være blevet destrueret. I samarbejde med den landsdækkende miljøvirksomhed, Marius Pedersen, vil Körber nu tackle denne udfordring
  • Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    andet ›Torsdag den 14. september inviterer Scanpack Pop-up 2023 til engdagssmesse i Göteborg under overskriften: Forbrugernes påvirkning/indflydelse på udviklingen af emballage. Dagen byder på oplæg og debatter om bl.a. hvordan forbrugerne agerer i købsøjeblikket, hvilken rolle, emballagen spiller og hvordan producenter kan opnå kundeloyalitet samtidigt med øgede miljø- og bæredygtighedskrav
  • Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    andet ›Med lige knap 15 mio. kr. i tilsagn og en gammel, asiatisk fermenteringsteknik vil GUDP-projektet SOLID-PRO give frasorterede grøntsager en ny chance for at blive et eftertragtet og klimavenligt måltid
  • Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    andet ›Den nye formand, som er udpeget af regeringen, bliver medlem af Grønt Erhvervsforum, som på vegne af sektoren leverer input og rådgivning til regeringen om den grønne omstilling. Michael Bayer Thomsen, bestyrelsesformand i Letbek og næstformand i Plastindustrien overtager fra CEO i Danfoss, Kim Fausing
  • Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    andet ›Emirates introducerer i denne måned et nyt tiltag for at håndtere luftfartsselskabets millioner af plastbakker, skåle, emballage til snacks og madvarer m.m. ombord. Fremover vil de mange typer af plastik blive håndteret lokalt og genanvendt til nye skåle, bakker og flasker i stedet for at blive kasseret