Den grafiske branche indfører højeste miljø- og klimastandard for tilbudsaviserAdministrerende direktør i Grakom, Thomas Torp.

Den grafiske branche indfører højeste miljø- og klimastandard for tilbudsaviser

Verdens højeste miljø- og klimastandard for tilbudsaviser. Sådan omtaler GRAKOM den standard som den grafiske branche nu indfører for tilbudsaviser i Danmark. Et lignende initiativ er aldrig set før på verdensplan, og den danske grafiske branche cementerer dermed sin position som verdens førende indenfor miljø- og klimavenlig produktion

I følge den grafiske branches erhvervsorganisation, GRAKOM, er den grafiske branche i Danmark verdens førende indenfor miljø- og klimavenlig produktion.

Derfor indfører GRAKOM nu en markant styrkelse af miljø- og klimaindsatsen på tilbudsaviser. Initiativet vil sikre, at de danske tilbudsaviser produceres med en minimal belastning af klima og miljø. Med indførelsen af den nye standard sikres et niveau, der ikke ses lignende på verdensplan.

Den nye standard bygger på, at alle tilbudsaviser produceret i Danmark fremadrettet vil være Svanemærkede og FSC-mærkede. Ydermere vil alle tryksagerne kunne blive klimaberegnet med ClimateCalc, der beregner klimabelastningen af den enkelte tryksag set i et livscyklusperspektiv.

- Der har været en del debat om tilbudsavisernes miljø- og klimabelastning på det seneste. Derfor er det væsentligt for os at understrege, at vi naturligvis tager ansvar. For os er det en selvfølgelighed at bidrage positivt til miljø- og klimaindsatsen, og derfor indfører vi nu denne standard, som aldrig er set lignende i verden. Det er jeg meget stolt af, siger administrerende direktør Thomas Torp fra Grakom.

I debatten om tilbudsaviser i Danmark er der blevet foreslået både en total afskaffelse af tilbudsaviserne samt en ændring af den nuværende NejTak-ordning for husstandsomdelte tilbudsaviser og ugeaviser til en JaTak-ordning. Forslaget bunder i et hensyn til miljø og klima.

Med indførelsen af GRAKOMs nye produktionsstandard vil det i stedet være muligt at beskytte både klima og miljø samt sikre, at forbrugerne fortsat kan modtage tilbudsaviser, og at ugeaviserne fortsat kan blive omdelt.

- Med vores nye standard skaber vi en løsning, der kommer alle til gode. Både forbrugerne, virksomhederne, producenterne og miljøet. De danske trykkerier er blandt de mest miljøvenlige i verden, og der er fortsat en meget stor interesse blandt forbrugerne for tilbudsaviser i Danmark. Vi kan godt gøre det bedste for miljøet, uden at vi behøver at fratage forbrugerne muligheden for at finde de bedste tilbud, siger Thomas Torp.

Grakom advarer derfor imod, at man ændrer den nuværende NejTak-ordning, da det vil få markant negative konsekvenser uden, at det vil være til gavn for miljø og klima. Det vil blandt andet koste livet for mange lokale ugeaviser, der ikke længere vil kunne blive distribueret, hvis de husstandsomdelte tilbudsaviser bortfalder.

- Vores erfaring er, at man kan nedbringe CO2-belastningen til en tredjedel alene ved valg af det rigtige papir og den korteste transportvej. Når vi i Danmark samtidigt har et papirgenbrugssystem i verdensklasse, så er tilbudsaviserne samlet set en ganske miljømæssig ansvarlig løsning.

Grakoms initiativ til styrkelse af miljø- og klimaindsatsen omfatter al dansk produktion af husstandsomdelte reklamer. Men organisationen kan naturligvis ikke garantere for produktion udenfor landets grænser og opfodrer derfor på det kraftigste alle virksomheder til at producere deres tilbudsaviser i Danmark for dermed at leve op til den ny standard.

- Det er klart, at når eksempelvis en virksomhed som Coop vælger at lægge deres produktion på et polsk trykkeri uden Svanemærke og med en meget længere transport, så bliver deres miljø- og klimabelastning højere. Men vi håber da, at de og andre vil være med til at tage ansvar og vælge dansk produktion, siger Thomas Torp.

-hawin

 

Grakoms miljø- og klimaløfte for tilbudsaviser

Grakom garanterer, at minimum 90 % af alle danskproducerede tilbudsaviser og reklamer, der husstandsomdeles fra 1. juli 2020, vil overholde de strengeste miljø- og klimakrav:

  1. Svanemærket trykkeri: Tryksagerne svanemærkes. Svanen er den højeste miljøstandard og det officielle nordiske miljømærke, der stiller krav til trykkeriets miljøpræstation med udgangspunkt i tryksagernes livscyklus. Der er krav til råvarerne herunder papiret, produktionen og genanvendelsesmulighederne efter endt brug. Der stilles også krav til produktets kvalitet og emballage. Kravene strammes jævnligt i takt med ny viden og materialer. Før et trykkeri kan blive godkendt til Svanemærket, skal virksomheden igennem en omfattende certificeringsproces, der sikrer dokumentation og kontrol af, at alle krav opfyldes.
  2. FSC-mærket papir: Tryksagerne mærkes med FSC. FSC er et sporbarhedsmærke, der har til formål at fremme en miljømæssig, social og økonomisk forsvarlig drift af skovbrugene. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere samt, at træfældningen opretholder skovens biologiske mangfoldighed, produktivitet og økologiske processer. FSC-mærket sikrer, at materialeforbruget til en tryksag bidrager til bæredygtigt skovbrug. FSC-certificering kræver, at papiret kan spores tilbage i forsyningskæden og med garanti lever op til kravene. Alternativt kan anvendes PEFC-mærke.
  3. Klimaberegning med ClimateCalc: Alle tryksagerne kan klimaberegnes med ClimateCalc. ClimateCalc kan beregne klimabelastningen af den enkelte tryksag set i et livscyklusperspektiv. Trykkerierne kan dermed rådgive kunder om valg af materialer, som kan reducere en tryksags CO2-udledning, ligesom den enkelte tryksag kan klimaneutraliseres. ClimateCalc bygger på den internationale Green House Gas Protocol samt på standarden for klimaberegning vedtaget af den europæiske brancheorganisation, Intergraf. ClimateCalc overholder kravene til klimaberegninger i ISO 16759 og klimaregnskaber i ISO 14064-1.

Den grafiske branche i Danmark sikrer dermed verdens højeste miljøstandard for husstandsomdelte tilbudsaviser samtidigt med, at vi i Danmark har et af verdens bedste papirgenbrugssystemer. 

 

16/1 2020
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet