Fokus på emballage og sporbarhedArrangementet bød på adskillige live-demonstrationer af HSAJET printere til mærkning af både primær, sekundær og tertiær emballage.

Fokus på emballage og sporbarhed

Kunder og forhandlere fra hele verden deltog fornyligt i HSA Systems' Open Days-arrangement. Her var der fokus på emballage, sporbarhed og inkjet-teknologi

Den 7. og 8. oktober strømmede forhandlere fra hele verden til Odense for at deltage i to inspirerende dage med fokus på emballage, sporbarhed og inkjet-teknologi hos HSA Systems. Det var andet år i træk virksomheden afholdt "Open Days" på hovedkontoret i Odense. 

Under overskriften “Superiority of TIJ” præsenterede HSA Systems de nyeste løsninger inden for termisk inkjet (TIJ) print, herunder en række demonstrationer af HSAJET-printere til mærkning af både primær, sekundær og tertiær emballage.

Besøgende kunne blandt andet opleve print af stregkoder, datamatrix og variable data, som er essentielle elementer i moderne sporbarhedssystemer.

- Det er fantastisk at samle vores partnere, kunder og kundernes kunder fra hele verden. Det giver os mulighed for at udveksle erfaringer og samtidig vise styrken ved HSAJET TIJ-printere – og hvordan de adskiller sig fra konkurrenternes produkter.

Mødet med kunderne giver os samtidig værdifuld indsigt i deres udfordringer, hvilket giver os de bedste forudsætninger for at udvikle produkter, der er skræddersyet til kundernes behov, siger Claus Würfel, ceo i HSA Systems.

Lancering Infinity MkII med "smart service"
Et særligt højdepunkt var lanceringen af Infinity MkII-printeren, baseret på HP TIJ 4.0-teknologi.

Open Days 2025 markerede lanceringen af Infinity MkII printeren - en løsning der imødekommer den stigende efterspørgsel efter fleksibel og bæredygtig emballagemærkning.

Printerens styrke er at printe større layouts fx direkte på kasser, hvor både produktinformation, branding og forsendelsesdata kan samles i ét tryk.

Det er, ifølge HSA Systems, en løsning der imødekommer den stigende efterspørgsel efter fleksibel og bæredygtig emballagemærkning.

Infinity MkII udmærker sig desuden ved "smart service"-funktionen, som sikrer præcise og skarpe print hver gang, selv efter lange printpauser. Funktionen øger oppetiden og reducerer behovet for vedligehold til et minimum.

Tech Talks med ekspertviden
Programmet bød også på en række tech talks, hvor både interne og eksterne eksperter delte viden og erfaringer. 

Et oplæg om sporbarhed og standarden Sunrise 27 satte fokus på de nyeste krav inden for dataintegritet og mærkning i forsyningskæden.

Et andet indslag gav deltagerne et sjældent indblik i, hvordan HSA Systems' udviklingsafdeling arbejder med innovation og produktudvikling.

Blandt gæstetalere var Kao Collins, producent af inkjetblæk og en af HSA Systems' samarbejdspartnere, som fortalte om valg af blæktyper til forskellige materialer og applikationer.

Kunder og partnere samlet til HSA Systems Open Days 2025

Derudover delte Vertec Serviços Industriais, HSA Systems’ forhandler i Brasilien, erfaringer og succeshistorier med installationer af MCX-printere i det sydamerikanske marked.

Kvalitet, miljø og samarbejde i fokus
På "Open Days" kunne de besøgende desuden få et indblik i, hvordan HSA Systems tester og udvælger blæk – med fokus på kvalitet, ydeevne, miljøhensyn og overholdelse af gældende regulativer.

Alle blæk i HSAJET sortimentet gennemgår grundige tests, før de kan bære HSAJET navnet som et kvalitetsstempel. Det mener HSA Systems er en proces, der sikrer den bedste brugeroplevelse for kunderne.

De to dage bød også på intense faglige diskussioner, netværk og erfaringsudveksling i en uformel og inspirerende atmosfære.

I sin omtale af arrangementet betegner den odensebaserede virksomhed da også arrangementet som en tydelig succes – både som fagligt samlingspunkt og som udstilling af HSA Systems’ teknologiske styrke inden for inkjetmærkning og sporbarhed.


-hawin

 

21/10 2025
  • Blæksystem til metaldåser går globalt

    Blæksystem til metaldåser går globalt

    tryk-og-print ›Hubergroup Print Solutions udvider tilgængeligheden af sit etablerede blæksystem til metaldekoration, Tinkredible MGA til globale markeder
  • Klar til avanceret tekstiltryk

    Klar til avanceret tekstiltryk

    tryk-og-print ›Den svenske tekstilforarbejdnings-virksomhed, Bamatex med egen produktion i Borås, investerer i en HP Indigo 7900 Digital
  • Canon satser på trafikskilte

    Canon satser på trafikskilte

    tryk-og-print ›Canon lancerer printeren Colorado M-Traffic, der kan producere både regulerede og ikke-regulerede trafikskilte
  • Brother vil overtage Mutoh Holding

    Brother vil overtage Mutoh Holding

    tryk-og-print ›For at komme ind på markedet med industriel print på bredformat har Brother budt hvad der svarer til knap 1,5 milliarder danske kroner for den ligeledes japanske Mutoh Holding
  • To nye løsninger til bon-print

    To nye løsninger til bon-print

    tryk-og-print ›Koehler Paper og printerspecialisen SEWOO har samarbejdet om højkvalitetsprint på både konventionelt termopapir og det mere miljøvenlige Blue4est®-alternativ
  • Ny type foldekarton fra Stora Enso

    Ny type foldekarton fra Stora Enso

    tryk-og-print ›Den finsk-svenske emballageproducent introducerer Performa Lumi med ekstra hvidhed og glat, grafisk trykflade
  • Rekord i fastelavns-spild

    Rekord i fastelavns-spild

    tryk-og-print ›Too Good To Go tilbyder i øjeblikket særlige lykkeposer, hvor indholdet udelukkende består af fastelavnsboller. Alene i uge 4 blev der reddet 705 poser fra affaldscontainerne
  • Mindre oplag og flere trykopgaver

    Mindre oplag og flere trykopgaver

    tryk-og-print ›Heidelberg udvider sit sortiment af digitale trykmaskiner med Jetfire 75 i B2-format. Den lever op til efterspørgslen på mere fleksibilitet og mere automatisering i driften