Mondi vinder pris for Hug&Hold-løsning

Mondi vinder pris for Hug&Hold-løsning

Den papirbaserede emballage til pakning og tranport af drikkevarer erstatter krympefolie af plastik, samtidig med at den sparer omkostninger og øger effektiviteten i produktionen. Løsningen er nu belønnet af RISI PPI Awards, der hædrer papir- og papirmassevirksomheder, der udvikler banebrydende, kommercielt levedygtige produkter

Af Lisbeth Petersen

Fastmarkets Forest Products PPI Awards er globale priser, der målrettet anerkender virksomheders, papirbrug og enkeltpersoners produktudvikling inden for papipr- og papirmassersektoren.

Hug&Hold er en papiremballageløsning designet og udviklet til at erstatte plastikkrympefolie til pakning og transport af PET-flasker.

Der er tale om en genanvendelig, 100 % papirbaseret løsning, der består af et bælte af kraftlinerpapir og en topdel af bølgepap, der både beskytter flaskerne og fungerer som et komfortabelt håndtag til transport.

Produktinnovationsprisen uddeles til virksomheder, der demonstrerer, hvordan et nyudviklet produkt løser et eksisterende behov eller problem.

Første løsning af sin slags
Hug&Hold er ideel til drikkevareproducenter, som ønsker mere bæredygtige emballageløsninger, der appellerer til forbrugerne og samtidig opfylder deres behov for produktbeskyttelse.

Mondi har fremstillet et komplet koncept med en stærk og stabil løsning af vedvarende og fuldt genanvendelige materialer.

Silvia Hanzelova, som er salgsdirektør for Specialty Kraft Paper hos Mondi, siger:

-Ved at udnytte Mondis team af kraftliner- og bølgepapspecialister var vi i stand til at udvikle en fuldt papirbaseret løsning med minimalt materialeforbrug. Efter grundige tests er Hug&Hold blevet godkendt i forhold til både produktions- og levedygtighed.

 

22/3 2023