Skandinavien – et marked i vækst
Ved arrangementet Customer Academy Nordic i København bidrog eksperter fra Faller Packaging med bæredygtige emballageløsninger.

Skandinavien – et marked i vækst

Faller Packaging deltog i Customer Academy Nordic i København med flere emballageløsninger

For Faller Packaging er Skandinavien et marked i vækst – i det forgangne år har afdelingen i Hvidovre oplevet stor vækst i omsætningen.

Derfor udnyttede producenten af sekundæremballage chancen for at præsentere sig live for den skandinaviske medicinal- og sundhedsbranche i forbindelse med Customer Academy Nordic, som fandt sted den 8.-9. juni i København.

- Arrangementet i København er en markedsplads, hvor de deltagende virksomheder udveksler erfaringer, diskuterer de nyeste trends og sammen søger innovative løsninger, udtaler Christian Holmskov, som er Managing Director hos Faller Packaging A/S Danmark, om arrangementet.

- Vores specialister har ydet et værdifuldt bidrag med vores fleksible emballagekoncepter til medicinal- og sundhedsbranchen.

På fabrikken i Danmark har producenten af sekundæremballage siden 2012 fremstillet foldeæsker og forfinet dem med særlige teknologier.

Også der – som det er tilfældet i alle Faller Packagings afdelinger – stammer papir og pap fra ansvarligt skovbrug.

Virksomheden bidrager til trend mere bæredygtige produkter ved at udvikle simplere emballage fremstillet af monomateriale samt ved konsekvent at fremstille genanvendelige foldeæsker, etiketter og indlægssedler.

For at rette særlig opmærksomhed på bæredygtighed inden for medicinalemballage i forbindelse med arrangementet i København holdt Fred Mausner Christensen fra Faller Packagings afdeling i Danmark et foredrag ved navn ”Sustainable Pharma Packaging”, som mødte stor interesse.

Customer Academy Nordic er arrangeret i et fællesskab mellem den østrigske emballageproducent Constantia Flexibles og den schweiziske virksomhed Perlen Packaging AG, som er specialist inden for foliefremstilling og -coating.

Ved arrangementet, som varer to dage, udveksler arrangørerne erfaringer med de deltagende virksomheder angående trends og udviklinger inden for medicinalemballage.

-hawin

9/6 2022