Flexiket udvider med fire nye
Nye medarbejdere i Flexiket, (fv.): Carsten Leth Pedersen, Anastasija Cibesova, Gitte Nymann og Henning Bokan.

Flexiket udvider med fire nye

Der er over sommeren ansat en række nye medarbejdere i den aarhusianske etiketproducent Flexiket A/S

JOB De fire nye ansigter i Flexiket fordeler sig på både salgsafdelingen og i produktionen: Gitte Nymann er pr. 16/6 ansat som trykker og Henning Bokan er pr. 18/8 ansat som servicemedarbejder med opgaver omkring opskæring, færdiggørelse, forsendelse, lager mm.

Anastasija Cibesova er pr. 25/8 ansat som ordrebehandler i den interne salgsafdeling. Hun skal supportere udvalgte kunder med bl.a. ordrebehandling, tilbud og forespørgsler.

Endelig er Carsten Leth Pedersen pr. 15/9 ansat som ledergruppeassistent og skal supportere ledelsen med ad hoc opgaver indenfor økonomi, markedsføring, produktion og meget mere.

-jk


21/11 2014