Genanvendelsesindustrien: Affaldssortering skal bevares

Genanvendelsesindustrien: Affaldssortering skal bevares

Den samlede danske genanvendelses- og ressourceindustri advarer mod at følge Liberal Alliances forslag om at ændre de nuværende regler for affaldssortering. Det vil skade sortering og underminere investeringer, mener de

Danske virksomheder har de seneste år investeret massivt i nye teknologier til sortering og genanvendelse. Den indsats risikerer at blive undergravet, hvis Danmark bevæger sig væk fra den fælles model for kildesortering, som i dag sikrer rene materialer og høj genanvendelse.

Derfor advarer en samlet dansk genanvendelsesbranche nu mod politiske udmeldinger, der skaber usikkerhed om rammerne for affaldssortering.

Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, siger:

- Hvis man ændrer den nuværende ordning, så kommunerne hver især får lov at bestemme deres egne systemer, vil det ikke alene skabe forvirring for danskerne, det vil også undergrave erhvervslivets muligheder for at genanvende materialerne. Uden ensartet kildesortering vil resultatet blive flere urene materialestrømme, og det fordyrer hele processen og kvaliteten.

Lavere kvalitet
Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at plast og andre materialer, som først bliver sorteret centralt efter at have været blandet med restaffald, ikke kan opnå den nødvendige kvalitet til at indgå i ny produktion. Det har derfor skabt bekymring i industrien, at Liberal Alliance ønsker at forlade den politiske aftale om ensartet affaldssortering, som blev indgået i Folketinget i 2020

Aftalen havde til formål at liberalisere affaldssektoren og skabe stabile rammer for erhvervslivets investeringer i nye sorterings- og genanvendelsesanlæg.

Plastindustrien og Affalds- og Ressourceindustrien opfordrer i stedet til, at Folketingets partier står fast på den ensartede kildesortering og de rammevilkår, som blev skabt med affaldsaftalen i 2020.

Niels Bukholt, sekretariatschef i ARI, Affalds- og Ressourceindustrien, siger:

– Vi forstår godt ønsket om lokal fleksibilitet, men hvis man vender ryggen til fakta og de faglige anbefalinger, risikerer man at smide både investeringer, viden og klimafordele på forbrændingen. Hvis vi vil passe på vores ressourcer og sikre, at danske materialer bliver genanvendt i nye kvalitetsprodukter, er kildesortering den bedste løsning.

-lipe

5/11 2025
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten
  • Dansk pantrekord i juli

    Dansk pantrekord i juli

    emballage ›Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025
  • Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    emballage ›Ansvaret for at overholde PFAS-grænseværdier flyttes fra emballageleverandører til fødevareproducenter: Dermed bliver det endnu mere vigtigt at vælge leverandører, som man har tillid til, lyder det fra emballageleverandøren Nemco
  • Grønne gaver i specialdesignet emballage

    Grønne gaver i specialdesignet emballage

    emballage ›DS Smith har udviklet en genanvendelig indpakning til organisationen Give a tree, der sælger træer som gaver i bl.a. Danmark
  • Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    emballage ›Partnerorganisationen Gate 21 vil på en konference gøre tilhørerne klogere på mulighederne for at bruge genanvendelige emballager til events, takeaway og i offentlige køkkener
  • Låget er tilbage

    Låget er tilbage

    emballage ›Tidligere i år fjernede Coop plastiklåget fra sin egen creme fraiche-serie. Nu kommer det efter kundeklager kommet på igen - for en tid