Pant- og retursystem til fremtidens dåser og flaskerDansk Retursystems pantfabrik i Fredericia (Foto: Gråkjær)

Pant- og retursystem til fremtidens dåser og flasker

Dansk Retursystems nye fabrik i Fredericia bliver et vigtigt knudepunkt i Danmarks cirkulære infrastruktur, og skal håndtere de ca. 3 mio. dåser og flasker, som dagligt pantes i Jylland og på Fyn

Siden januar 2023 har Dansk Retursystem været i gang med at bygge en ny fabrik i Fredericia, der kan modtage og sortere de mange dåser og flasker, forbrugerne panter i automater, butikker og på pantstationer. 

I dag indvies den 13.000 kvm. store fabrik, der skal fremtidssikre det danske pant- og retursystem:

- Emballageområdet udvikler sig meget hurtigt i disse år, og vores opgave er sikre en moderne, cirkulær infrastruktur, hvor dåser og flasker bliver indsamlet, sorteret og genanvendt i højeste kvalitet.

- De stigende mængder af pantemballage betyder, at vi er vokset ud af vores nuværende rammer i Vestdanmark. Derfor har vi bygget en ny, højteknologisk fabrik i Fredericia med større kapacitet, som udgør en vigtig milepæl i vores 25-årige lange historie, siger Kasper Qvant Schmidt, adm. direktør, Dansk Retursystem.

(Foto: Ty Stange)

I 2024 returnerede forbrugerne 2,1 mia. tomme flasker og dåser, hvilket er en markant stigning siden 2019, hvor 1,4 mia. tomme drikkevareemballager kom retur.

Det betyder, at forbrugerne hver dag returnerer 5,8 mio. tomme dåser og flasker - eller hvad der svarer til, at hver dansker panter knap én emballage dagligt.

Panteemballager genanvendes til nye flasker og dåser
Dansk Retursystem indsamler og sorterer de tomme plast- og glasflasker samt aluminiumsdåser, forbrugerne panter, og afsætter dem til genanvendelse på det europæiske marked. I dag kommer 93 procent af emballagerne retur, mens 99,7 % af de emballager, der genanvendes, bliver til nye dåser og flasker igen.

- Indsamlings- og sorteringsanlægget er state-of-the-art for pantemballage i Europa og automatiserer en meget stor del af vores processer.

- Vores investering betyder, at vi styrker pant- og retursystemets effektivitet, øger kapaciteten og sikrer, at vi kan fortsætte med at levere sorterede emballager i så høj kvalitet, at flasker og dåser kan blive til nye igen i ”closed loop” – til glæde for forbrugerne, producenterne og den grønne omstilling, siger Kasper Qvant Schmidt.

Fabrikken i Fredericia vil have 120 ansatte, når den er i fuld drift. Indvielsen finder sted den 6. november.

-hawin

Fakta  

  • Siden 2019 er antallet af tilmeldte drikkevareemballager næsten fordoblet (31.700 drikkevareemballager i 2019 stigende til 62.578 i 2024).   
  • 92 % af forbrugerne synes, pantsystemet er en god ide. 
  • På mindre end tre år - fra de første streger blev tegnet - er den nye fabrik klar til indvielse og de nye højautomatiserede procesanlæg klar til drift.
  • Dansk Retursystem har uddannet procesoperatører på forhånd, så fabrikken er klar til at køre fra dag ét.   
  • Fabrikken er automatiseret og så højteknologisk, at de fleste anlæg kan styres af én enkelt person.
6/11 2025
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul
  • Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    Madspildsskolen ruster børnefamilier til en fremtid uden madspild

    emballage ›Madspild koster Danmark dyrt – for klimaet, for samfundsøkonomien og for den enkelte forbruger. Nu skal næste generation rustes med de færdigheder, der skal til for at vende udviklingen, når Madspildsskolen igen slår dørene op i efterårsferien
  • Lettere at bruge for flere fingre

    Lettere at bruge for flere fingre

    emballage ›To forskellige låg-løsninger vandt førstepræmier i årets PackNorth emballagekonkurrence. Fælles for dem er forbrugervenligheden